Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1. TRØGSTAD
29
Elv; Mnggedalen i S. Aurdal. Jfr. Elvenavnene Mugna i Vang V. og Mut;da
i Værdalen. Muggerud findes foruden i Sandsvær ogsaa i Romedal, i
Norder-hov og paa Eker.
163. 164. Evenby nordre og søndre. Udt. evenby. — i
Eifuindarbæ DN. IV 372, 1369. Eiuindæby DN. III 376,’ 1392.
Effuenby 1593. 1612. Effuindtby 1604.Vi,Vi- Ewenbve nordre og
søndre 1723.
Øyvindarbyr, af Mandsnavnet Øyvindr. allerede i MA. mest skr.
Ei vin dr, E vin dr, nu paa mange St. udtalt Even.
165. Skattalen. Udt. skættcélen. — Skattelenn OC. 2.
Skatt-allen 1593. 1604.Vi- 1612. 1616. (med Gillingsrud) 1723.
Forklaringen uvis. Man kan tænke paa to forskjellige, i Stedsnavne
forekommende Stammer: 1) skat, der betegner noget fremstikkende,
udskydende; deraf f. Ex. Skaaten i Hvarnes S. i Hedrum (i Skatanom RB. 30. 48;
udt. Skaatan) og sands, det paa nogle St. i det sydvestlige Norge brugte
Gaardnavn Skadberg. 2) skatt-, som man har i Skatteimr (Høland, Vang
Hdm., 0. Toten. Gran), og vel ogsaa i Skatval i Stjørdalen, samt i
sammensat Form i Skjetten (Skettin) i Skedsmo. Sidste Led i Skattalen kan vel
være dalr, Dal. Man har mulig det samme Navn i Skadal i Dale S. i
Sønd-fjord, der ved 1-520 skrives Skattedal. Endnu en Mulighpd til Forklaring
synes det gamle Navn Skarthællinn paa en Bygaard i Oslo (tidligst
nævnt i Haakon Haakonsens Saga Kap. 160) at frembyde; deraf kunde nok delte
Gaardnavns nuv. Form tænkes opstaaet, og det forekommer jo ogsaa ellers,
at Bvgaarde i MA. have faaet Navn efter en Gaard i det omgivende
Landdistrikt Skarthællinn synes sammensat af s kart n., Stads, Pragt, og
hæll m., der kan betyde: Pæl, Stolpe og: Hæl (af den sidste Betydning
udgaar vel dets Brug som Fjeldnavn paa nogle Steder). Jfr. skarthæll
som Mandstilnavn i RB. 537.
166. Baastad. Udt. basta. — i Bodstadom RB. 148, jfr. de
ovfr. S. 18—19 ved Sognenavnet opførte Former. Bodstadt 1593. 1604.
Vi. 1612. Baadstad (Pl. Sleverud) 1723.
Boðstaðir, den ældste Form, nu bevarede Kilder have, kan ikke være
den oprindelige. Første Led antagelig et Mandsnavn; man kan tænke paa
Boðvarsstaðir, af Boðvarr. eller paa B os a sta ð i r, af B o si. Af det
sidste Navn synes Baastad i Asker at komme, ligesom dertil vel maa henføres
Baaserud i Rakkestad og i Gjerpen og Baaseland i Holt, i Froland og i Øvrebø
samt et i St. anført Boßerrudt i Gjerpen. Bo si findes i nu bevarede
oldnorske Skrifter kuu som Tilnavn, men træffes ofte som Mandsnavn i Sverige
og Danmark i MA. (Lundgren S. 32. O. Nielsen S. 14). Formen i de fleste
norske Stedsnavne forudsætter aabent o; kun Boserud i Sandsvær har lukt
Lyd. — Kirken maa engang have staaet paa denne Gaard, siden Sognet er
benævnt efter den; men det maa være langt tilbage i Tiden, da Navnet
Kirkeby i 1376 vidner om, at Kirken stod paa sit nuværende Sted allerede
dengang (se No. 158).
167. Dramstad. Udt. drammsta. — i Drambstadum RB. 147.
Dramstad St. 19 b. 1593. 1604.Vi. Drambstad 1612. Dramstad 1723.
Navnet forekommer ogsaa paa 3 andre Steder, i Askim, i Rakkestad og
i Rygge. Man kommer let til at tænke paa det velkjendte Elvenavn Drot’n
(Drammen), men Forklaring af Elvenavn passer paa et Par af Stederne ikke,
og Formen Drams ta dir findes i RB. (43. 135) ogsaa ved Gaarden i Rygge.
Et Tilnavn drambi («den hovmodige» eller «den pragtlystne«), af dramb
n., kunde tænkes, men duer ikke til at forklare et Navn, der findes paa saa
mange forskjellige Steder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
