Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
INDLEDNING
den først nævnte. Man Under Ordet i Navne sms. baade med vin (Mosinjar,
Mysin) og, en enkelt Gang, med heimr. Mos- i Navne kan være af anden
Oprindelse (bl. a. Gen. af mór eller Elvenavnet Mors).
mot n. (Gen. mot s), Møde, Mødested. Usms. findes det kun i enkelte
nyere Navne, ellers ofte som 2det Led i tildels gamle Navne om Steder, hvor
"Vandløb, Dale eller Veie mødes: Amót, Bekkjamót, Brautamót,
Dala-mót, Vegamót (det første Navn meget almindeligt, de andre sjeldne).
múli m. (Gen. múla, Flt. múlar), Mule paa Dyr; derefter om noget
høie, bredt sluttende Nes. Særlig ofte Digrmúli (Digermulen), der ogsaa
paa et Par Steder er blevet Gaardnavn. Mest vesten- og nordenfjelds.
mylna, mjulna f. (Gen. mylnu), Kornmølle, yngre, opr. udenlandsk
Ord for det norske kvern; brugt som Fællesord i MA., men igjen uddød i
Sproget. Har afsat en hel Del Navne, hvori det er 1ste Led, og hvori det
nu udtales meget forskjelligt: Mjøln-, Mjøn-, Mjun-, Mjon-, Møln-, Møn-,
Mønn-; i enkelt Tilfælde endog afkortet til Mjø- (se Bd. I S. 94). Nogle af
Navnene stamme ikke umiddelbart fra mylna, men fra det deraf dannede
mylnari, mjulnari, Møllemester.
mýrr f. (Gen. og Flt. mýrar), Myr. Deraf mangfoldige Navne;
hyppigst i den bestemte Form i Ent., Myren (i nyere Navne) og i Flt. {Myrer,
Myre, Myr an). Som 1ste Led undertiden udt. med svækket Vokallyd {Mør-,
Maar-).
m o 1 f. (Gen. mai ar), Banke af Smaasten, især langs en Strandbred; nu
lydende Mol {Maal), Møl, Mai. I enkelte Navne usms. og sms.; som 1ste
Led vanskeligt at skille fra mold.
mQn f. (Gen. inanar), Manke, paa Heste. Overført om Fjeldrygge og
derigjennem i enkelte Gaardnavne (udt. Maan, Møn, Mari).
mcjrk f. (Gen. markar, merkr; Flt. markir, merkr), Skov. Findes
i en Mængde Stedsnavne, udt. Mork, Mørk, Mark. Som Iste Led i gamle
Sammensætninger altid Mark-; kan da, naar 2det Led begynder med s, miste
sit k. Findes i adskillige Landskabs- og Bygdenavne, som Hedemarken
(Heið-niQi’k), Telemarken (Þelamork), Finmarken (Finnmark), det nu forsvundne
Vingu 1 mork, Aremark (Aramqrk), Ømark (Øyjamork) og det ligeledes
nu forsvundne Aursmork i Smaalenene (se Bd. I S. 177. 178. 186). I
enkelte Navne er Mark- at forklare af et andet Ord, mark n., Grændse, som i
Marksteinn, Grændsesten, nu Marstein.
nakki (opr. hnakki) m. (Gen. nakka), Nakke. Er kommet ind i en
hel Del Gaardnavne gjennem dets hyppige Anvendelse som Fjeldnavn.
naust n. (Gen. nausts, Flt. i Gaardnavne naustar f.), Nøst, Skur til
Forvaring af Skibe og Baade, nu tildels udt. Nøst. Usms. oftest i Flt., om
Steder ved Søen, hvor Folk fra Indlandet have havt sine Baade oplagte, og
hvor derfor en Samling af Nøst har staaet. Paa nogle Steder, som det synes
blot i nyere Navne, i Formen Nauster, Nøster (ogsaa usms.), især i Nordre
Østerdalen og den øvre Del af Guldalen.
nef n. (Gen. nefs, Dat. nefi), Næse, Næb; i Navne kun sjelden, mest
efter Ordets Brug om fremspringende Fjeldpynter.
nes n. (Gen. ness, Dat. nesi, Flt. i Gaardnavne nesjar f.), Nes,
Forbjerg. Meget alm. overalt i Landet. Ofte usms., mest i Ent., men endnu
oftere som 2det Led. Iste Led er i disse sms. Navne meget alm. Navnet
paa en Elv, et Sund eller en Fjord, ved hvis Munding Stedet ligger (jfr. ovfr.
S. 84). Ikke sjelden er nes sms. med Navnet paa en 0, en Halvø eller et
Fjeld, hvorfra Neset stikker ud. Hyppigt er 1ste Led videre et Ord, som
betegner Naturforhold paa eller ved Neset, Planter eller Træer, som findes
der, Dyr, som jevnlig træffes der, Grundens Beskaffenhed, afstikkende Farve
paa Fjeldgrundeu osv. Bet ofte har Forleddet Hensyn til Nesets Form, dets
Omrids, dets større eller mindre Høide, dets Længde osv. I temmelig mange
Tilfælde sigter det til Bygninger, som have staaet paa Stedet, Husdyr, som
jevnlig slippes paa Græs der, Grundens Benyttelse i Jordbrugets Tjeneste og
andre ved Menneskers Virksomhed fremkaldte Forhold. Personnavne ere
ikke almindelige i disse Sammensætninger; i enkelte Tilfælde er 1ste Led,
eller synes det ialfald at være, et Gudenavn {Torsnes, Balsnes, Frøines, Frøis-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
