Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65 INDLEDNING
andre selskabelige Forlystelser (særlig Hestekamp og Hestevæddeløb). Jfr.
Keyser, Efterladte Skrifter II 2 S. 108 ff. Hvor stor Betydning saadanne
Sammenkomster have havt i Fortidens Liv, viser sig ikke mindst i Mængden
af de Stedsnavne, som minde derom. Blandt disse Navne maa først og
fremst mærkes det ældgamle Lei kvin, allerede i Middelalderen paa de fleste
Steder gaaet over til Løykin, nn oftest skr. Løken, men udtalt paa flere
forskjellige Maader (Løken, Løikje, Løkje, Løikja, Lekven, Lekve). Dette
Gaardnavn er meget alm. i den sydlige Halvdel af Landet (45 Tilfælde; det
nordligste Exempel findes i Sundalen). Mærkeligt nok kjendes ingen
Sammensætning med heimr. Yngre, men dog temmelig gamle Navne af samme
Betydning ere Leikvangr (oftest noget forandret i Nutidens Udtale, til
Leikvam, Lekvam, Lekum, Leikang) og Leikvoll r. Ogsaa Leik nes
(Liknes, Leknes) er vel at forklare paa samme Maade.
Den anden Betydning, hvori leik r findes i Stedsnavne, er: Fugleleg,
Sted, hvor Aarfnglen og Tiuren samles i Parringstiden. Disse Navne ere
vel ikke saa særdeles gamle (oftest Leikaas og Navne, hvori Leiken er sidste
Led).
lein (hlein) f., Skraaning, Helding. Ikke ret mange, men gamle Navne
heraf; mest usms., i Ent. og Flt. Paa et enkelt Sted (Toten) gammelt
Bygdenavn.
leirr m. (Gen. leirs), Ler, leret Jordsmon. Ikke alm. usms. som
Gaardnavn, men meget ofte som 1ste Led. Findes i gamle Sammensætninger, Le i rin
(Løyrin, nu Løren) og Leireimr. I saadanne Sammensætninger nu tildels
gaaet over til Lær-, ogsaa hvor ikke Konsonant følger (Lcerum for
Leireimr o. fl. Exempler). Det afledede leira f., som dels betyder leret
Strækning og dels har været meget brugt som Navn paa Elve, der føre leret Vand,
findes ogsaa ofte i Gaardnavne, tildels usms.
leiti n. (Gen. leitis; af lita, se) synes i Navne anvendt i to nær be
slægtede Betydninger: Sted, hvor man kan se langt, som i en Dal, hvor
Elven et længere Stykke gaar i ret Linie og ingen fremspringende Høider
stænge for Synet, og: Høide, hvorfra der er vid Udsigt til to Sider, men
som da ogsaa, naar man er kommen forbi den, spærrer Udsigten til en af
dem. Paa enkelte Steder nu i Formen Løite. De fleste af Ordet dannede
Navne synes at være forholdsvis unge.
líð (hlíð) f. (Gen. liðar, Flt. liðir), Li. Et af de almindeligste Ord
i norske Stedsnavne, usms. og sms. Som 2det Led bliver det i enkelte sjeldne
Tilfælde afkortet til tonløst -le og er da udsat for at forvexles med liö
(hli8) n., Led, Aabning; dette Ord findes dog kun sjelden i Navne. Naar
li8 som første Led har havt Genitivformen Li8ar-, har det tildels bevaret
denne og lyder Liar-, Lier-, Lir-.
lin n. (Gen. lins), Lin. Der gives ikke saa faa Stedsnavne, der sikkert
eller sandsynlig ere sms. med dette Ord som 1ste Led. Saaledes findes
Linakr (forsvundne Gaarde i Urskog og i Saude), Linekra (Ringebu,
Valdres), Linland (oftere i de Egne, hvor land er alm.
Sammensætningsled), Lintjqrn (Ogne Sogn paa Jæderen og meget ofte som Navn paa Tjern),
Líntó (2 Steder i Smaalenene, se Bd. I S. 20). Efter al Sandsynlighed er
Lina i Bamle og Line i Time, der begge maa have vin til sidste Led og
opr. have lydt Linin, ogsaa sms. med lin. Disse Vidnesbyrd om
Lindyrkningens Ælde i Norge bestyrkes derved, at man ogsaa paa Island finder
Navnene Linakradalr, Linekrudalr, af hvilke ialfald det første er meget
gammelt (Landn. 169). I nogle Sammensætninger kan lin vanskelig skilles
fra lind (se den følgende Artikel).
lind f. (Gen. og Flt. lind ar), Lind (Træ). Kun i et Par Tilfælde
usms. som Navn (i Flt.), men ret ofte som 1ste Led. Findes i flere Tilfælde
sms. med heimr (Lindeimr), i et enkelt med vin (Lindarin i Aker).
Ligeledes ere adskillige Navne sms. med det deraf afledede lin di n., Sted
bevoxet med Lind (se ovfr. S. 31), særlig ofte Lindiáss, Lindaas (paa nogle
Steder paa Vestsiden af Kristianiafjorden nu gaaet over til Lyngaas, endog
undertiden udt. Løngnaas, som om den opr. Konsonantforbindelse var gn).
I nogle Sammensætninger vanskeligt at skille fra det foregaaende Ord. Det
Rygh. Gaardnavne. Indl.
6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
