Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
SMAALENENE
navn i Iste Led. Gjerstad og Gjerskog ligger nemlig begge ved samme Elv;
at her i Udtalen høres r og ikke «tykt» 1, som man skulde vente efter opr.
rd, er neppe nogen afgjørende Indvending.
20.7. Hasledalholtet. Kaldes hässledælen.
20.8. Saghytten. Udt. sahytta.
20.9. Gjerskog. Udt. j&’rslcau.
Se ovenfor ved Gjerstad.
21. Sperstad. Udt. sp&rsta. — SpærristoS RB. 174.
Sperre-stad OC. 147. Sperestad 1640. Sperrestad 1667. 1723.1/i.
Efter Formen i RB. skulde sidste Led være stoð. Men stoð i., Støtte,
synes her ikke at kunne give nogen Mening, og stQÖ f., Stø, Landingssted,
synes heller ikke at passe ved en Gaard som denne, der ligger inde i Landet
og ikke i Nærheden af noget større Vandløb. Der kan derfor være Grund
til at tro, at -stoð i RB. er en Feil for -stoðum. Om saa er, have vi det
samme Navn i Sperstad i Skiaaker (skr i Spæirristauðum 1336, DN. III
166) og i Sperstad i Rødø. Samme første Led kunde man ogsaa have i
Spærs-rud i 0. Toten og i Sparstad i Vang V. (skr. Sparrestad i 17de Aarh.).
Sporr m., Spurv, kunde ligesom flere andre Fuglenavne engang have været
brugt som Mandsnavn (jfr. Sporson fra Valdres i DN. II 134), og dette
Navn kunde være Iste Led i disse Gaardnavne. Denne Formodning bliver
dog meget usikker, og Formen Sper ri- fra 14de Aarh. i to af Navnene taler
snarest imod den.
22. 23. Aamot søndre og nordre. Udt. åmått. — Aamott
med Navestad og Skodser OC. 147. Amott 1600.Vi,Vi- Aamodt
1640. Aamodt med Sølffschat 1667. Aamodt søndre og nordre
(Søndre A. med Sølfschut og PI. Narvestadhytten, Nordre A. med
Ringstad og PI. Klæggestad) 1723.
Amót, Aamøde, se Trøgstad No. 97.
22, 1. Haga. Udt. haga eller hagan.
22,6. Beinerhytten. Udt. leinarhýtta.
Da dette Navn maa være ungt, kan det ikke udledes af det forlængst
aflagte Mandsnavn Bein i r (i Norge mest brugt i Formen Bein i), hvilket
ogsaa vilde have formelle Vanskeligheder; derimod kunde tænkes paa et nyere
Tilnavn Beinar (en, som hjelper tilrette, velvillig Mand; se beina hos Aasen).
22, 8. Sølskauten. Udt. sø’llslcauten. — i Sætzskauti RB. 175.
Se forøvrigt under Aamot ovenfor.
Formen i RB. antyder, at 1 i den nuværende Udtale er senere indskudt;
dette bestyrkes derved, at Sølskot No. 136 i Rakkestad, der uagtet en liden
Forskjel i Formen maa være samme Navn, i 3 Jordebøger fra Tiden ved 1600
skrives Sød-, Sid-. Setzskaut kunde betyde: Hjørnet af set n., d. e. det
noget ophøiede Parti af Gulvet langs Væggene i de gamle Stuer, hvorpaa
Sengene og Beboernes Sæder havde sin Plads (jfr. Fritzner). Setzskaut
vilde da blive omtrent det samme som: Hjørne indvendig i Stuen, hvormed
man nok kunde falde paa at sammenligne en Gaards Beliggenhed. Navnet
maatte da senere her været gaaet over til Hankjønsord. Hvis den formodede
Forklaring er rigtig, kan sammenlignes det ret hyppige Gaardnavn
Hurðar-bak (egeutlig Rummet bag den aabenstaaende Dør).
23, 1. Ringstad. Udt. ringsta. — i Ringstað RB. 174.
Ringstad 1639.
RingsstaÖir, af Mandsnavnet Ringr, se Trøgstad No. 19.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
