- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 1. Smaalenenes amt /
7

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1. TRØGSTAD

7

41. Aaser. Udt. aster. — i Asom (i Trøgstad S.) RB. 262.
Aasßer 1593. 1612. Aaßer 1604. Vi- Aaser 1723.

Asar, Flertal af áss m., en Aas.

41, 2. Op og ned. Udt. åpp å né.

41. 3. Skabben. Udt. slcæbben.

Skabb m., ogsaa lydende Skrabb, betyder tør, stenig Plet i Eng eller Ager.

41.4. Sørli. Udt. søl,i.

41.5. Engen østre. Udt. as&rænga.

41.6. Yittenberg. Udt. vi’ttenbær.

42. Hol. Udt. hol — i Hole RB. 145. Hoell 1593. 1604.7i.
1616. Huoll 1612. Hoel 1723.

Hóll m., se Indl.

42,3. Aasrud. Udt. cisru.

43. Grevegg. Udt. grevægg. — Grafegg RB. 145. Graffeg
1593. Greffegh 1604.7i. 1612. Greweg (Pl. Gaasenacken) 1723.

Hvis Grafegg er den opr. Form, som de to ældste Vidnesbyrd antyde,
er gro f (se Indl.) Iste Led, og Navnet faar en rimelig Mening; men det
bliver vanskeligt at forstaa, hvorledes a har kunnet gaa over til e. Antages
Graf- i de ældste Former at være Feil for Gre f-, vides der intet andet Ord
at tænke paa end gref n., et Græv (en Egg, der er formet som Bladet af
et Græv?).

43.3. Greverud.

Hvis dette ikke er et i nyere Tid efter Grevegg dannet Navn og heller
ikke opkaldt efter en af Gaardene Greverud i Kraakstad eller i Nesodden,
maa det ligesom disse opr. have lydt Greifaruð og forklares af greifi,
Greve, brugt som Tilnavn (forekommer som saadant paa Island i MA.,
Stur-lungasaga I 322. 324).

43.4. Hestehagen. Udt. hæ sthågan.

44. Berger vestre. Udt. bté’rjtér. — i Bærghom RB. 145.
147. i Þosofuobærghom RB. 144. Berger St. 19 b. 1593. 1604.7i.
1612 (Pl. Sammerud). 1723.

Bergar, Hunkjønsflertal af berg n., naar dette bruges som Gaardnavn
i Flertal. Þosofuobergar kaldes Gaarden paa Grund af sin Beliggenhed
i Tosebygden, se «Forsvundne Navne> nedenfor. Jfr. No. 45.

44,2. Sammerud. Udt. sammru.

Mulig nyere Navn, af Mandsnavnet Samuel (Mellemform da Sammelrud).
Er det gammelt, kan første Led være Mandsnavnet Salmundr, jvfr.
Sam-bøl No. 78 i Aremark.

45. Myrer. Udt. mijrdér. — Mvrre i Thoszougbve (d. e. i
Tosebygden) Reg. 11, 1546. Myrer 1593.’ 1604.7i. 1612. 1723.

Mýrar, Flertal af mýrr f., Myr.

45, 2. Myraas. Udt. my rås.

46. Mellegaard vestre. Udt. mællegal. — Melgaard 1593.
1612. Mellgaardt 1604.7i. Mellegaard 1723.

Meðalgarör, Mellemgaarden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:32:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/1/0021.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free