Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■i. RAKKESTAD
125
for, imod), men hvorledes og i hvilken Betydning dette her er blevet
Stedsnavn, kan jeg ikke oplyse.
249. Kaatorp. Udt. ka tørp. — Kuadoþorp RB. 158.
Kage-torp, Kaetorp i Osfjerdingen DN. X 214. 215, 1487. Kaatorp 1594.
Kaattorp 1604. Vi. Kottorp 1624. 1723.
Kvqðu])orp, af Elvenavn Kvaða?, se Spydeberg No. 47,4.
249, .3. Hammerstad. Udt. hammersta.
Udentvivl Opkaldelsesnavn.
FORSVUNDNE NAVNE.
Gangsþorp RB. 159. Goegstrup Reg. 36, 1415. Gaustorp DN.
X 119, 1429 (trykt efter Afskrift fra 17de Aarh.). Gaukstorp,
Gaustorp i Utenskogs Fjerding DN. X 146. 147, 1447 (ligesaa). Gangstorp
DN. VIII 469, 1504 (ligesaa). Gougstorp DN. X 738, 1534 (ligesaa).
Gautztorp DN. X 757, 1536 (ligesaa).
Den oprindelige Form maa være enten Gauksjtorp, af Mandsnavnet
Gauk (Gaukr) eller ogsaa Gautsþorp, af Gaut (Gautr) I det sidste
vilde nemlig t forsvinde foran s, og paa samme Sted let k indkomme, som
ofte foran s med følgende Konsonant. Det et Par Gange forekommende
Gangs- maa være feillæst eller feilskrevet for Gangs-. Gaarden er gaaet
ind under Skjøltorp No. 67.
Glænnæ RB. 252.
Glenna, se Spydeberg No. 22.
Hoghnarud RB. 275.
Hognaruö, af Mandsnavnet Hogne (Hogni), der var almindeligt i
Fortiden og endnu kjendes i Søndhordland og Ryfylke. Gaaet ind under
Levernes No. 41.
i Klaustre RB. 489.
Klaustr n., Kloster. Der skal endnu findes et Sted, kaldet Klostret,
i Egnen ved Gjulum. Findes ogsaa paa enkelte andre Steder som Stedsnavn,
hvor der ligesaalidet som her kan tænkes, at der har staaet et Kloster i
katholsk Tid. Navnet kan have forskjellige Anledninger; Stedet kan have
været Klostereiendom, det kan have faaet Navnet, fordi det laa afsides, eller
fordi det engang var beboet af et ensomt levende Menneske, eller det kan i
flere Tilfælde i nyere Tid være opkaldt efter en Gaard, som kaldtes Klostret,
fordi der paa det Sted virkelig havde været et Kloster i Fortiden (saaledes
kaldes nu f. Ex. i Smaalenene det gamle Værnekloster).
Billarud i Degernes S. (liggende samteiges med Logby) DN. VIII
402, 1462. IX 199, 1404. Billærudh ved Logby DN. XIII 26, 1370.
Billaruð, der maa komme af et Mandsnavn Bil li, hvortil kun et eneste
Spor er fundet i Norge i MA. (ßilasun i DN. VII 413, 1440, Undal), men
som har været temmelig almindeligt i Sverige (Lundgren S. 24), og hvoraf
flere norske Stedsnavne synes at maatte udledes, som Billerud i Eidskogen
og i 0. Toten, Bilstad i Mo Tim. og i Heskestad. Gaarden er vistnok,
ligesom den følgende, gaaet ind under Logby.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
