Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
SMAALENENE
sikkert Feil for -berghom, skjønt borg som sidste Led i et Navn her kan
gaa over til -berg, se f. Ex. No. 22, 2 ovenfor.
149. Rud nordre. Udt. ru. — Rudt St. 20 b. Rød 1593.
Rødt 1604. Vi. Ruud 1723.
Ruö n., Rydning. Jfr. No. 47.
150. Nes nordre. Udt. nes. — i Nese RB. 148. Nes DN. IV
339, 1364. IV 371, 1369. Neß 1593. 1612. Nes 1604.Vi. Næs
1723.
Nes n. Her efter et Nes i Øieren.
151. Brøsholen. Udt. brø’ssolen. — i Brusæhole RB. 146.
Grußholl (!) St. 19 b. Brußehoell 1593. 1604.Vi. Brøßehuall 1612.
Brøsholen 1723.
Brusahóll, af bru si m. Enerbusk (Brisk), endnu brugt i flere
Bygdemaal og udentvivl gammelt Ord, skjønt det ikke nu kan paavises som
oldnorsk. Det skal efter Ross nu udtales med aabent u. Ellers kunde ogsaa
tænkes paa det gamle, endnu ikke ganske uddøde Mandsnavn Brúsi, men
baade Udtalen af 1ste Stavelses Vokal og Sammensætningen med et Ord som
hóll passer bedre til Plantenavnet.
151. 1. Trollerud. Udt. trølleru.
Navnet er temmelig almindeligt (Eidsberg, Tune. Spydeberg, Eidsvold,
Sandsvær). Kan forklares direkte af troll n., et Trold, eller af det deraf
afledede Tilnavn tro 11 i (jfr. K. Rygh S. 68); det er ogsaa muligt, at Navnet
kan være fremkommet, ved Omsætning, af I> órhildarruð, af Kvindenavnet
IJ or hildr. Det maa desuden bemærkes, at Trolla endnu findes som
Elvenavn (i Valdres og ved Trondhjem). Gaardene i Spydeberg og i Eidsvold
skrives i MA. Trollarud, og disse ialfald ere altsaa at forklare paa en af
de to først nævnte Maader.
151,4. Østereng. Udt. ø’sstræng.
152. Bjørnestad. Udt,. bjø’nnesta. — i Biænnæstadom DN. IV
362, 1368. i Biernastadom DN. IV 371, 1369. RB. 290 s. i
Biænna-stadhom (nordre) RB. 147. i Biærstadom (paat. Biærnast., Biarnast.)
DN. V 348, 1413. Biørnestad 1593. 1604.Vi- Biørnnstad 1612.
Biørnestad (PI. Sagbæchen) 1723.
Bjarnarstaöir eller Bjarnastaöir, af et af Mandsnavnene Bjqrn
eller Bjarni. Ved det meget udbredte Navn Bjørnstad, Bjørnestad, ligesom
ved flere andre med disse Mandsnavne sammensatte Gaardnavne, er det alm.
umuligt sikkert at skjelne mellem de fra Björn og fra Bjarni stammende,
selv om man, som her, har Navnet i Kilder fra MA. -r i Bjarnar- er nemlig
næsten altid bortfaldet i norske Breve og Jordebøger allerede ved 1300 i
Tilfælde, hvor en Konsonant fulgte efter, — hvorved Formerne for begge Tilfælde
blive ens.
153. Hvesse. Udt. vcesse. — i Huæsi RB. 148. Hueße St.
20 b. Hueße 1593. 1604.x/i. Hueser 1612. Huesßer 1616. Hwæser
1723.
Efter Formen i RB. maa Hvæsi n. eller Hvæsir m. antages at være
den opr. Nominativform. Intet Navn kjendes, som kan formodes beslægtet,
da Kvaas i Lyngdal og Kvaase i Høvaag vel have opr. kv-, ikke hv-;
Betydningen uvis.
153,2. Bakker. Udt. bakkcér.
Se No. 57.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
