Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4. SKIPTVET
77
Hœnsaþveit eller H æn s naj vei t. Maa være sammensat med h æns,
hoen sn, Høns. Af samme Oprindelse Hønsvik i Halse, der 1303 (DN. II 60)
skrives Hænsnavik. Ellers kan Høns- i Gaardnavne ogsaa være opr.
Heð-ins-, af Mandsnavnet Heðinn (saaledes Hønsvall i Andebu). De
førstnævnte Gaarde kunne vel bave faaet sit Navn af, at der i sin Tid har været
drevet mere paa Fjærkræavl paa dem, end ellers da sædvanligt i Bygden
(jfr. Navne som f. Ex. Askim No. 87).
6.2. Ekeberg. Udt. ekebcér. — Eigeberg ved Skiptvet K.
Reg. 63, 1400.
Se Trøgstad No. 34.
7.3. Stuput. Udt. stupút.
Ikke sjeldent Navn af nyere Oprindelse, af den i Indl. omtalte
Imperativform (jfr. Askim No. 53,16); maaske sigtende til Beliggenhed ovenfor en bråt
Skraaning.
8. Stafseng. Udt. staffsæng. — Stafsæng RB. 492. Staffßenng
1600.Vi. Staffseng 1640. 1667. Stafs Eng 1723.
Stafseng, af eng f. sms. med stafr m., se Indl. Det samme Navn
findes i Smaalenene ellers paa Hvaler.
9. Solberg nedre. Udt. solbdér. — i Solberghom RB. 173.
180. 509. Solbergh RB. 296. Solberg 1600.Vi- 1640. 1667. Solberg
ytre 1723.
Solberg ar, se Trøgstad No. 68. Jfr. No. 41 nedenfor, til hvilken
Gaard mulig nogle af de ovenanførte Steder kunne sigte.
9,2. Kransrud. Udt. kra’nnsru.
Hvis Navnet er gammelt, hvad det maaske ikke er, er det vel at
sammenstille med Kranstad i Ramnes, der skrives som nu i RB. 75 (hvor
feilagtigt er trykt Kraustaðir). Oprindelse ukjendt.
10. Braatenes. Udt. bratånes. — Brotanes DN. V 214, 1376.
RB. 163. Brodennis 1600. Vi. Brottenis 1640. Braattenes 1667.
Braatenes (Pl. Hytta) 1723.
Brotanes. Iste Led kan enten være Gen. Ent. af broti m., Braate,
eller Gen. Flt. af brot n., Brink, bråt Bakke.
11. Lystad. Udt. lysta. — i Lyghistadum RB. 491. Lysestad
DN. VI 602, 1460—70. Lysestadhe, af nogle kaldet Lydhestade DN.
V 642, 1475. Lyestad St. 40. Liustadt, Lyestadt 1600.Vi. Lystad
1640. 1667. Liustad 1723.
Den to Gange i 15de Aarh. forekommende Form Lysestad ir kan ikke
være rigtig; den er maaske feilagtigt overført hid fra Gaarden No. 64 i
Spydeberg. Lygistaöir, som den ældste Kilde har, finder derimod en Støtte
ved Lystad i Sørum, der skrives paa samme Maade i RB. 283. Begge Gaarde
ligge ved smaa Elve, og der stikker derfor maaske et Elvenavn i Iste Led. Man
kommer til at tænke paa Elvenavnet Lya (af hl yr, varm, mild?), der kan
paavises paa et Par Steder. Det bruges endnu om en Elv i Aal og har været
brugt om en Elv i Eidsvold (skr. Lya i DN. V 165). Hvis man kunde
forklare det nu forsvundne Gaardnavn Ly gin i Eidsvold (RB. 273) af dette
Elvenavn, vilde herved Forbindelse være tilveiebragt mellem dette og
Lygi-staðir. Maaske er her ogsaa Sammenhæng med Navnene Lye ( á Lygi)
paa Jæderen og Lyen (Ly g in) paa Vaage.
12. 13. Tines nordre og søndre. Udt. vines. — Vidhanes
RB. 174. Vidanes RB. 286. Vienes 1600. Vi, Vi. Vines 1640.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
