Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
INDLEDNING
Lava; den oprindelige Betydning synes dog ogsaa der at liave holdt sig paa
enkelte Steder (se f. Ex. Kålund, Hist. topogr. Beskrivelse af Island II 264).
raun f. (Gen. raunar), Rogn (Træ). Fra Oldn. kun kjendt i den
afledede Form røynir m., men endnu meget brugt i Norge i den oprindelige,
eller i den af denne ved lydlig Forandring opstaaede Rogn. Som Gaardnavn
usms. og som 1 ste Led. Nogle faa Sammensætninger med vin findes
(Røynin, Raun vin), ingen med heimr. Jfr. det foregaaende Ord. Mange
Gaardnavne ere desuden dannede af det afledede røy ni n., Sted bevoxet
med Rogn (se ovfr. S. Bl).
rein f. (Gen. og Flt. reinar), Rein, Græskant, der danner Skjel
mellem Agre og audre dyrkede Jordstykker. Ikke sjeldent i Navne, især paa
Vestlandet og nordenfjelds; i denne Anvendelse vel at forstaa om et paa
saadan Maade afgrændset Jordstykke (jfr. Udtrykket reint ok steint, hvorom
se Fritzner under reina). I Navne vesten- og nordenfjelds findes tildels
Sideformen reina f. (Gen. reinu), der efter Aasen i Bergens Stift ogsaa
bruges om en smal Forhøining, en lang Vold af Jord eller Grus. Kan i
sms. Navne være vanskeligt at skille fra Dyrenavnet reinn (hreinn), Ren,
og fra andre Ord, som røy ni (se raun f.).
reitr m. (Gen. og Flt. reitar), afgrændset Flade, Rude; særlig om
en dyrket Jordflek, et Bed i en Have og lign. Alm. i Navne nordenfjelds,
mest i bestemt Flt., Reitan. I et Par gudbrandsdalske Navne synes det
derfra forskjellige reit f. at forekomme, maaske snarest i Betydningen: Grøft
(se Ross under Ordet).
rif n. (Gen. rifs, Dat. rifi), Rev, langstrakt, fra Land udgaaende
Grund i Vand. Forekommer et Par Gange sms. med heimr. Det er muligt,
at rif i Navne ogsaa Lar andre Betydninger foruden denne. Kan tildels
forvexles med refr, Ræv, og det deraf dannede Mandsnavn.
rimi m. (Gen. rima, Flt. rimar), Jangslrakt Forhøining, Jordryg eller
Bjergryg. Deraf mange, dog mest nyere Navne. 1 nogle Egne brugt om en
skovbevoxet Ryg eller om Skovstrimmel, Skovstykke overhovedet. Der findes
ogsaa et stærkt bøiet Hunkjønsord rim, mest brngt fra Romsdals Amt og
videre nordover; paa et enkelt Sted (i Selbu) er dette Ord af Intetkjøn (der
brugt om Skovstykker), rimi bliver i Indherred ved Ligedannelse til
Raa-maa, der i et Par Navne er blevet misforstaaet og skr. Rødmo. Ordet synes
i et Par Tilfælde sms. med vin; om det nogle Gange forekommende, med
heimr sms. Remmern hører hid, er kanske tvivlsomt.
rindi m. (Gen. rinda, Flt. rindar), omtrent enstydigt med det
foregaaende Ord, men ikke som dette brugt om Skovstykker. Maa, uagtet det
ikke kan paavises i Oldn., være gammelt Ord, bl. a. fordi gamle
Sammensætninger som R ind in ogRindeimr vel maa henføres til det. Paa
adskillige Steder nu brugt som stærkt bøiet Hunkjønsord. rind, der vel ogsaa er
gammelt (mærk særlig Bygdenavnet Rind, nu Ring, i Ringsaker). Er i
Navne vanskeligt at holde ud fra et gammelt Elvenavn Rind eller Rinda.
ringr (hringr) m. (Gen. rings, Flt. ringar), Ring, Kreds. Findes i
adskillige gamle Stedsnavne, bl. a. i Sammensætninger med vin og heimr;
er desuden alm. Pladsnavn i nogle Østlandsegne. Nogle gamle Navne, som
R in gi s ak r (Bygdenavn, opr. Gaardnavn, paa Hedemarken og Gaardnavn i
N. Aurdal) og Ringissjór, maa udgaa fra en afledet Form, men ere
vanskelige at forklare (Ringissjór maaske af et opr. usms. Sønavn Ringir).
Ringariki har til lste Led et gammelt Folkenavn Ringar; det samme er
maaske Tilfældet med líingabú i Gudbrandsdalen. Endel med Ring-
begyndende Navne komme af Mandsnavnet Ringr (Hringr), som Ringsrud,
Ringstad; andre, som det synes, af et Elvenavn Ringa.
ris (liris) n. (Gen. riss, Flt. i Gaardnavne risar f.), Ris, Kratskov;
ogsaa brugt om Samling af afhugne Kviste og Buske. I usms. Navne mest
i FJt. (Rise, Riser, Risan)\ ogsaa alm. som lste Led. Sammensætninger med
heimr findes. At adskille fra det følgende Ord. Der har været et Elvenavn
Risa; kun faa Navne komme af det gamle risi m., Kjæmpe.
ris n. (Gen. riss), Forhøining, Høidekam. Ikke kjendt fra Oldn., men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
