Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
81 INDLEDNING
førstnævnte sviða er paa endel Steder det af samme Stamme dannede
sviö-ningr m. brugt som Navn (nu Svinning, Svenning).
svæða, svæöi, svoð, se svað.
sv(j] f. (Gen. s valar, i Oldn. nu alene paavisligt i Flertalsformen svalar,
sva lir), Sval, bedækket og mod Udsiden aaben Gang omkring et Hus. I
Gaardnavne maaske kun i Svalestuen (S v alastofa), der er almindeligt i
Telemarken, men ogsaa forekommer i Numedal og i Sætersdalen. Andre Navne,
der begynde med Sval-, kunne komme af Adj. s va Ir (kjølig), af Mandsnavnet
S val i, af Fuglenavnet svala (Svale), mulig ogsaa fra andre Kilder.
sær m. (Gen. sævar), ogsaa i Formen sjár, sjór (Gen. sjávar,
sj ö var), Sø, brugt baade om Havet og om Indsøer. Sjelden som Navn usms.,
men ofte i sms. Navne, især som 1ste Led, meget forskjellig udtalt i Nutiden.
En særegen Anvendelse har det i de vestlige og nordlige Kystegne, især i
Nordland, hvor Sjøen, føiet som 2det Led til en Gaards Navn, betegner
Gaar-dens Landingsplads nede ved Søen (f. Ex. det bekjendte
Dampskibsanløbs-sted Sandnessjøen paa Helgeland; ofte ved Misforstaaelse skr. Sandnesøen
og opfattet som sammensat med øy, 0). Navne, dannede af dette Ord, ere
hyppigt i senere Tid misopfattede og som Følge deraf feilagtigt skrevne;
særlig kan bemærkes, at Sjør-, af Genitiven Sjóvar, ofte skrives Skjør-, og
at sær som 2det Led af og til er blevet forvexlet med sel og setr.
sætr se setr.
so Sull m. (Gen. s oðuls), Sadel. Forekommer, i Formen Sal, i nogle
Gaardnavne, altid vistnok sigtende til sadelformede Indsænkninger i eller
mellem Høider, eller ogsaa til Fjelde, som have faaet det meget almindelige
Navn Sadelen (Salen), fordi de have en saadan Indsænkning.
taka f. (Gen. to ku) tindes fra gammel Tid som Gaardnavn, i bestemt
Form, Tak an, i nogle Bygder ved den svenske Grændse, fra Eødenes til
Eidskogen (jfr. Bd. I S. 174). Efter sin Afledning af taka, tage, er det vel
at forstaa: optaget, opdyrket Land, altsaa som et af de mange Udtryk for
«Rydning». Paa enkelte Steder i Stavanger og S. Bergenhus Amter findes et
Gaardnavn Tøkje (Tøgje), der er Intetkjønsord og vel kan tænkes at svare til
et gammelt tæk i n., med samme Betydning.
teigr m. (Gen. teigs, Flt. teigar), Teig, afdelt, afgrændset Stykke
Jord eller Skov. Findes i mange Navne, mest nyere, men ogsaa adskillige
gamle, i Regelen usms. eller som 2det Led. I et enkelt Tilfælde sms. med
et Gndenavn (Frøysteigr). Naar det bruges som 2det Led i bestemt Form
(-teigen) efter et med s endende Forled, kan det forvexles med s tein n, da
Udtalen bliver den samme eller næsten den samme.
tjorn f. (Gen. tjarnar, Flt. tjarnir), Tjern, liden Indsø; ogsaa brugt
om Vandpytter og Vandhul. Der findes allerede i MA. en Sideform af
Intetkjøn, tjarn (Gen. tjarns), hvoraf ofte Kjens-, Kjøns-, Tjens- som 1ste Led
i Nutidsnavne (Kjensli, Kjensmo, Kjønsøen osv.). Blandt de forskjellige
Udtaleformer kan mærkes det undertiden forekommende Kjinn. I Stavanger
Amt findes i Navne et Tjens- af anden Oprindelse, kommende af hjalmr, se
dette Ord.
tó f., Græsplet, liden Grønning mellem Klipper og Krat (Aasen). Da
deslige Grønninger i Fjeldsider gjerne findes paa Flader eller Afsatser i
Skraa-ningen, bruges Ordet ogsaa særlig om en saadan græsklædt Afsats. Hyppigt
i Gaardnavne, usms. i Formerne To og Toen, den sidste stammende fra den
gamle bestemte Dativform Tonni; kan i denne Form være vanskeligt at
adskille fra tún. En Sammensætning med vin, Teen paa Voss, har vel dette
Ord til 1ste Led. Paa enkelte Steder i Flertalsform, Tøa og (bestemt) Tødna.
torg n. (Gen. torgs, Dat. torgi, Flt. i Gaardnavne torgar f.), et
Torv, Mødested for Handelssamkvem. Findes paa nogle Steder som
Gaardnavn, mest brugt om Smaapladser, men ogsaa i enkelte Tilfælde, hvor det
maa være gammelt. Maa vel overalt — undtagen kanske enkelte Gange,
hvor det er af meget sen Oprindelse — antages at sigte til en gammel
Markedsplads, enstydigt med kaupangr, se dette. Oplysende i denne Henseende
ere især to af de Tilfælde, hvori det forekommer. Paa Torge i Elverum (i
gammel Form enten Torgar eller Torgi, nu gjerne urigtigt skr. Thorrud)
Rygh. Gaardnavne. Indl.
6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
