Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1. TRØGSTAD
27
153,4. Rognerud. Udt. rangneru.
Vel nyere Navn, af Trænavnet Rogn; mulig overført fra andet Sted. Jfr.
dog Askim No. 30, 3.
154. Gapestad. Udt. ga pasta. — Gabestad 1593. 1612.
Gabbe-stadt 1604. Vi- Gabestad 1723.
* Gapastaöir, hvilken Form er bevidnet for Gaarden af samme Navn
i Rakkestad; forekommer desuden i V.nrteig. Kunde tænkes dannet af et
Tilnavn gapi (En, som «larer med Gap»); Navnets Forekomst paa 3 adskilte
Steder gjør dog kanske denne Forklaring tvivlsom.
154. 1. Ovruin. Udt. avråmm.
Kunde tænkes at være = i Ofra KB. 140 ; sandsynligere er dog vel gl.
Form Ofreimr, sammensat med li ei mr. Iste Led maa være det ofr, man
har i ofra, at hæve, løfte, og Navnet maa sigte til høi Beliggenhed. Jfr. de
paa fl. St. forekommende Navne Ofrin (Ovien) og Ofreið (Ovri).
154,6. Eikbaugen. Udt. eíkhauen.
155. Skjenneberg. Udt. baade sjennéb&r og sjænnébfP.r. —
Skeneberg 1593. Skiennebergh 1604. Vi. Skienberg 1612.
Skinne-berg 1616 Schiønberg 1723."
Jfr. No. 157.
155,3. Aasgaard. Udt. asgal.
156. Væte. Udt. vete. — Wether DN. V 656, 1481. Weedæ
NRJ. I 26. Wete 1593. Wede 1604.Vi- Wette 1612. Wætte 1723.
* Væta f., hvilken Form er bevidnet for Væte i Eidsberg, væta
betyder: Væde, Vaadveir, meu maa efter disse Stedsnavne ogsaa have været
brugt om myret, vaadlændt Sted. Jfr. Vætingr, der Andes som Gaaidnavn
i Fyresdal, Herrefoss og Øiestad, samt som Sæternavn i Aaseral.
156.3. Delingsrud. Udt. delingsru.
Jfr. No. 96, 16. Ligger ved et Veiskille.
156.4. Heier. Udt. hei dir.
* Hei ö ar, Flt. af heiðr f., Hei, Hede.
157. Skjeniiuin. Udt. sjennámm. — Skienem 1593. Skennom
1604. Vi. Skiennem 1612. Schiennum 1723.
Navnet findes ellers i Nannestad og i Jevnaker, paa det første Sted i
MA. skrevet Skinheimr. Dette kan forklares af skin n., Skin. Man kan
sammenligne Fjeldnavne som Skineggen, Skinfjeld, Skin haug, Skinhovde, ved
hvilke vel Betydningen «skinnende» ligger til Grund. Kanske man ved
Gaard-navnene ogsaa kunde tænke paa skina i Betydning: skinne af. afsvides ved
Solskin; denne Betydning kan dog ikke paavises i Oldnorsk. Det maa
mærkes, at Gaardnavnet Skænna i Ramnes (DN. VIII 267) synes at indeholde
en anden Stamme, af ukjendt Betydning, hvoraf Skjennum kunde være
afledet. Det nærliggende Skjenneberg, No. 155, maa have fælles Oprindelse
med vort Skjennum.
157.5. Vestby. Udt. vt&ssby.
157, 7. Lunder. Udt. lunnér.
Lundar, Flt. af lundr m., se No. 145.
158. Kirkeby. Udt. kjø’rkéby. — a Kirkiubv DN. XI 48,
1376. Kyrkeby DN. XI 198, 1471. ’ Kyrckeby DN. XI 806, 1563.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
