Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2
SMAALENENE
Garpsrud, af Mandsnavnet Garp (Garpr), som findes brugt i
Middelalderen (1311 i Valdres, DN. II 95): garpr kjendes ellers i Oldnorsk i
Mening «modig, uforfærdet Mand» (tildels med Bibegreb af Overmod).
2. Langsrud. Udt. Idngsru. — Longhsrud RB. 145.
Langs-rodt 1604. Vi. Langsrud 1612. 1723.
Langsruö maaske af et Mandsnavn Lang (Langr), til hvis Brug der
findes Spor i Sverige og Danmark (Langsson fra Jemtland i DN. III 351,
og O. Nielsen S. 60).
3. Haugen vestre. Udt. hau’en. — i Haughi RB. 145. Hougen
1612. 1723.72 (laa da øde).
Hau gr. Ligger paa en Haug (en Fjeldknat).
3,2. Skrene. Udt. skrene.
Mulig af <skren>, ligebetydende med «skrinn» (Sted med skrind, mager
Jord).
3. 3. Tullebæk og Dammerud. Udt. tuttebcrJcJc, dammeru.
3,4. Steinsrud.
Navne, begyndende med Steins-, stamme oftest fra Mandsnavnet S tein n,
men kunne ogsaa have sin Oprindelse fra Mandsnavne, sammensatte med
steinn, som Steinarr, Steinroðr, Steinulfr. I nogle Tilfælde er
Steins- vistnok Genitiv af Appellativet steinn, brugt om en stor Sten
eller et Fjeld i Nærheden.
4. Skallerud. Udt. skælleru. — Skallarud RB. 144. 146.
Skallerrudt St 20. Skallerud 1616. 1723.7*.
Skallaruð, snarest af skalli (Hovedskalle, Pande) i den i
Folkesproget kjendte Betydning «tør, stenet Forhøining». Forøvrigt kunne de
Gaardnavne, som have dette Ord til 1ste Led, ogsaa forklares af dets Brug
som Mandstilnavn («den skaldede»).
5. Mansrud. Udt. ma’nnsru. — Manzrud RB. 165.
Mandtz-rødt 1604.74. Mandtzrud 1612. Mandsrud 1723.
Mannsruð. Der gives adskillige Gaardnavne, som have samme Forled:
Mansaas her i Trøgstad, Mansaaker i Ullensvang, Mansrød i ld, Manstad i
Onsø og i Østre Gausdal. Ialfald de fleste af disse Navne henvise vel ikke
til Appellativet maör (Mand). Derimod kunne de nok forklares af et
ligelydende Mandsnavn, hvoraf Spor synes at findes i Danmark (O. Nielsen S 64 f),
tildels vel ogsaa af oldnorsk man n , Træl (tillige brugt som Samlingsord om
en Flerhed af Trælle).
6. Riser. Udt. rVséér. — Risßer 1593. 1612 Riiser 1604.7i.
Riiser (Pl. Sørtange, Nordtange og Sariberget) 1723.
Ri sar (H ri s ar), af ris (hr i s) n., Kratskov. Hyppigt Navn baade i
Entalsform og Flertalsform; med Hensyn til den sidste henvises til de i
Indledningen givne Oplysninger om, at Intetkjønsord i Flertal gaa over til
Hun-kjønsord, naar de bruges som Stedsnavne.
(>, 2. Trætterud. Udt. trætteru.
Navne, der begynde med Trætte-(i gammel Form Þrætu ), have gjerne
sin Oprindelse deraf, at Eiendomsretten til vedkommende Jord engang har
været omtvistet.
(5,3. Vipa. Udt. vfpa.
(», 4. Sariberget. Udt. sa rihrrrje.
6, 5. Steinbøl. Udt. stei’nbøl; dog ogsaa opg. steinhøle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
