Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79 INDLEDNING
s t a k k r m. (Gen. stakks) findes af og til i Gaardnavne i Betydning
af Høstak og lign. (ikke saa alm. som hjalmr). I nogle Tilfælde er Ordet
indkommet gjennem dets Brug som Fjeldnavn.
s tau r r m. (Gen. staurs), Stør, Pæl. Usms. og som Iste Led i nogle
Navne, deriblandt Sammensætninger med vin og heimr (Staurin,
Staur-eim r). Kan delvis forklares af Ordets Brug som Fjeldnavn; mulig har det
ogsaa, ligesom s t a f r, været brugt om Halvøer og Nes (Staurnes forekommer
paa fiere Steder). Nogle nyere Navne udgaa vistnok fra Betydningen:
Kornstør. Jfr. staf r, stokk r, stqng.
steig f. (Gen. s teig ar) kjendes ikke som Fællesord, men findes som
Gaardnavn, temmelig sjelden, men i forskjellige Landsdele. Maa komme af
s t i g a, stige, og sigter maaske til høi Beliggenhed.
s t e i n n m. (Gen. steins, Dat. s t e i n i, Flt. s t e i nar), Sten. De
mange af dette Ord kommende Navne have i Regelen Hensyn enten til store,
jordfaste Stene eller til Stene, reiste af Mennesker (som Bautastene), eller
ogsaa til Fjelde, høie Holmer og Smaaøer; saadanne kaldes nemlig ofte
«Steinen», med eller uden et Forled. Kun i enkelte sammensatte Navne
sigtes til stenig Jordbund; derom bruges alm. grj ót (se dette). I nogle
Tilfælde endelig ere saadanne Navne givne efter noget, som har været bygget af
Sten (S tein br vi, Steinker). Som sidste Led hyppigt afkortet i
Udtalen, til -stei, -sti, -ste, -sta. Som 1ste Led kommer Steins- ofte af
Mands-navnet Steinn eller et dermed sammensat Navn (Steinarr, Steinulfr).
s t o f a f. (Gen. s t o f u), Stue. Mest som 2det Led, i Navne af noget
senere Oprindelse, i meget forskjellige Udtaleformer, ofte afkortet (som -stu,
-siog, -staw, -stø, -sta, -sto). I Nordre Østerdalen findes ved Siden af -sta
(omtalt ovfr. S. 78) den endnu stærkere afslidte Form -sa\ begge disse
Endeled indeholde s t o f a i bestemt Form.
stofn, stufn m. (Gen. stofns, Flt. stofnar), Træstubbe. Ikke ret
ofte, usms. og som 1ste Led; usms. vel altid i Flt. Nuv. Udtaleformer i
Navne Stomn, Stumn, Stømn, Stønn. Maa vistnok forstaaes som betegnende
Steder, hvor mange Træstubber stod igjen efter omhugget Skov, dengang da
Navnet blev givet. Jfr. s t ú f r.
s t o k k r m. (Gen. stokks, Flt. s t o k k a r), Stok, af huggen
Træstamme. Af de Betydninger, hvori dette Ord er indgaaet i Navne, kunne
ialfald enkelte paapeges, medens Forklaringen af dem i mange Tilfælde bliver
ganske uvis. Det har paa flere Steder været Navn paa Sund, altid vel brugt
om retløbende Sund. Stokken kaldes endnu Sundet mellem Stokkøen og
Fastlaudet i Fosen, og dette er sikkert ogsaa det opr. Navn paa Sundet
mellem Stord og Bømmelen i Søndhordland, der nu kaldes Stoksund; der
findes endnu en Gaard af Navn Stokken ved Sundet. Det samme tør antages
om Stoksund i Brunlanes og Oddernes. Som Fjeldnavn forekommer stokk r
ogsaa, om end sjelden. "Videre findes Stokka og Stokkaaen som Elvenavn,
hvorved ligeledes ret Løb kunde være Grund til Navnet; dog kan her være
Spørgsmaal ogsaa om Afledning af støkkva, springe, hoppe. Endelig maa
Brugen af Ordet stokkland i en gammel norsk Lov (se NgL. V under dette
Ord) i Betydning af «Rydningsplads» vække Formodning om, at ogsaa s tokk r
i Gaardnavne kan have en lignende Mening. Ordet findes sms. med vin
(Stykkin). Oftest i Navne usms. og i Flertal. Jfr. stafr, staurr, stqng.
strind f. (Gen. strindar) er i sin temmelig sjeldne Forekomst i
Navne vel at forstaa i en af de af Aasen anførte Betydninger: Strimmel,
Stribe (jfr. áll, jaðarr, rqnd). Paa flere Steder Bygdenavn (Strindar og
Borgstrindar áttungr paa Voss og Strind ved Trondhjem).
s t r o n d f. (Gen. strandar), Strand. Meget alm. Gaardnavn, mest
usms. (Strand, Stranden, kun undtagelsesvis i Flt., Strande; tildels nu udt.
Strond, Strønd). Ogsaaa om Gaarde, som ligge ved en Elv eller en Bæk.
Hyppigt i Navne paa Bygder og Grænder, som ligge langs Vand.
stufn se stofn.
stúfr m. (Gen. stúfs), Stump. Ikke meget alm. i Navne, mest som
lste Led. Kan tildels i disse have den nævnte Betydning, men vel oftest en
anden, der tilfældigvis ikke forekommer i Oldn.: Stubbe af et Træ (jfr. stofn).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
