Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1. TRØGSTAD
9
som ogsaa af den Grund, at Busterød i Bamle 1421 skrives Bostorud og
Busterud i Vang Hdm. i l(ide Aarh. Bosterudt. Hvis bursti har været
brugt som Plantenavn (jfr. Bostegras og Gullboste hos Aasen), kunde
Gaard-navnet stamme derfra.
54. Søtland. Udt. søttlann. — Søtæland RB. 146.
Søde-lanndt St. 20. Sødeland 1593. 1604.7i. Sødland 1612. Sodtland
(Pl. Torchelsrud) 1723.
Sætaland eller vel snarere Sætnland. Staar vist i Forbindelse
men Adjektivet sætr, sød, mulig gjennem det af Adjektivet dannede
Plantenavn Søta (Gentiana), som godt kau være gammelt Ord. Der kunde dog
ogsaa tænkes paa et Elvenavn Søta. En Elv af dette Navn findes endnu i
Rendalen (Bielv til Mistra), og Spor til samme Elvenavn paa fl. Steder
(Søteli-elven i Hemsedal og Søtubotn 0. f. Eikesdalen). Søtland forekommer ellers
i Vannelven (her mulig Opkaldelse).
54.2. Hiiugtomt. Udt. hau tomt.
Bygget paa en Gravhaugs eller Gravhaugers Tomt? Eller blot efter
Beliggenhed ved en Gravhaug eller Gravhauger?
54.3. Torkelsrud. Udt. tø"rhélsru.
* Þorkelsruð, af Mandsnavnet Torkel (Þor keil)
55. Haugland. Udt. haulann. — Haugaland RB. 146.
Houg-landt St. 20. Hoffland 1593. Hofflandt 1604.Vi. Hougland 1612.
Hougland med Sneltorp og Gutue 1723.
Haugaland, fordi der fandtes Gravhauger eller Fjeldknatter paa Jorden.
55,3. (intuskog. Udt. gutuskau.
55, 5. Sneltorp. Udt. snælUørp. — Sneltorp 1616.
Det eneste lignende Navn er Sneltvet i Gjerpen. Begge Navne kunde
forklares af Adj. snjallr (rask, dygtig, veltalende osv., i senere Tid tildels
i Formen snell), der da maatte være brugt som Tilnavn (opr. Form isaafald
Snj allajiorp, S nj all a J) v eit). Det kunde ogsaa tænkes, at Iste Led var
snælda f (Sneide), hvis dette Ord allerede i gammel Tid, ligesom nu paa
nogle Steder, brugtes om en Plante (Eqvisetum arvense).
55,8. Gutu. Udt. gutu.
Se ovfr. No. 22, 5.
55, 11. Bjørnestad. Udt. bjø"nnesta.
Vist opkaldt efter en gammel Gaard af dette Navn, f. Ex. No. 152 nedenfor.
55. 12. Sammerud.
Jfr. No. 44, 2.
56. Fransvold. Udt. frå’nsvøU. — i Framsvallum RB. 290 s.
Fframswaldt 1520. Framsuold, Frantzuold 1593. Frandzuoldt
1604.Vi-Framsuold 1612. 1616. Frandswold 1723.
Maaske opr. Fram arsvollr. af et Mandsnavn Framarr, hvortil der
er Spor i Gaardnavnet Frammarsvik i Førde (jfr. ogsaa det af O. Nielsen S. 26
omtalte Spor fra Danmark). A f det samme Framarr kunde ogsaa forklares
Framstad i Gran og i Vang V. (det første i MA. skr. Fr am as t að i r), ms
er her, som ofte, gaaet over til ns.
57. Bakker. Udt. balcTcdÉr. — i Bakkum RB. 145. Backer
1593. 1604.V*. 1612. Bacher 1723.
Bakkar, Flt. af bakki m., en Bakke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
