Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
INDLEDNING
hyai’f n. (Gen. h v a r f s) synes i Stedsnavne ialfald mest at være brugt
om en Krumning, af hverfa, vende, svinge. Saaledes i det oftere
forekommende Navn Bekkj arhvarf, nu Bækkevar (Bækkekrumning), og i Iivarv,
Kvarvsnes (Kvarsnes, Kvasnes) om stærkt fremspringende Nes, hvorom
Seil-leden gjør en Sving. I den sidste Anvendelse kan Ordet dog ogsaa forklares
af en anden Betydning af hver f a: forsvinde, da Udsigten til det, der ligger
bag Neset, tabes, idet man svinger om det. Nogle Navne udgaa vel ogsaa
fra den af Ross fra Telemarken anførte Betydning: Hjørne, Vinkel, Krog
f. Ex. af en Ager. I Stedsnavne sees Navnet nu paa mange Steder at være
Hankjønsord. Findes paa et Par Steder sms. med vin (Hverfin, nu
Hverven). I lignende Betydning Andes i Navne ogsaa det afledede Ord hverfi n.
Dette har desuden før været meget brugt, og bruges paa enkelte Steder endnu,
i Bygde- og Grændenavne, som i Sandshverfi, nu Sandsvær (i denne
Betydning meget almindeligt i Fortid og Nutid paa Island), hvarf har ogsaa,
men sjeldnere, dannet Grændenavne med samme Betydning, ialfald tildels som
Hankjønsord (saaledes Starvaren, gammelt Starahvarfr, i Nes Rom.),
h ve rfi se hvarf.
hyrna, hyrni se horn.
hofn f. (Gen. hafnar), Havn. Findes i Stedsnavne i to Betydninger
’) Havn for Skibe og Baade ’") Havnegang, Græsgang. Som Iste Led
undertiden, naar Vokal følger efter, i Genitivform, Hafnar- (nu Havner-).
íxjfuð n. (Gen. hqfuðs, Dat. hqfði), Hoved. Bruges i Stedsnavne om
fremspringende, noget svære Fjeldpynter (ikke blot om saadanne, som springe
frem i Vand). Ofte sms. med Dyrenavne, fordi man har sammenlignet
Fjeld-pynten med et bestemt Dyrs Hoved (Bjørn, Hest, Hund, Ko, Oxe, Stud,
Kraake). I enkelt Tilfælde om øvre Ende af en Fos (Fosshovedet i Klæbu).
Udtaleformerne meget forskjellige; tildels som 2det Led udt. -hau og da let
at forvexle med hau gr. 1 samme Mening, sigtende til Fjeldpynter,
forekommer i Gaardnavne ogsaa det afledede Ord hqfði m. (Hovde). Derhos
findes nu i Gudbrandsdalen, Hallingdal og Valdres en Form Hovda, dels
Hunkjøns-, dels Intetkjønsord.
hqgg n. (Gen. hoggs), Hug; synes i Stedsnavne ialfald oftest at betyde:
Hugst, Adgang til at hugge Trævirke. Tildels sms. med Ord, som betegne
Trævirkets Art, f. Ex. Skafhogg, Vandhqgg (af vqndr, myg Kvist, se
Bd. I S. 137). Paa enkelte Steder udtalt Haugg og da let forvexlet med
haugr. I enkelte Tilfælde mulig i Betydning af Fjeldkløft (Indhug i Fjeld;
jfr. den bekjendte Kløft Jutulhogget i Østerdalen). Et Par med Hoggan-
begyndende Navne komme antagelig af et Elvenavn Hoggvandi, den
huggende. I samme Mening som det første liQgg forekommer i nyere Navne
Hogstr, Hogst (ogsaa udt. med ø).
h oil f. (Gen. hallar, Flt. hallir) findes i flere gamle Gaardnavne,
formodentlig i den Betydning, hvori det endnu paa fl. St. findes i
Folkesproget: Helding, Li {Halle, Hallan, Hollan). Oftere i samme Mening i
nyere Navne i Ent., Halla, Holla. holl f., en Hal, oghallrm., Sten, kunne
neppe sikkert paavises i Navne; derimod ere flere Gaardnavne dannede af
Adj. hallr, heldende (deraf Sammensætning med vin og heimr, Hollin,
H olivin, Halleimr).
hqrgr m. (Gen. hqrgs) bruges i Oldn. om Steder, indrettede til hedensk
Gudsdyrkelse og, som det synes, viede til en bestemt Gud. Disse
Guds-dyrkelsessteder have været forskjellige fra hof, men deres Beskaffenhed
kjendes ikke nærmere. Mulig er Grundbetydningen: Stenhob, en Betydning,
som Ordet endnu har bevaret i det svenske Folkesprogs harg, der i Sverige
paa fl. St. Andes som Stedsnavn. Endelig findes Ordet nu, som
Hunkjøns-ord, i Norge brugt om Fjeldtoppe. Som Gaardnavn sjelden usms. (Horg i
Guldalen), men meget ofte sms. med vin (Horgin, nu Horgeti) og ialfald
en enkelt Gang med heimr (Horgjem i Romsdalen). Det lader sig alm. ikke
afgjøre, i hvilken af de forskjellige Betydninger Ordet er brugt i det enkelte
Navn; undertiden kan dog Beliggenheden vise det, som ved det nævnte
Horgjem i Romsdalen, der ligger lige ved Foden af Romsdalshorn, og hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
