- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / Forord og Indledning /
66

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

66

INDLEDNING

maa desuden mærkes, at Navne, der skrives Lind- og udtales Linn-, Andes
langt hinsides Lindens Yoxegrændse mod N. (Søndmør efter Schübeler Yirid.
Norv. II 385), endog helt oppe i Nordland. Der maa altsaa under denne
Form skjule sig ogsaa andre Sammensætningsled. Skulde det islandske lind f.,
Kildevæld, engang have været brugt ogsaa i Norge?

10 f. (Gen. og Flt. ló ar) angives nu i Norge paa enkelte Steder at være
brugt om lavtliggende Engsletter ved en Vandbred og i lign. Betydning (se
Aasen og Ross). Findes i mange gamle Navne, usms. og som 2det Led,
hyppigst nordenfjelds. De mest bekjendte Exempler, ere Bygdenavnet Lóar, nu
Lom, i Gudbrandsdalen og Osló (opr. vistnok Asló). Paa mange af de
Steder, hvor Navnet forekommer, synes den angivne Betydning ikke at passe;
til nogen sikker Mening om Ordets Betydning i Navne er man endnu ikke
naaet. Jfr. lá og sló, med hvilke Ord det kan forvexles.

logn n. (Gen. logns), Stilhed, Stille, særlig brugt om Vindstille, men
ogsaa f. Ex. om rolig, blank Sø. I Navne mest gjennem det deraf afledede
Elvenavn Lygna, der endnu bruges paa fl. St., og hvoraf f. Ex. Lyngdal i
flere Tilfælde kommer (saaledes i de to Sognenavne i Numedal og i Lister
Fogderi). Jfr. 1 o g n.

Ion f. (Gen. og Flt. lónar) bruges nu om en dyb Bæk med svag Strøm,
om mindre Udvidelser i Bække og Elve, om Vandpytter, om Slaattenge i
Vand; i et Par Stedsnavne i Namdalen ogsaa om en Poll i en Fjordbund.
Usms. i Gaardnavne vel kun i Flt. Nordenfjelds i Indherred og i Namdalen
paa endel Steder brugt som Intetkjønsord, tildels i Formen Lun. Paa Island
er Ordet ogsaa, allerede fra gammel Tid, af Intetkjøn, men bruges der alene
om næsten helt indelukkede Bugter af Søen.

lopt n. (Gen. lopts) har i adskillige Navne Betydningen: Bygning med
to Stokværk, saaledes utvivlsomt i Lopthús og Loptstofa, af hvilke det
første er temmelig udbredt. I Navne som Loftaas, Lofthaug, i det en enkelt
Gang (i Askvold) forekommende Lofteim, ligesom i Fjeldnavnet Loftet, sigter
det vistnok til høi Beliggenhed; denne Anvendelse kan bero enten paa
Sammenligning med et Loft i den angivne Betydning, som en mere end almindelig
høi Bygning, eller er at henføre til lopt i en anden Betydning: Luften,
Luftrummet (noget, som rager op i Luften). Navne, som begynde med Lopts- i
Genitivform (nu tildels Lofs-, Loss-), ere vistnok overalt at forklare af det
gamle Mandsnavn Loptr. At dette Navn i MA. kun brugtes paa Island og
ikke sikkert kan paavises i Norge, er ikke nogen Indvending af Vægt. Det
er kommet til Island fra Norge, hvor man kjender det fra Oldtiden (Landn.
38 jfr. 295), og kan gjerne have været brugt ogsaa hos os i den tidligere
MA., hvorfra vi kun kjende forholdsvis faa norske Personnavne.

lundr m. (Gen. lundar, Dat. lundi, Flt. lundar), Lund, liden Skov.
Meget alm. i Navne, især usms., i Ent. og Flt. Der gives neppe noget Navn,
som med Sikkerhed kan antages at sigte til en af den hedenske Tids hellige
Lunde; størst Grund til at formode dette tør der være ved Forsetalundr i
Onsø og ved det paa Østlandet forekommende Gnðislundr, nu Guslund
eller Gusland, ved hvilket dog Forklaringen af 1ste Led er usikker (jfr. Bd. I
S 247. 318). I et enkelt Tilfælde sms. med heimr (Bd. I S. 374). I
Sammensætninger har Genitivformen Lundar- tildels holdt sig, nu Lundar-, Lunder-,
foran Vokal Lundr-. Tildels udt. Lonn, med lukt o, og Lønn.

lutr (hlutr) m. (Gen. lutar, Flt. lutir), Del, Part. I bestemt Form,
Luten, i endel Navne af nyere Oprindelse, tildels i afvigende Udtaleformer,
som ogsaa ofte følges i Skrift, Loten, Lotten, Løten.

lykkja f. (Gen. lykkju, Flt. lykkjur), Løkke, indhegnet Jordstykke.
I dets Brug i Navne er det sikkert overalt at forstaa saaledes, ikke i
Betydningen: Bugt, Bugtning. De fleste af de herhen hørende Navne synes at
være fra senere Tid

lyn r (hlynr) m., Løn (Træ). Er mærkeligt nok, uagtet Træet voxer
almindelig i det sydlige Norge, sjeldent i Navne. Usms. findes det kun paa
et eneste Sted som Gaardnavn (Løn i Ramnes); der gives en enkelt
Sammensætning med heimr (Lønnum i Biri).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:32:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/0/0086.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free