Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55 INDLEDNING
brandsdalen tildels, efter en gammel Sideform Si ei m r, Sjéni eller Sim);
endvidere i Vadeim i Sogn, udt. Veim, Raaeim i Indre Holmedal, udt. Røim og
adskillige lignende Tilfælde.
hella f. (Gen. og Dat. hellu, Flt. hellur), Helle. Brugtes i det gamle
Sprog, og derefter i Stedsnavne, ikke blot, som nu, om en flad, nogenlunde
tynd Sten, men ogsaa om fladt Berg, flad Klippegrund. Stedsnavnene ere
vist for det meste at forklare af den sidste Betydning. Usms. bruges det
mest paa Vestlandet. I Navne er det ofte meget vanskeligt at skille det fra
forskjellige andre Ord: heil ir, Hule (se dette), Adjektiverne hal lr,
heldende, og h eilagr, hellig, Personnavnene Halli, Herleifr, Herleikr, Helg i,
Helga.
hellir m. (Gen. hellis, Flt. hellar), Klippehule, Skjul under en
udoverhængende Klippe. Forekommer ret ofte i Stedsnavne i de samme stærkt
afvigende Udtaleformer, som Fællesordet nu har i forskjellige Egne (som
Hellar, Heller, Heddar, Hillar, Hiller, Hallar). I Sammensætning vanskeligt
at skille fra forskjellige under foregaaende Artikel anførte Ord; saaledes kan
det være umuligt at afgjøre, om Navnet Helleimr kommer af hella eller
hellir, eller om nuv. Helland, Helleland er at forklare af hella, hellir,
Helgi, Helga eller heilagr.
hjallr m. (Gen. hjallr, Dat. hjalli, Flt. hjallar) brugtes i det
gamle Sprog og bruges endnn i forskjellige Betydninger, der kunne
sammenfattes i Begrebet: noget fladt, som ligger høit. Saaledes om Fiskehjell,
Tjæ-rehjell, Fjøsbjell, en Hylde paa en Væg, et fladt ophøiet. Parti paa lavere
Grund, en flad Afsats i en Li eller en Fjeldside (en Terrasse). Fra de to
sidste Betydninger udgaar en vidstrakt Anvendelse i Stedsnavne. I disse
findes ogsaa en svagt bøiet Form hjalli (Gen. og Dat. hjal la, Flt.
hjallar), der ikke kan sees at have været brugt i andre Betydninger end de to
sidstnævnte. Paa de fleste Steder lyder Navnet nu Hjell, men har forøvrigt
paa sine Steder afvigende Udtaleformer: Kjæll, Kjcedl (i Stavanger Amt,
der tildels skr. Tjell, i Orkedalen og i Guldalen), Hil med langt, lukt i
(Stjørdalen), Heil med lukt e (andre Steder i Indherred); det oprindelige
Hjall er bevaret i Hallingdal og Numedal. Findes sms. med vin (Hillin,
Hyllin, maaske ogsaa 11 ei lin) og med heimr.
hjalmr m. (Gen. hjalms, Flt. hjalmar), Hjelm, Ståk. De mange fra
dette Ord stammende Gaardnavne ere dels direkte at forklare af Betydningen
Ståk (Kornstak, Halmstak, Høstak, Løvstak, Torvstak), dels af Ordets Brug
som Navn paa Høider, der kaldtes saa efter Lighed i Form med en Hjelm
eller en Ståk; Ordet findes virkelig ogsaa endnu brugt som Egennavn paa
Fjelde og paa høie Øer. I Gaardnavne hovedsagelig brugt som 1ste Led.
Enkelte af de Navne, som efter Formen kunde henføres hertil, maa skrive
sig fra Mandsnavnet Hjalmr, andre fra et Elvenavn Hjalm eller Hjalma,
endnu bevaret i den sidste Form i Eidfjord i Hardanger (udt. Jølmo). Ingen
Sammensætning med heimr, derimod et Par med vin (Hilmin, Helmin).
Sædvanlig er Ordet i Navne nu gaaet over til Hjelm-, men mange afvigende
Udtaleformer findes: Jel-, Jøl- (begge disse Former foran et med Konsonant
begyndende 2det Led), Jam-, Jern-, Jorn- (aabent o). I de sidste Former kan
m foran s ombyttes med n, hvorved fremkommer Jens, Jøns-. Hvor Hj- i
Begyndelsen af Ord udtales haardt, omtreut som Kj-, skrives tildels (i
Stavanger Amt) Tj-: Tjelm-, Tjam-, Tjern-, Tjom-, Tjens-. Hjalm- er bevaret i
Udtalen i Hallingdal. Jfr. Thj. VSS. 1891 S. 191 ff.
hjarta n., Hjerte; findes i Gaardnavne, der grunde sig paa, at Gaarden
ligger ved en Situation, som efter sin Form kan sammenlignes med et Hjerte.
Som Exempel kan tjene Hjertvik i Akerø, Romsdalen, benævnt efter et i
Viken liggende Skjær Hjertet. Oftest i Navne paa Øer, Hjartøen, Hjartholmen;
i en stor Del af Landet nu gaaet over til Hjert. Mange af de med Hjart-,
Hjert- begyndende Navne ere dog af anden Oprindelse; ialfald maa endel*af
dem~komme af Dyrenavnet h j o r t r, Hjort.
hl se 1 .
hnakki se nakki.
hof n. (Gen. hofs, Dat. hofi) bruges i Oldn. om et hedensk Tempel,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
