Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69 INDLEDNING
nes). Mindre ofte findes nes som Iste Led i Navne, dog i meget gamle
Sammensætninger (Nes in, Nes eim r). Om Formen -nesen med tillagt
Han-kjønsartikel i en Del af S. Trondhjems Amt se ovfr. S. 13.
nórn. (Gen. nórs) betyder nu i Norge trangt Sted i Elv, Sund, Fjord
eller Indsø og kjendes ogsaa i lignende Betydning i Svensk og Dansk. Det
findes ikke i bevarede oldnorske Skrifter, men at det er gammelt Ord i Landet,
følger af de ikke faa gamle Stedsnavne, hvori vi have det. Mange
Sammensætninger med heimr kjendes, derimod neppe nogen med vin.
nqf f. (Gen. nafar). Ordets Anvendelse i Stedsnavne udgaar fra dets
Brug om Hjørnet af lai’tbyggede Træhuse, Stedet, hvor Stokkenes Ender ere
sammenfældede. Denne Betydning overføres ved Sammenligning paa
Fjeldhjørner eller Fjelde, der have saadanne Hjørner, og efter disse igjen ere endel
Gaarde benævnte; i nuv. Udtale oftest Nov, sjeldnere Nøv, og sms. Nav-.
Kan i Navne forvexles med Mandsnavnet Nafarr, med nafarr m. (Bor)
som Fjeldnavn og med Elvenavnet N o f.
nos f. (Gen. nasar), Næse (opr. Næsebor). Derefter overført om en
fremragende, bråt Forhøining og derfor alm. i Fjeldnavne, især i Bergens Stift
(ofte urigtigt skr. -naaset, -nøset, fordi man liar opfattet den i disse Egne for
Hunkjønsord i bestemt Form brugte Endelse -e som Intetkjønsendelse). Oftere
i Gaardnavne (Naas, Nos, Nøs), hvor det overalt maa sigte til Høider af den
omtalte Form.
ó se á.
ól se áll.
óss m. (Gen. óss, Dat. ósi, Flt. ósar), Os, Udløb af Vand, ogsaa brugt
om Fjordmundinger, Indløb fra Havet og liguende Situationer. Paa Østlandet
nu paa fl. St. Intetkjønsord, Oset. En enkelt Gang synes det sms. med vin
(Ossin, nu Aasen i Aker). I Gaardnavne usms. og ofte som 2det Led, særlig
i Forbindelse med á, Aróss (Elvemunding). 1 saadanne Sammensætninger
jevnlig i senere Tid udt. -us (tonløst) og derfor forvexlet med hús, se dette.
Ligeledes er i Skrift oftere det mere bekjendte áss sat istedetfor det.
pollr m. (Gen. polis), liden rundagtig Vik med trangt Indløb. Vel
tillige brugt om smaa Søer eller Elveudvidelser; efter Ross i Stavanger Amt
tillige om en liden Pøl. Som Gaardnavn i usms. Form næsten altid i bestemt
Form, Pollen.
rå f. (Gen. r år), Vraa, ogsaa i Formen ró. Findes i adskillige
Gaardnavne, hvor Gaarden efter sin Beliggenhed kunde siges at ligge i en Vraa,
f. Ex. om afsidesliggende Steder, om saadanne, som ligge i en fra Bygden
udskydende Kile af dyrket Land, eller som ligge omgivne af Høider, saa at
de ikke sees i Frastand. I gamle Navne søndenfjelds, usms., mest i Flt. Bó a r,
der nu efter den sædvanlige Overgang af óa til aa pleier at lyde Raa,
forsaavidt det ikke har faaet Dativformen Rom (se ovfr. S. 16). Paa enkelte
Steder i den ældre Form Vraa. Sms. paa et Par Steder med vin (Reen) og
oftere med heimr (Róeimr). Kan i Navne ikke altid let holdes ud fra
forskjellige andre Ord, blandt hvilke kan mærkes Adj. rauðr, rød, der nu som
første Led ikke sjelden lyder Raa , og et gammelt Ord Raa, som betyder
Grændselinie.
rabbr m. (Gen. rabbs), langstrakt Banke. Findes i Gaardnavne, mest
af nyere Oprindelse, over det hele Land, hyppigst nordenfjelds; ogsaa i den
svagt bøiede Form rabbi m.
råk se a kr.
rauÖi m. (Gen. ’r au ða), det gamle Sprogs Ord for Myrmalm af Jern
(paa Grund af dens rødagtige Farve), ligger vist til Grund for endel Navne,
men kan næsten aldrig sikkert skilles fra Adj. r au 8 r.
raun (hraun) n. (Gen. rauns, Flt. i Gaardnavne raunar f.) maa have
betydet nøgen Fjeldgrund. Findes nu i Norge kun bevaret i Stedsnavne. I
saadanne er det oftest brugt om Holmer og Skjær (tildels i Formen Rogn)’,
er i denne Anvendelse nu i Norge Hunkjønsord ogsaa i Ent. I Gaardnavne
findes det sjelden og er der ofte vanskeligt at skille fra det følgende Ord.
Paa Island bruges det især om saadan Fjeldgrund, som er dannet af størknet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
