Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
SMAALENENE
Navnet findes ellers kun i Berg Snil. (No. 80, 5), hvorhen det sikkert er
kommet ved Opkaldelse efter Gaarden i Rakkestad. Mulig af et Elvenavn
(Grein eller Greina) eller ogsaa af et Tilnavn.
4. Hashun. Udt. hdsslømm. — i Haslæi mi RB. 160. Haslim
1594. 1604.Vi. Haslem med Nordre og Søndre Tvetter 1723.
Hasleimr, af heimr, sms. med Trænavnet hasl.
5. Rakkestad Præstegaard. Under denne maa den Gaard
Rakkastaðir, hvorefter Sognet har Navn, være gaaet ind; endnu
i 1508 omtales Nedre Rakkestad som særskilt Gaard (DN. I 738) og
1510 Rakkestad (DN. XV 118). Forøvrigt vides følgende Gaarde at
være indbefattede under Præstegaarden:
Birkines; nævnes som Præstegaard 1426 og 1427 (DN. VII 375.
VIII 312). Byrekenes 1520. Birkenes St. 25 (anført som brugt under
Præstegaarden). Bierckenes 1594. Birchenis 1604. Vi.
Af birk i n., Sted, bevoxet med Birketræer.
Nes. litla Ness RB. 158. Næß (brugt under Præstegaarden)
St. 25. Nesß 1604.Vi.
Efter et i Topogr. Journal XVII 116 meddelt Bygdesagn skal Gaarden
være tillagt Præstegaarden af Kongen i Erkjendtlighed for den Tapperhed,
den daværende Præst Østen Baardsen havde vist mod et svensk Streifparti
i Syvaarskrigen 1563—1-570.
5,5. Broen. Udt. briia
6. Bergenhus. Udt. bæ mus. — Bernhuus 1594. Bernhus
1604.Va. 1723 opføres Bergenhuus og Klewen (senere sammenslaaede)
som to særskilte Gaarde, begge tilhørende Rakkestad Præstebord.
Jfr. Trøgstad No. 39,3.
7. Fiatstad. Udt. f ld sta. — i Flatastadom (nordre og søndre)
RB. 158. i Flotastadhom RB. 161. Flatastadha (Akk.) DN. VIII 390,
1456. Flodestad 1594. Fladestad 1604. Va- 1723.
Det ligger nær at antage Flatarstaöir for den oprindelige Form, af
flot f., flad Strækning; men denne Forklaring bliver tvivlsom af den Grund,
at staöir ellers ikke pleier at sammensættes med Ord af saadan Betydning.
Navnet Andes ogsaa i Nes Rom. (der nu udt. Flakstad) og i S. Undal.
8. Mjørud. Udt. mjøru. — Miulnurud i Osfjerdingen RB. 164.
Mwrud 1520. Miørød 1504. Miørrudt 1604. Vi, Vi- Miøruud 1723.
Mjulnuruö, af mjulna, mylna f., Mølle. Mange Gaardnavne stamme
fra dette Ord, og det har i disse nu antaget mange forskjellige Former (Mjøn-,
Mjun-, Mjon-, Møne, Mønne-); ingensteds ellers er det blevet saa stærkt
svækket i Udtalen som her.
9. Grudum. Udt. gu ømm. — i Gudæimi (østre) RB. 159.
Gudim 1594. 1604. Vi- 1624. Gudum 1723.
Guöeimr, se Skiptvet No. 33,1.
9,8. Kroken. Udt. lcrölcen.
Antagelig benævnt efter en Elvebugtning.
10. Lien. Udt. lin. — Liid RB. 564. Liden St. 25. Lyen
1594. Lienn 1604. Vi. Liinn 1624.
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
