Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
INDLEDNING
v a ð n. (Gen. v a ð s), Vadested over en Elv eller andet grundt Vand.
Ofte usms. og som 2det Led. Findes sms. bande med rin (Veðin, Vqðin,
jfr. Bd. I S. 62. 223) og med heimr.
vaðill m. (Gen. vaðils, Flt. vaðlar), grundt Sted i Vand (af vada,
vade), grundt Sund, Sted, som kun ved Flodtid staar under Vand; ogsaa som
Navn paa Eider og lign., som engang i Tiden have været under Vand.
Sideformer vqðnll og veð’ill (jfr. Bd. I S. 276. 312). Paa de fleste Steder nu
i Formen Val, der især er hyppigt nordenfjelds og ikke maa forvexles med
v al r, Falk, der ogsaa findes i adskillige Stedsnavne, som Iste Led, eller med
hváll, der jo paa flere Steder udtales Val. Ellers findes ogsaa Udtaleformerne
Vawl, Voil, Veel.
vágr m. (Gen. vågs, Dat. vági, Flt. vágar), Vaag, liden Bugt, gjerne
en noget indelukket. Findes i en Mængde Gaardnavne, usms. og sms. I en
enkelt Sammensætning med vin (Våg s in, nu Voksen i Aker), derimod ikke
med heimr. Vågs- som Iste Led bliver nu gjerne udtalt Vaaks- med kort
Vokal, hvorfor man kan se skrevet Voks-, Vox-. Hvor Navnet har Dativform
i Ental og udtales Vaaje, skrives undertiden Voie, Voje, Vøie. Som 2det Led
afkortes vágr ofte til -vaa (i enkelte Tilfælde til -va) og vágar til vaar.
váll m. (Gen. våls, Flt. válir) bruges efter Aasen paa Østlandet om
Stammer og Rødder af fældede Træer, Stub paa afbrændt Mark. Ross har
Ordet, men som Intetkjønsord, fra Solør, Vinger og Smaalenene om en Dynge
af Grene og mindre Træstammer; ogsaa i svenske Bygdemaal findes vål m. i
lignende Betydninger. Herefter tør vistnok med Grund antages, at Ordet i
Navne er at opfatte i lignende Betydning som k o s og broti (se disse Ord),
om Jord, som er ryddet ved Brænding. Dets Anvendelse i Stedsnavne gaar
dog vist længere tilbage i Tiden end disse Ords. Det findes sms. med vin
(Vælin, Volin). Meget udbredt paa Østlandet, sjeldent andensteds; usms.
oftest i Flt. Som 2det Led tildels udt. -vøl, -vol, -val. I denne Stilling er
det i Skrift i senere Tid ofte forvexlet med -vold, af v o 11 r (Br a ml v á 11 f. Ex.
skrevet Brandvold)’, Udtalen, som, hvor váll er det oprindelige, har tykt 1,
adskiller dog i mange Egne let de to Ord. Vanskeligere kan det undertiden
være at skille vál 1 fra hváll.
vangr m. (Gen. vangs, Dat. vangi, Flt. vangir), græsgroet Slette,
Grønning. I ældre Tid ofte brugt om Græsvolden omkring en Kirkegaard,
hvor Menigheden samledes; derved er det blevet Navn paa adskillige
Kirkesteder og som Følge deraf Sognenavn. Gamle Sammensætninger ere ligeledes
det hyppige Leik van gr, Legevold (jfr. leikr ovfr.), i hvilket ng nu oftest
er gaaet over til m (Leikvam, Lekvam, Lekum, ogsaa med bevaret ng, men
bortfaldet v, Leikang, Lekang), og áivangr, ævangr, Grønning, hvor man
gjør Holdt paa Reiser for at lade Hestene græsse (dansk: Bedested). I nyere
Tid har det søndenfjelds tildels været brugt om Sætervolde og findes derfor
oftere i Navne paa Sætre og Gaarde, som opr. have været Sætre. Meget brugt
i Navne, gamle og nyere, oftest usms. og i Ent. I enkelte Tilfælde har det
beholdt Nominativens r ogsaa i andre Bøiningsformer (i Van g re, se Bd. I
S. 336); det kan da som 2det Led komme til at blive forvexlet med angr.
varða f. (Gen. v o r ð u), Varde, Opstabling af Træ eller Sten, til
Afbrænding som Signal (jfr. viti), til Afmærkning af Veilinie, til Mindesmærke.
Findes i adskillige Navne, deriblandt Sammensætninger med vin og heimr
(Verðin, V o r ð i n, Varðeimr), ved hvilke der dog ogsaa mulig kan tænkes
paa vqrðr m., Vagt, Vogter. 1 den øvre Del af Glommedalen og
nordenfjelds ofte som Fjeldnavn i Formen Vola, med tykt 1. Som 1ste Led jevnlig
afkortet til Var- ’(Val-).
varp n. (Gen. varps), Kast (af verpa, kaste), har i Navne to
forskjellige Betydninger: *) Sted, hvor man kaster, udsætter Fiskeredskaber af
forskjellig Art. 2) sammenkastet Stenhob, Røs. Man finder ogsaa Formerne
verp i n. og varpa f. (i det Trondhjemske nu mest i Formen Vorpa), dog
vel kun i den første af de to Betydninger. Enkelte Navne synes at forudsætte
Hankjønsformer (Varp, Verpe). Jfr. kast.
vatn n. (Gen. vatns, vatz, Dat. vatni, Flt. i Gaardnavne vatnar),
Vand. I Navne oftest brugt med Hensyn til Indsøer, jevnlig usms. som Navn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
