Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57 INDLEDNING
holt n. (Gen. holts, Dat. holti, Flt. i Gaardnavne holtar f.), Lund,
liden Skov. Brugt i mange Gaardnavne søndenfjelds, usms. i Ent. (ogsaa i
Dativform) og i Flt., sms. især som 2det Led. Mange af disse Navne ere
sikkert meget gamle, andre (deriblandt Holtet i bestemt Form) fra nyere Tid.
Ordet er ofte vanskeligt at adskille fra et vistnok af samme Stamme dannet
Hankjønsord Holt, der efter Aasen betyder: Høi, Bakke, stenig og ujevn
For-høining; dette findes i Stedsnavne fra Søndmør nordover (hertil vist ogsaa at
henføre det i Sogn og paa Helgeland oftere forekommende Fjeldnavn -holten).
Som Hankjønsord findes Ordet i Stedsnavne ogsaa i Gudbrandsdalen, men
har der og i Valdres efter Ross Betydningen «Lund», ligesom Intetkjønsordet.
Det sidste er meget alm. i Gaardnavne søndenfjelds til og med Bratsberg
Amt; som sidste Led findes det oftere i Navne endnu noget længere vestover,
til ind i Lister og Mandal Amt. Ellers liar man det kun hist og her. I
sammensatte Navne er ved holt 1ste Led oftest et Ord, som har Hensyn til
Stedets Beliggenhed eller Beskaffenhed, ret ofte ogsaa Træ- eller Plantenavn
eller Personnavn, sjelden Elve- eller Dyrenavn.
h ó p r m. (Gen. hóps, Dat. h ó p i), liden Bugt, helst en indelukket. I
Stedsnavne næsten kun paa Vestlandet og nordenfjelds, især i Nordland.
Intet Spor fundet i Norge til den islandske Intetkjønsform hóp.
horn n. (Gen. horns, Dat. hor ni), Horn. De heraf dannede
Gaardnavne udgaa fra to af Ordets gamle Betydninger: Horn paa Dyr, og: Hjørne,
Vinkel. Den første af dem kommer til at danne Gaardnavne gjennem dens
Overførelse paa spidse Fjeldtoppe, ved at anvendes paa Gaarde, som ligge
under en saadan. Den sidste ligger til Grund ved Gaarde, som have sit Navn
af, at de ligge ved en Krumning af en Elv, eller i en Dal, som danner en
Vinkel, eller ved et stærkt fremspringende Nes; i sidste Tilfælde kan dog
ogsaa undertiden forudsættes Sammenligning af Nesets Form med et
Dyrehorn. Findes i Sammensætning med vin (Horn v in, Hyrnin), men ikke
med heimr. Et afledet Ord hyrna f. (Gen. hyr nu) findes ogsaa i
adskillige Gaardnavne med lignende Betydning, tildels dog maaske gjennem dets
Brug som Elvenavn (om en Elv, som gjør en skarp Beining); i nyere Navne
nordenfjelds ogsaa et afledet Intetkjønsord hyr ni.
hr- se r .
hús n. (Gen. húss, Dat. húsi, Flt. i Gaardnavne husar f.), Hus. Sjelden
i Navne usms. i Ental (undtagen i nyere Navne i bestemt Form, Huset),
derimod oftere i Flt. Som 1ste Led findes det kun i et enkelt Tilfælde sms.
med heimr (i Stokke), aldrig med vin. Af andre Sammensætninger, hvori
hús har denne Stilling, er den hyppigste Húsabýr, der har været forstaaet
paa forskjellige Maader, men sikkert med størst Sandsynlighed forklares om
en vel bebygget Gaard, der har mange, gode eller prægtige Huse (c. -50
Tilfælde over det hele Land, de to nordligste i Kvæfjord i Senjen). Desuden er
af de saaledes sammensatte Navne at mærke de, der betegne Stedet som
bebygget, i Modsætning til nærliggende, hvor intet Hus fandtes (hyppigst
Hus-øen). Som 2det Led findes h ú s ogsaa ofte, men neppe i meget gamle Navne.
1ste Led er da oftest et Personnavn, noget sjeldnere et Ord, som har Hensyn
til Beliggenhed og deslige; kun undtagelsesvis Ord af anden Betydning. I
denne Stilling kan hús efter Nutidens Udtale let forblaudes med óss, der
nu tildels som 2det Led udtales -MS, og er ogsaa tildels i Skrift blevet
for-vexlet dermed (særlig er Aróss, Aamunding, oftere urigtigt gjort om til
Aarhus).
hváll se hóll.
livammr m. (Gen. hvamins, Dat. hvammi, Flt. hvammar) bruges
endnu paa flere Steder i Betydning: kort Dal eller Sænkning, omgivet af
Høider, dog saaledes, at der til en af Siderne er A.abning. Samme Mening
liar Ordet sikkert i de talrige deraf dannede, for det meste meget gamle
Gaardnavne. Nutidslbrmer Hvamm, Gvawim, Kvamm, Kvam, med lang Vokal,
Kvaamm, Kvabm (de sidste 3 Former mest eller udelukkende brugte paa
Vestlandet, den sidste alene i Nordhordland), Hom med Jang, lukt Vokal,
Hamm med aaben Vokal (disse Former i Strøget fra Vest-Telemarken til
Dalene).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
