Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
INDLEDNING
De med heimr dannede Navne høre utvivlsomt til de ældste af vore
sammensatte Gaardnavne. De synes aldeles ikke at forekomme i de i
Vikingetiden opstaaede norske Kolonier i Vesten. Paa det ligeledes i Vikingetiden
bebyggede Island er der nogle faa af dem, hvoraf enkelte (Solheim ar paa
et Par Steder, Vindheimar, Meðalheimr) nævnes allerede i Sagaer. Selv
om disse Navne skrive sig fra Landnamstiden og ikke ere optagne senere i
Efterligning af norske Navne, staa de dog som rene Undtagelser blandt den
store Masse af gamle islandske Gaardnavne. Man maa derfor have Ret til at
slutte, at Brugen at danne Gaardnavne med heimr var ophørt i Norge eller
var ved at ophøre allerede ved Vikingetidens Begyndelse, og at følgelig de
allerfleste Navne af denne Klasse maa tilhøre en ældre Tid.
I MA. skrives disse Navne dels i Entals-, dels i Flertalsform, hyppigst
i den sidste, men Skrivebrugen er i denne Henseende meget vaklende; i
Nutidens Udtale har Flertalsformen ikke efterladt sig noget Spor. h’et i heimr
findes allerede i de ældste norske Diplomer og Jordebøger kun undtagelsesvis
skrevet i Navne. Det har altsaa allerede i den senere Middelalder ikke været
hørt i Udtalen; naar det af og til skreves, var det, fordi man vidste, at det
skulde være der. Heller ikke nu høres det i ægte, uforfalsket Bygdeudtale,
bortseet fra de mange i den sidste Tid nylavede Navne paa -heim, som
Alf-heim, Aasheim, Fridheim osv.
Iste Led i de mange med heimr sms. Navne kan ikke i noget Tilfælde
med fuld Sikkerhed paavises at være en Persons Navn eller Tilnavn. Oftest
er det Ord, som sigte til Gaardens Omgivelser, Grundens Beskaffenhed og
deslige Forhold. Ikke sjelden er det Trænavne eller Plantenavne, Elvenavne,
Dyrenavne eller Adverbier, som betegne Gaardens Beliggenhed i Forhold
til andre Steder (SuÖreimr, Vestreimr, Uppeimr osv.). I enkelte
Tilfælde findes Forled, som synes at antyde, at Stedet havde en religiøs
Betydning eller stod i Forbindelse med en bestemt Guds Dyrkelse (Helgeimr,
Guðeimr, Njarðeiinr eller Nj ar 8 ar ei mr, Baldrseimr).
1ste Led har oftest det vedkommende Ords Stammeform; men det er
ikke sjeldent, at Genitivformen er brugt. Samme Ord kan paa forskjellige
Steder findes sms. med heimr baade i Stammeform og Genitivform;
saaledes findes Aspareimr og Aspeimr, BjarkreimrogBjarkeimr,
Bjarn-areimr og Bjarneimr, Geitareimr og Geiteimr, Heiðareimr og
Heiöeimr, Njarðareimr og Njarðeimr, Skógareimr og Skógeimr,
Sævareimr og Sæeimr.
De med heimr sammensatte Navne forekomme over det hele Land,
men ikke lige hyppigt overalt. Paa enkelte Steder er der paafaldende faa, i
hele Glommedalen ovenfor Romerike (intet i Nordre Østerdalen), i Nedenes
og Lister og Mandal Amter og i Nordland. I de øvrige Landsdele maa de
overalt siges at være ret hyppige, om end ikke ganske jevnt fordelte.
I Nutidens Udtale har dette Sammensætningsled antaget mange
forskjellige Former. I den allerstørste Del af Østlandet er Udtalen nu -óm, -aam,
-øm, (Skriftform um eller i enkelte Tilfælde -im). Disse Udtaleformer bruges
ogsaa længere vestover til og med Lister og Mandal Amt. Fra Stavanger
Amt til og med Søndmør er den vanlige Udtale -eim (ogsaa alm. skr. saaledes);
samme Udtale bruges ogsaa paa Østlandet i Lom, Skiaaker, Valdres og
Hallingdal, samt i den øvre Del af Numedal, paa det sidste Sted dog vexlen de
med -em. Allerede paa Søndmøn. høres tildels ligeledes em, og denne
Udtale er den herskende overalt nordenfjelds, ligesom ogsaa i den største
Del af Nordre Gudbrandsdalen. Paa nogle Steder siges -ei istedetfor eim;
dette er Tilfældet i den midtre Del af Valdres, i Jæderen og Dalene og i
nogle faa Bygder i Søndhordland. Paa et enkelt Sted, i Eggedal og i den
nordre Del af Sigdal Hovedsogn, findes en endnu stærkere Afkortning, til e.
Desuden er der hist og her enkeltvise Undtagelser fra de ovenfor opstillede
Hovedregler; disse Undtagelser synes ialfald oftest at grunde sig paa
særegne Lydforhold i det enkelte Navn. Hvor 1ste Led ender paa en Vokal
eller ved Bortfalden af en opr. udtalt Konsonant er kommet til at ende
saaledes, kan Navnet blive stærkt sammentrukket. Saaledes i det hyppige
Sæeimr, der nu lyder Seim, Sem, Sæm (i det nordenfjeldske og Nordre Gud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
