Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1. TRØGSTAD
3
6, 7. Tangen nordre. Udt. tangen.
7. Ruken. Udt. ruken. — Rugenn St. 19 b. 1593.
1604.Vs-1612. Ruchen 1723.
* Rjúkr m (vel oprindelig Hrjúkr). Man har det samme Navn i
Ruk i Skiptvet, i Ryk i Vaale Jb. og i Ry i Vang Hdm. Desuden har der
været en nu forsvunden Gaard af dette Navn i Ski S. i Kraakstad; ogsaa i
Bohuslen findes Navnet (Ryk i Brastad S., KB. 371). Formodentlig det Ord
Ruk, som endnu bruges om en liden Ståk af Kornbaand.
8—10. Skrikerud nordre, søndre og lille. Udt. slcri keru.
— Skrikærud DN. VI 351, 1381. Skrigerud 1593. 1612. Skrigerødt
1604.Vi,Vi,Vi (den sidste øde). Schrigerud nordre, søndre og
lille 1723.
* Skríkuruð? Navnet findes adskillige Gange paa Østlandet; desuden
har man Skrikestad i Ramnes Vel af skrika, at skrige, og sandsynligvis
gjennem et af dette Verbum dannet Elvenavn Skrika (endnu brugt om
nogle Elve, Skrika i Opdal og Skrikjo i Ullensvang).
11. Gjeiterud. Udt. jei teru. — Giederud 1616. 1723. Vi.
* Geitaruö?, af Dyrenavnet geit. Ogsaa i Faaberg og et Par Gange
i Solør.
12. Laslet. Udt. laslætt. — Laugeslett 1604.Vé- Laugslett
1612. Laugslet 1723.
* Loðuslétta (Hl-)? Isaafald af lada (hlaða) f., en Lade, og kaldet
saa af den Grund, at her engang, før der blev Gaard, har staaet en Udlade.
At de senere Skriftformer have -g-, er ikke noget at rette sig efter.
13. 14. Jorentvet sondre og nordre. Udt. jø’rntvett. —
Jarundarþuæit DN. IV 111, 1316 Jorundærþuæit DN. Ill 147, 1330.
Jorundaþueit RB. 285. 293. Jørantued OC. 27. Jørnntued 1593.
Jørentuedt 1604 Vi,Vi- Jørgentued 1612. Jørntvedt 1723.
J o rundar þ v ei t, af Mandsnavnet Jorundr, nu tildels udt. Jøren og
forvexlet med Jørgen.
15. Henningsmoen. Udt. hœnningsmón. — Heningsmoe 1593.
Henningsmonn 1604.’/i Henningsmou 1612. Henningsmoen med
Stubberud 1723.
Af Mandsna vnet Henning, og følgelig et ikke meget gammelt Navn, da dette
Mandsnavn først sent er indkommet til os fra Tydskland over Danmark
(kan paavises i Norge i 15de Aarh., DN. I 544. 575. 631. 11 753). — Der er
dog vel Mulighed for, at Gaarden opr. kunde have hedet Hemingsmór, af
det gamle norske Mandsnavn Hemingr; det første m i Navnet kunde
nemlig tænkes forandret til n ved Dissimilation paa Grund af det
efterfølgende m. Stubberud skal endnu et Jorde paa Gaarden kaldes.
1(>. Saktmoen. Udt. sakktmón. — i Sappamonum DN. I 715,
1497. Seghtmod St. 17 b. Saptmoen 1593. 1604. Vi- Sachtmou
1612. Sagtmoen 1723.
Sappamór Iste Led kan efter Formen være et Hankjønsord Sappi,
om hvilket der efter dets Form kunde formodes, at det er «Kjæleform» af
et Mandsnavn (af Sæbj orn?). Eller Navnet kan komme af svoppr m.,
Svamp, Sop (SB ), og altsaa betyde Soppemoen. Den nuværende Udtaleform
er opstaaet derved, at Navnet er sammendraget til Sapmór, hvorefter pm
er blevet til km og t indskudt mellem k og m for at lette Udtalen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
