Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
. SMAALENENE
Skwon DN. II 767, 1512.
Skoin DN. VIII 431, 1488. IX 821, 1565.
Skougen DN. IX 568, 1527. X 165, 1456 (trykt efter Afskrift
fra 17de Aarh.). XV 118, 1510 (trykt efter Afskrift fra 1600). NRJ.
I 24.
Skawghn DN. II 746. 747, 1501.
Schoffuen DN. IX 447, 1513.
Skong DN. III 850, 1551. VII 533, 1516. X 232, 1501 (trykt
efter Afskrift fra 17de Aarh.).
Skaangh DN. VIII 677, 1531.
Skongn DN. III 741, 1502. VIII 453, 1500.
Skaun f. findes i Middelalderen brugt som Navn paa syv forskjellige
Bygder, nemlig Rakkestad, Sørum Sogn paa Romerike, Stange paa Hedemarken
og Sandeherred søndenfjelds, Børseskognen, Skogn Herred ved Levanger og
Kvam Sogn i Stod nordenfjelds. De tre nordenfjeldske Bygder have bevaret
Navnet til Nutiden i Formen Skå’ngna, med samme Lydovergang som f. Ex.
i Trænavnet Rogn for raun og Gaardnavnet Frogner for F raun ar; derimod
lader det til allerede for temmelig længe siden at være gaaet af Brug overalt
søndenfjelds. Navnet forklares af det gotiske Adj. skauns, skjøn; de Bygder,
som have baaret det, ere ogsaa alle aabne og tæt bebyggede. Efter dette Navn
finder man Indbyggerne kaldte Skøynir (Sverres Saga Kap. 162. 171, Fornm.
s. VIII 399. 426).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
