Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
INDLEDNING
Sammensat med vin i Stýfin. Udentvivl med samme Betydning have
stumpr og stubbr, stubbi været brugte allerede i MA,, da Navne
dannede af disse Ord forekomme i denne Tid (se f. Ex. Stumparuö og
Stubba-ruð i Registret til RB.). Af saadanne Navne er der ikke faa, særlig af de
med stubbr dannede; dette findes ogsaa usms. som Navn (Stubbe, Stubban).
st(jd f. (Gen. og Flt. sto ð var) findes i Navne oftest i den Betydning,
hvori det endnu bruges i Landet i Formen «Stø>: Landingsplads for Baade.
Meget alm. usms. i Ent. I Nedre og Øvre Telemarken og tildels i Hardanger
udt. Staa; som sidste Led ofte afkortet til -sta eller -ste (jfr. staðir).
Desuden bruges Ordet nu som sidste Led i Navne ofte med Betydning: Sted,
hvor noget staar, hvor det kan anbringes eller pleier at anbringes (f. Ex.
Hesjestø, Stakstø, Skjenstø; i samme Betydning ogsaa det hos Aasen anførte
Intetkjønsord Støde, jfr. ogsaa staör ovenfor).
stoðull m. (Gen. stqðuls, Dat. stQÖli, Flt. stqðlar), Sted, hvor
Kvæget pleier at samles for at blive melket; ogsaa brugt om Sæterbygninger
med omgivende Plads, og i adskillige Dele af Landet nu enstydigt med
«Sæter». I mange Gaardnavne, usms. og som 2det Led, forskjellig udtalt, dog
mest Støl. Som andet Led undertiden afkortet til -stel.
stqng f. (Gen. stangar, Flt. stengr og stangir), Stang. I mange
Gaardnavne, usms. (Stang, Stange, Stanger) og som 1ste Led. Som Vink til
dets Forstaaelse i nogle af disse Tilfælde kan nævnes, at Stang, Stangen
findes brugt som Navn paa Halvøer og Øer, og at Stangnes er en alm.
forekommende Sammensætning. Dermed ere dog vistnok langt fra alle disse
Tilfælde forklarede. Jfr. staf r, staur r, stokk r.
sult f. (?) kan ikke nu paavises i Oldn., men synes at findes i
adskillige Gaardnavne, nu lydende Sylte; den gamle Form Sul tar er bevidnet
ved AB. 66. 81. 83. 106 og DN. III 259 (paa et enkelt Sted, AB. 68, findes
ogsaa S y 11 a r). Maa staa i nær Forbindelse med det i den sydøstlige Del
af Østlandet bragte, vistnok med salt beslægtede, Sylt, Sylta, der efter
Ross betyder: en liden Sump, oftest uden synligt Afløb og vegetationsløs og
saltholdig i Midten, derfor gjerne søgt af Kvæget. I Finmarken bruges Ordet
nu om en lav, flad Strand, som ved Høivande overskylles af Søen. I et
enkelt Tilfælde (i Manger) skrives en Gaard, hvis Navn nu udtales Sylta, i
MA. baade i Siltum og Siltrar (BK. 56a). Dette tyder paa en
Sideform med r i Stammens Udlyd, hvortil ogsaa endnu brugte Stedsnavne
henvise (Gaardnavnet Syltren, udt. Sy’ltra, i Brønnø; Navne som Syltretjern,
Sylterøen).
sundn. (Gen. sunds, Dat. sundi, Flt. i Gaardnavne s und a r f.), Sund,
smal Strækning af Vand mellem bredere; ogsaa om Overfartssted over en Elv
eller et smalt Vand. Tildels udt. Synd, Synn, paa enkelte Steder Sinn. Som
sidste Led afkortes det ofte til -sen; lyder i denne Stilling tildels ogsaa -sing,
-søng. Nogle af dette Ord kommende Navne synes at forudsætte Betydningen:
trangt Pas paa Land, smal Strimmel mellem Jordsmon af anden Art; denne
Betydning kan med Sikkerhed paavises paa Island (f. Ex. búðarsund, trang
Passage mellem to Boder; mý rar s und, Myrstrimmel mellem Høider;
Mjó-syndi, Egennavn paa et ved Sammenknibning af en Dal dannet Pas, Kålund
Hist.-topogr. Beskr. I 477). Sammensætninger findes med vin (Sundin,
Sundvin) og med heimr. Som 1ste Led er det at skille navnlig fra det
gamle Sunn, der kommer af suör og betyder: søndre (Sundby, Sundalen).
svaö n. (Gen. svaðs, Dat. svaði), bar Klippegrund, især hvor Jorddækket
er afskyllet eller borttaget ved Skred. Har ogsaa været brugt i Formerne s v o ð,
svaða, svæða, svæði, der tildels blot kunne paavises i nyere Norsk eller
i Stedsnavne (jfr. Bd. I S. 117). svað og svæöi findes ogsaa brugt om
Fjordstrækninger, indelukte Bassiner, Udvidelser af Sund og desl.
sviða f. (Gen. svi Su, Flt. sviöur), svedet Sted, Sted der er ryddet
ved Brænding. Almindeligt Gaardnavn, i denne Form mest paa Vestlandet.
Paa Østlandet mest Svea, der maa forudsætte et gammelt s v ið f., nordenfjelds
Sveet, svarende til svið n. I Indherred findes paa mange Steder en
Flertals-form Svedjan (jfr. svensk svedja, svedjeland). Det maa desuden mærkes, at
Sviða ogsaa har været brugt som Elvenavn. I samme Mening som det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
