Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4. SKIPTVET
83
37,6. Kauterud. Udt. kauteru.
Nyere Navn, formodentlig efter et Tilnavn til en Mand («Kauten»).
38. Holmerud. Udt. hølmeru. — Holmoruð RB. 174.
Holmer-rudt St. 16 b. Holmerudt 1600. Vi. Holmerød 1640. Holmerud 1667.
(Pl. Myrer) 1723.
* Holmuruð, af et Hunkjønsord Holma, hvis Formen i RB. er
paalidelig for 2den Vokals Vedkommende. Derpaa kan man rigtignok ikke stole,
men Iste Led kan vistnok være et Elvenavn Holma; der er mange Spor til
dette i Gaardnavne (f. Ex. i de to Navne Holmedal i Bergens Stift, som ere blevne
Sognenavne, i Skaanevik og i Ytre Holmedal); endnu findes en Elv af Navn
Holma i Elverum (Tverelv til Julussa). Gaarden ligger ved en Bæks
Udspring. Navnet kan dog meget vel komme direkte af hol mr m.; men den
gamle Form maa da have været Holmaruð.
38,1. Kongstein. Udt. kångstein.
Mulig rettere Kongsteigen (d. e. en Teig i Gaarden, som har været
Kongsgods); begge Navne ville lyde ens i Nutidens Udtale.
38,4. Myrer. Udt. myrér.
Mulig gammelt Navn, jfr. Trøgstad No. 4-5.
39. Karterud ovre. Udt. kdtteru. — Kartterødt 1600.Vs.
Karterøed 1667. Karterud øvre 1723.
Jfr. No. 25.
39,3. Leiken. Udt. lei’ken.
Ligger paa en myret Aasflade, hvor der kan have været Anledning til
at drive Fugleskytten paa «Leik»; deraf har vist Stedet sit Navn. Leiken
og Leikaasen er, af samme Grund, oftere brugt som Navn paa Aaser; ligesaa
Fuglleiken, Fuglleikhaugen.
40. Smertu. Udt. smóíltu (tildels, som det synes, nu
forvansket til snu&ttru). — Smørfmfua RB. 175. Smørthu St. 17. Smørtue
1600.Vi. 1640. Smertue 1667. (Pl. Jamerdahlen) 1723.
S rn j o r {) ú f a f., Smør-Tue, af [> úf a f., Tue. Vistnok at forstaa som et
rosende Navn (med Hensyn til Jordveiens Frugtbarhed); jfr. det Ord om
Island, som tillægges en Mand i Opdagelsestiden: «derude drypper Smør af
hvert Straa» (Landn. S. 31). Navnet findes ogsaa i Hobøl og i Glemminge.
41. Solberg ovre. Udt. sölbcér. — Solbergh 1600.Vi. Solberg
1667. Soelberg øvre 1723.
Sólbergar, jfr. No. 9. De ældste af de der anførte Steder kunne lige
godt vedkomme Gaarden her.
42. Holm østre. Udt. hølm. — Holm 1600.Vs. Holmb 1667.
Holm 1723.
Hol mr m., se Indl. Jfr. No. 34.
43. Svae. Udt. svae. — Suae 1600.x/i. Suade 1639. Suahe
1640. Suae 1667. Swae 1723.
* Svaði, Dat. af svað n., glat Sted, hvor man let mister Fodfæstet;
her vel snarest om nøgent, glat Berg (Svaberg).
44. Langli. Udt. langli. — i Languliið RB. 173. Langelie
1667. 1723.
Langalíð, den lange Li.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
