Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9. ID
199
Norge, uden det skulde være det nu forsvundne Gaardnavn ld, der anføres
RB. 510 under Ingedal Kirke. Ogsaa i nærværende Tilfælde har det vel
opr. været Gaardnavn. Betydningen ukjendt.
Gaardenes Navne: 1. Holene. Udt. hölene. —i Holundi RB.
506. i Holondum, Holundom (vestre) RB. 504. Hallenn St. 26.
Hul-lenn 1593. Hullen 1604.V». Huollen 1626. Holen (Pl. Troldnes,
Havelund, Kassa, Fauerlie, Ganerod, Tangen, Bommen, Bua) 1723.
De anførte ældre Skriftformer gjøre det antageligt, at den nnv. Form
er fremkommet ved Afslidning af Hólundi, Dat. af Hólundr, som kunde
betyde: den høie Lund, af hór (hår), høi.
2. 3. Bjørnestad store og lille. Udt. hjø’nnestu. —
Biarnæ-stada (Gen.) DN. IV 228, 1344. i Biernæstodum RB. 506.
Biørnne-stadt St. 26. Biornestad 1593. Biørnesta 1604.Vi,Vi,1/*. Biørnstad
1626. Biørnestad (PI. Karted og Lille Bi. med Engestvkket Tangen)
1723.
Bj ar u a rs t a ð i r eller Bj a r n a st aöir, af Björn eller Bjarni.
2,4. Krusa’tret. Udt. kruscetre.
Den tildels brugte Skrivemaade Krusesætre angiver maaske rigtigt
Grundformen ; en Stamme Krus-, af usikker Betydning, findes oftere i unge Navne,
som Krusedokken i Gol, Krusen (svagt bøiet f.) i Haa, Krusestuen i
Ullensaker, Krusetjeld i Høgsfjord o. fl. Nogle af disse Navne stamme dog maaske
fra Familienavnet Kruse.
4. Tangen. Udt. tangen.
5. Orod. Udt. ore. — Orrud 1593. Ourød (PI. Østre Tangen,
Mellem Tangen og Smedtangen) 1723.
Kan være Orraruö, af orri, Aarfugl, her mulig brugt som Tilnavn,
jfr. Rakkestad No. 118, 182 og Trøgstad No. 74.
17. 1 Skaaniiigsl’oss. Kaldes fåssen.
Navnet skriver sig antagelig fra en Mand med Tilnavnet Skaaning (d.
e. fra Skaane), som engang har eiet Fossen eller havt et Brug ved den.
19. Eskeviken. Udt. æ sskeviken. — Eisskiavik DN. V 292,
1401. Eskeviken DN. IV 768, 1506. Escheuiig 1593. 1626. Eschieuig
1604. Vi. Eschewig 1723.
Hvis den anførte Form fra 1401, Eskj avik, var rigtig, maatte 1ste Led
vel være Gen. Flt. af eski n., Sted bevoxet med Asketræer. Denne og andre
lignende Dannelser af Trænavne (birk i, esp i, fyri, gren i, hesli osv.)
pleie dog ikke ellers at have Flertalsform som Iste Led i sms. Navne, og der
er derfor vist Grund til at antage, at ogsaa her Navnet har lydt Eskivtk.
20. Knardal. Udt. knadæl. —Knardall St. 26 b. Knardal
1593. 1604. Vi. 1626. Knardall 1723.
Navnet findes foruden her i Frogn, i Solum, i Eide Ndn. og i Sande Sdm.
Der gives ogsaa adskillige andre med Knar- eller Knarre- begyndende sammensatte
Navne (Knarberg, Knarholmen, Knarlag, Knarvaag, Knarvik o. fl.). Det synes
1 Om No. 6—IC. 21. 22., der høre lil det saakaldte Osgods (se nedenfor under
-Forsvundne Navne») og først nylig ere indlemmede i Matrikelen, haves ingen nærmere
Oplysning; Navnene synes alle at være af meget sen Oprindelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
