Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
SMAALENENE
58. Hjensegg. Udt. jcennsægg. - Hialmsængh RB. 183 (-ængh
Feil for -ægh). Jenssegh 1520. Jenseg 1593. 1612. Jennseegh
1604. Vi. Jønsæg 1723.
Hjalmsegg, af hjalmr m., snarest i Betydning: Ståk (af Hø, Halm,
Korn osv.), jfr. Thj. VSS. 1891 S. 191 ff. og Indl. Forandringen i Formener
gaaet for sig saaledes, at først 1 er udtrængt og derefter ms blevet til ns,
som i No. 56.
59. 60. Bredegg vestre og østre. Udt. breægg, brégg. —
Bræiöægh (østre) RB. 146. Breideg RB. 290 s. Breidegh DN. V 679,
1489. Bredeg 1593. 1604.Vi,Vi- Bredeg vestre og østre 1723.
Breiöegg, af breiðr, bred.
61. Trøgstad Præstegaard. Oprindeligt Navn paa Hovedbruget
Sialfuirki RB. 144, DN. IV 439, 1391. I 443, 1407. XIII 31, 1385.
Underbrug efter RB. 144. 146 Gryfflogiorde, Del af den opr. Gaard
Þrvgstaðir (RB. 145 skr. Gryflagerdi). I St. 19 b nævnes som hørende
til Gaarden Lille Thrøgstadt" og Stundell (— i Stundelli RB. 144), samt
Bruer. 1723 siges, at Nedre Trøgstad altid havde ligget til
Præste-gaarden, og at Grændserne vare glemte.
Sjalfvirki er enestaaende som Gaardnavn. Det kan maaske opfattes
som et Navn, den førsle Rydder med Selvfølelse har givet Stedet: »eget
Arbeide, selvopryddet Jord». Vel opr. Del af den gamle Gaard Þrygsstaðir,
hvorefter Sognet har Navn; den maa være opslugt af Præstegaarden og dennes
Nabogaarde.
Gryflugeröi (hvori geröi allerede i KB., ved 1400, viser sig ændret
til den nuv. østlandske Form giordi, Jorde) har til første Led gry fl a f.
Dette synes i flere Stedsnavne at være Elvenavn (Grøvla heder endnu en Elv
i Vistdal S., Romsdals Fogderi), vel af gruvla, at rode, grave (Aasen). Andre
Forklaringer synes mulige; Aasen har Gry via f. om en dyb Hulning i en Bæk
eller en Elv og Ross det samme Ord om en dyb Bjergkløft. Stedet heder
nu Grevla (Jorde paa Præstegaarden).
* Brúar, Flt. af bru f., Bro, nu Bruer, Pladse under Præstegaarden.
Efter Beliggenheden kan Stedet ikke være nævnt efter Bro over Vandløb, men
vel efter en «Jordbro», Bro af Tømmer eller Stenlægning over sumpigt Land.
Stundell maa efter Formen i RB. have hedet Stundellir, af hellir
(se Indl.). 1ste Led lader sig vanskelig forklare, og Formens Rigtighed er
vist tvivlsom. Nu Stønnum (Jorde paa Præstegaarden).
62. Sjønhaug. Udt. sjøKnnhau. — i Syonarhaughi RB. 145.
(sønste) 146. i Sionarhaugi RB. 217. Skønnhaug St. 19.
Skønne-haug St. 32 b. Skiønehaug 1578. 1593. Skiønhoug 1604.Vi- 1612.
Skiønhoff 1616. Schiønhoug 1723.
Sjónarhaugr, afsjónf., Syn, maaske i Betydning: Udsigt. Tidlig
misforstaaet, som om det kom af det i senere Tid i Sproget optagne Adj.
«skjøn», og skrevet derefter. Navnet bruges om mange Smaajorder 0. for
Kristianiafjorden, tildels maaske opkaldte efter denne Gaard, og i ethvert
Fald benævnte under Forudsætning af, at Navnet kom af «skjøn». Af samme
Stamme som Sjønhaug er vel Sjønhalsen i Frøien, Sjonøen i Lurø og
Fjordnavnet Sjona i Nesne.
62,3. Sjønberg. Udt. sjø’nrib&r.
Vist nyere Navn, dannet efter Sjønhaug.
63. Skrammerud. Udt. skrdmmru. — Skramerød 1593.
Skramerødt 1604.V2. Skrammerud 1612. 1616. Schramerud 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
