Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3. SPYDEBERG
53
2. Molle. Udt. mø"lle eller mølli. — i Moldini (østre og vestre)
RB. 177. i Molline DN. IV 619, 1431. Mollen 1723 (da Underbrug
til Præstegaarden).
Moldin, sms. af mold f., Muldjord, og vin. Navnet findes ogsaa i
Gran (Molden).
3. Hauger. Udt. hau dér. — Houger I6OO.V2. 1667. 1723.
* Haug a r, Flt. af haugr m., Haug, Høide.
4. Kokstad. Udt. MTeksta. — Kogstad 1600.Vs. 1640. 1667.
1723.
Se om Navnets noget tvivlsomme Forklaring Askim No. 38, 2.
5. Skoien. Udt. skø"e. — a Skauðine DN. IV 221, 1342 (paat.
vm Skodinæ). i Skodini a Upvimum RB. 483. vidher Skodine DN.
IV 619, 1431. Skodin 1600.Vi. Schodin 1639. Schðyen 1667. 1723.
Skoði 11, sms. med vin. Forudsætter som Iste Leden Stamme skað,
hvis Betydning endnu ikke er sikkert forklaret. Dette visselig ældgamle
Gaardnavn har vid Udbredelse i Norge, i forskjellige Former. Skrevet Skøieu
og udt. Skøe, som her, eller Skøi, har man det ellers i Vestby, 0. Aker,
V. Aker, Enebak, Nittedalen, paa 2 Steder i Nes Rom., Løiten, Romedal,
S. Odalen, Biri (her med lidt forskjellig Udtale: Skøø), S. Land, Norderhov.
Skrevet paa samme Maade, men med Udtale Skoe, findes det i Bø Tim. og i
Lunde, med Udt. Skøin (i 2 Stavelser) i Jevnaker. I Skriftformen Skaaden
forekommer det i Ringsaker, i Øier og i N. Fron, udt. Skøi, Skaae, Skoe. I
Formen Skui haves det i Bærum og i Lardal. Paa Vestlandet findes Skoden,
udt. Skødi, i Indviken, Skodven, udt. Skøddven, i Lindaas og Skodje paa
Søndmør; derhos er Navnet første Led i Skodinarvik, nu Skaanevik.
Nordenfjelds er Skau i Rissen maaske samme Navn (se Thj. VSS. 1882 S. 47)
og ganske vist Skain i Soknedalen. Desuden kjendes Navnet som brugt paa
enkelte Steder i ældre Tid: Kirkebøen i Hemsedal S. i Gol har baaret det
(deraf det i daglig Tale ukjendte «Skadengaard» i Matrikelen), og det i AB.
74 anførte af Skodhinom i Eikisdalen hører maaske ogsaa hid.
6. Tomter. Udt. tommt&r. — Tompter 1640. Tombter
1723. V2.
Er Flt. af en Sideform til t u p t f., Tomt, se Indl.
7. Kirkerud. Udt. Jcjø"rlceru.—Kirkiurud RB. 177.
Kiercke-rødt I6OO.V2. Kiercherød 1640. Kircherøed 1667. Kiercherud 1723.
K i r k j u r u Ö, af k i r kj a, Kirke. Har udentvivl sit Navn af, at Gaarden
tilhørte en Kirke; efter RB. eiede Spydeberg Kirke ialfald en Del af den.
7. 1. Orinerud. Udt. ø"rmeru.
Ormaruð, af ormr m., Orm.
8. Myrer vestre. Udt. myrdér. — i Myrum RB. 176. Myrer
1600. Va. 1640. Myrrer 1667. Myrer 1723.
Mýrar, Flt. af mýrr f., Myr.
9. Løvestad. Udt. lø’vesta. — i Læifuastoðom RB. 141. 118.
Lewæstad DN. III 695, 1485. Løffuestadt St. 11 b. Løffstadt 1600.
Vi. Løffuestadt 1640. 1667. Løwestad med Bersøe (Pl. Engeland)
1723.
Leifastaðir, af Mandsnavnet Leifi, se Trøgstad No. 120. Om det
1723 nævnte Bersøe se «Forsvundne Navne» nedenfor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
