Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
83 INDLEDNING
Omegn). Antallet idethele er ikke meget stort, noget over 60 usms. og noget
over 70 sms.
Iste Led i de sms. Navne er oftest et Personnavn eller Tilnavn, men
det kan ogsaa være et Elvenavn eller et Ord, som har Hensyn til Stedets
Beskaffenhed eller Beliggenhed. Om disse Navnes Alder lader sig for Tiden
neppe andet sige, end at de maa gaa temmelig langt tilbage.
Som Bygdenavn findes ])orp paa nogle faa Steder. Det nuv. Eidsvold
Sogn, den vestenfor Vormen liggende Del, kaldtes i MA. Aust])orp og i
Modsætning dertil Nannestad og Bjørke Sogne Vestp’orp. Et Sogn i Nordre
Land hed Þorp og kaldes endnu Torpa med ændret Kjøn (Hunkjøn).
J) úfa f. (Gen. j) iif’u, Flt. þúfur), Tue. I Gaardnavne vel oftest at
forklare af Ordets Brug om Høider og Fjelde; det er meget alm. i Fjeldnavne,
ogsaa om større Fjeldtoppe. Der har desuden været en Hankjønsform þúfr,
der nu fra Oldn. kun kjendes i Gaardnavne, men endnu bruges som
FæUes-ord i Hallingdal og i Bergens Stift med Betydning: Top, Knude, noget spids
Forhøining paa en Flade (jfr. Bd. I S. 11). Paa et Par Steder findes
Sammensætning med vin, Þýfin.
j) veit f. (Gen. og Flt. Jveitar) findes i Oldn. ikke som Fællesord,
ialfald ikke i en Betydning, hvoraf Stedsnavne kunde forklares Nu bruges
Tveit i endel Bygder bl. a. om en Græsplet mellem Skov eller Klipper, en
Slaatteng i Skoven, en Rydning (se Aasen og Ross). En Del af de af Ordet
opstaaede Gaardnavne, som have bestemt Form og kunne være forholdsvis
unge, maa vel henføres til disse Betydninger. I Tilfælde, hvori Navnet er
gammelt, er det derimod et Spørgsmaal, om ikke Betydningen har været
simpelthen : udskilt Part, for sig beliggende Jordstykke, der naturlig kan udledes
af det gamle, i Angelsaxisk bevarede Verbum Jiwitaii, afskjære, skjære
istykker, hvoraf Ordet er udledet’. Findes ikke som Navn paa Island eller i
de vestlige norske Kolonier, men er i Vikingetiden overført til Nordengland
fra Danmark (nu skr. thwaite). Der er saaledes Sandsynlighed for, at de ældre
af disse Navne gaa meget langt tilbage i Tiden.
Tveit-Navnene standse omtrent ved Sognefjorden; nordenfor denne findes
blot et Par af dem i Sønd- og Nordfjord og et Par i Indherred. Hyppigst
forekomme de i Bratsberg Amt, i Nedenes, i Stavanger Amt (her næsten blot
i Ryfylke) og i Søndre Bergenhus. Paa Østlandet findes de, om end i ringere
Antal, dog ret hyppigt i de lavere Egne; i Oplandsbygderne gives derimod
kun faa af dem (ingen i Gudbraiylsdalen og Østerdalen). Deres samlede
Antal i Landet er c. 600, hvoraf omkring 200 usms.
I de sms. Navne er 1ste Led ogsaa her i de fleste Tilfælde Personers
Navne eller Tilnavne. Desuden findes ret ofte Ord, betegnende Beliggenhed
eller Beskaffenhed, Elvenavne, Træ- eller Plantenavne; ikke sjelden er 1ste
Led ogsaa Navnet paa en anden Gaard, hvorunder da Stedet engang maa
antages at have hørt. I nogle faa Tilfælde synes J) v e i t sms. med et Gudenavn
(.Frøitveit, Frøistveit, Ultveif).
up s f. (Gen. up s ar), Klippevæg, lodret eller meget bråt Side af en
Klippe, sædvanlig en mindre Klippe (Aasen). Baade usms. og sms., især som
Iste Led, i Navne; nu i mange forskjellige Udtaleformer (Ups, Ops, Øps, Ufs,
Ofs, Øfs, Uks, Oks ; Form ux findes allerede i den ældre
Borgarthings-Kristen-ret, i et Haandskrift fra 1ste Halvdel af 14de Aarh., NgL. I 368).
urð f. (Gen. ur Sar, Flt. urðir), Ur, Stenhob dannet af Naturen, mest
om Stensamlinger, som danne sig ved Ras nederst i en bråt Fjeldside. Ofte
i Navne; Sammensætninger med vin og heimr findes (Urðin, Ur Öarheimr).
Paa nogle Steder i de nordligere Dele af Landet nu udt. med lukt o (Or, Ol
med tykt 1).
1 Af de 2 hos Fritzner anførte Exempler er DN. II 70 misforstaaet; bú ok Jþueit
ere der Egennavne (de endnu existerende Gaarde Bu og Tveit i Kinservik Sogn i
Hardanger). I det paa 2 Steder AB. 77 forekommende half tweit smørs (efter
Haandskriftet forøvrigt rettere at læse halftweit som sms. Ord) maa tweit være
Sideform af tweiti.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
