Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
SMAALENENE
DN. V 345, 1413. Þrættengh DN. III 445, 1413. Thretting
(Ødegaard) OC. 42. Træteng 1723 (hvor der om Gaarden bemærkes, at
den tilhørte Kristiania Lektorat, men var tillagt Præstegaarden for
dennes «Ringheds» Skyld).
Om Navnets Forklaring se Trøgstad No. 6, 2.
Sueinsrud a Eidi RB. 299.
Sveinsruð, af Mandsnavnet Sveinn.
Fiel DN. VI 460, 1420—1430.
Fjall, Fjeld.
i Anghastadom DN. V 301, 1402. i Augastadom RB. 217.
Den sidste Form er vist den rette, da man fra to Steder (Vestby og
Hof SI.) kjender et Augaruð, ligesom fra Raade et Augaberg. Kunde
tænkes at komme af et Mandsnavn Au gi, Sideform til Auði, som Augun
til Auðun, se No. 9 ovenfor.
Anførte i RB. under Askim Kirke: i Þufw 142.
Þoronnorud 142. 290 s.
Þórunnarruð, af Kvindenavnet Þórunn, jfr. Trøgstad No. 112,2.
Nævnes ogsaa i OC. 42 som Ødegaard, Taransrud, og i 1723 med Navn
Tornerud. I den sidste Jordebog bemærkes om Gaarden det samme som om
Trætteng ovenfor. Navnet kjendes endnu og udtales Taarnru.
i Harfue kollo 142.
Ifuærsrud 143. Ifuersrud a Æidi 168.
Ivarsruð, af Mandsnavnet Ivar (Ivarr).
Kulærud 143.
Navnet Kulerud er temmelig almindeligt søndenfjelds, saa almindeligt,
at det maaske ikke overalt kan forklares af Brugen af kúl a som Mandstilnavn
(betyder sandsynlig i denne Anvendelse: den pukkelryggede, jfr. Tilnavnet
kúlubak). Det skrives RB. 179 Kulurud, men RB. 482 Kularud;
til det sidste slutter sig Kulastadir i Vefsen (AB. 88), nu Kulstad. Et
Hankjønsord Kuli maa ligge til Grund for Gaardnavnet Kulen i Selje.
Frostþueit (nordre) 143 s.
Staar maaske i Forbindelse med Frosterud No. 96, 2 ovenfor.
GAMLE BYGDENAVNE.
Frøylandir eller Frøylçnd, gammelt Fællesnavn for Askim
og Trøgstad, se Trøgstad.
Eið, Særnavn for Askim Sogn. Det er det vel kjendte eið n.,
der, som oplyst i Indl., hyppigt i Stedsnavne findes i Betydning: Sted,
hvor man paa Grund af Fosser eller andre Hindringer i et Vasdrag
ikke længere kan benytte Vandveien, men maa bruge Landveien et
Stykke. Grunden til Benævnelsen her er den lange Række Fosser og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
