Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76 SMAALENENE
Skygab erg; dette Navns Betydning er imidlertid ukjendt. I Skip]>veit
synes rimelig Mening blot at kunne lægges under den maaske ikke meget
sandsynlige Forudsætning, at der i Nærheden har været en Høide, som man
har sammenlignet med et Skib og kaldt derefter. — Navnet er vist oprindelig
Gaardnavn og har tilhørt Hovedbruget i den nuværende Præstegaard, se
No. 56 nedenfor. Genitivformen S ky g J) ve i ta (Ski pj vei ta) behøver ikke at
forudsætte Flertalsform; det kan være afslidt Form for S kygjv ei tar. —
Skiptvet Kirke var i den katholske Tid viet til Maria (RB. 173, jfr. DN. I
87. 88).
Gaardenes Navne: 1. Eng. Udt. ænq. — Æng RB. 210. 244.
Engh DN. XIII 817, 1564. Eng med Fultued 1667. Eng 1723.
Eng f., Eng.
1,2. Kleven. Udt. Mei’va.
1,4. Yestereng. Udt. væsstrmig.
2. Espenes. Udt. césspenes. — Æspines RB. 173. Espenneß
St. 16. Espenes I6OO.V1. Espenis 1640. Espenes 1667. Espenæs
1723.
Esp i nes, sms. af nes med es pi n., Sted bevoxet med Aspetræer.
3. Ruene. Udt. riiene. — i Rughu DN. I 252, 1349. i Rufw
RB. 136. Ruenn St. 4 b. Ruenn 1604.Vi. Ruen 1639. 1640. 1667.
Ruene 1723.
Rúgunni, Dativ i bestemt Form af rúga (hrúga)f., Dynge. Dativen
altsaa gaaet over til Navnets Hovedform, hvilket sjeldnere er Tilfældet, naar
Navnet er af Hunkjøn, end ved Hankjøns- og Intetkjønsnavne. Den gamle
Dativendelse -unni er nu undertiden i det sydøstlige Norge i Gaardnavne
gaaet over til ene (se ld No. 62). Ordet rúga findes maaske ellers ikke i
Gaardnavne uden i Sammensætningen Torðrúga, Gjødseldynge, der
forekommer i Moss og i Aas (jfr. Bugge i Arkiv for nord. Filologi II 220).
4. Liverud. Udt. Wveru. — Lifuarud RB. 143. Liffuerudt
I6OO.V1. Liffuerød 1640. 1667. Liverud 1723.
* Lifarruö, af det endnu i Norge brugte Kvindenavn Liv (Lif, opr.
Hlif), eller *Lifuruö, af Sideformen Liva (Lifa), der forekommer allerede
i den senere Middelalder (tidligst paavisligt 1338, DN. V 104).
5. Borgen. Udt. bø’rrjen. — Borgh RB. 167. Borgen 1640.
1667. 1723.
Borg f., se Indl. Forklaring af b o r g i Betydning af: Fæstning
(Bygdeborg) er vel her efter Beliggenheden ikke meget rimelig. Skal, som anført,
nu udtales med Endelsen -en, ikke med -a, som her er sædvanligt for stærkt
bøiede Hunkjønsord i bestemt Form. Dette er, om Udtalen er rigtigt opgivet,
neppe at forklare saaledes, at Navnets nuværende Form er den gamle
Dativform, men skyldes vel snarere Indflydelse af Skriftformen.
6. 7. Honstvet østre og vestre. Udt. hø"nnstvett. —
Hænsa-þoæit DN. IV 366, 1369. Hønsæpweit (søndre) DN. IV 444, 1391.
Hønsapueit (sønste) DN. IV 497, 1397. Honsaþueith RB. 173. 138 s.
Hønnßethuedt St. 16. Hønsetued med Fogelid OC. 88. Hønnßthuedt
1600.Vi,Vi- Hønstuid 1640. Hønstued med Tangen (2 Gaarde)
1667. Hønstwed østre og vestre (det sidste med Tangen) 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
