- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 1. Smaalenenes amt /
54

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

54

SMAALENENE

10. Hylli. Udt. hylli. — i Hyllini RB. 141. Hiullenn St. 15.
Hyllenn 1600-Vi. Hylle 1639. 1640. 1667. Hyllend 1723.

Hyllin, Sammensætning med vin. Første Led maaske hjallr m. (se
Indl.). Efter regelret Overgang skulde deraf blive H i 11 i n; men af hjallr er
jo ogsaa dannet det nu paa mange Steder brugte Hylla (Skriftsprogets:
Hylde). Navnet findes ogsaa i Nannestad, i Ulvik og paa Voss.

10,3. Braaten. Udt. bråtån.

11. Skuleberg. Udt. skulbär. — Skulabærgh DN. I 222, 1342.
Skuleberg DN. IV 720, 1476. Skulberg I6OO.V1. Schulleberig 1639.
Schulberg 1640. Skulleberg 1667. Schulleberg (Pl. Hytta) 1723.

Skúlaberg, af Mandsnavnet Skule (Skú 1 i), almindeligt i MA. og brugt
ned til vor Tid i den sydligste Del af Stavanger Amt.

12. Dingstad. Udt. dingsta. — Dingstadt 1600.Vi. Dingstad
1640. 1667. 1723 (med en Kvern i Bergerdahlen).

Af samme Stamme vel Dingsrud i Urskog; mulig beslægtede Dingen,
Gaard i Gulen, hvorefter det bekjendte Dingenes paa Sydsiden af
Sognefjorden har Navn, og Dingen, et Vand mellem Faaberg og N. Land. De to
sidste Navne bero paa et Elvenavn af Stammen ding; af dette kan ikke
Dingsrud forklares paa Grund af Genitivformen med s, og formodentlig er
Dingstad af samme Oprindelse som dette. Betydningen ved alle disse Navne
usikker.

13. Bøler vestre. Udt. løldér. — i Bøie RB. 141. Bøller
St. 13 b. 1600.Vi. 1667. Bøler vestre med Westbye Eng 1723.

* Boe li r f., Flt. af bæ li n., Bosted.

14. Asper. Udt. dsspeér. — i Aspum (nordre) RB. 142.
Asper St. 15. 0C. 77. 1600.Vi. 1639. 1667. Asper med Odenhoff
Eng 1723.

As par, Flt. af Trænavnet osp f., Asp. Det 1723 som Underbrug
nævnte Odenhoff kan være Auðunarhaugr, af Mandsnavnet Auð un.

15. Rustad. Udt. ru sta. — i Ruðstað RB. 140. 141. (vestre)
177. Rustadt 1640. 1667. Rudstad 1723.Va.

Ruðstaðr m., Rydningssted, ryddet Sted. Almindeligt Navn paa
Østlandet, tildels i den bestemte Form Rustaden og tildels skr. og udtalt Røstad;
ligebetydende med Rud, men vistnok gjennemsnitlig af yngre Oprindelse end

dette.

15,1. Fuglesangen. Kaldes sangen.

Jfr. Trøgstad No. 131,4.

16. Vien. Udt. vVi, vVe. — i Vidini RB. 177. (nordre) 178.
Widenne St. 14. Wien 1640. 1667. 1723.V2.

Víðin, sms. af vin (se Indl.) med Adj. víðr, vid, vidstrakt. Ialfald
gjør Udtalen med lukt i i 1ste Stavelse det sandsynligt, at det er dette Ord
og ikke viðr m., Skov, som er 1ste Led. Findes endvidere i Hobøl, i Nes
Hdm., i Vang Hdm., i Gran, i Land og i Førde; maaske hører ogsaa Vie i
Grong hid.

17. Tolerud søndre. Udt. tölru. Þordærud DN. IV 622,
1432. Thuerødt St. 15. Thorød 1640. 1667. Toerud 1723.V2.

Þórðarruð, af Mandsnavnet Tord (Þórðr). — No. 58 nedenfor er Del
af samme Gaard.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:32:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/1/0068.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free