Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
. SMAALENENE
naturligt at forklare dem af oldn. knorr m., der brugtes om en Art større Skibe,
som det synes af bredere Bygning end Langskibene. Nogle af dem komme
utvivlsomt ogsaa af dette Ord i dets egentlige Betydning; andre derimod skrive
sig antagelig fra en Høide eller anden Situation paa Land, som man bar
sammenlignet med saadant Skib (mærk særlig Navnet Knarij eldet i Flaabygd i
Telemarken). Ved nogle af dem er 1ste Led mulig et ganske andet Ord.
Det her forekommende Knardal kan efter Beliggenheden maaske være dannet
af knorr i dets vanlige Mening: Sted, hvor Knarrer kunne lægge til, men
dette passer ikke ved alle de Steder, hvor Knardal findes, og denne
Forklaring er derfor neppe den rette.
23. Risum. Udt. rVsömm. — Riißer 1593. Rißum 1604.Vi.
Risum 1626. 1723.
* ßiseimr, sms. af heimr med ris (hris) n., Kratskov. Dette maa
snarest antages at være den opr. Form efter nuv. Udtale. Skulde den fra
1693 anførte Form være rigtig, maatte Navnet antages at være Dat. af R i sar
f., Flt. af ris (hris) n., Kratskov, hvilket vel er muligt (jfr. Berg No. 15).
25. Sofielund. Udt. säffilunn.
26. Ødeberg. Udt. øb<Ér. — Ødberrig St. 26 b. Ødberg 1593.
Odeberg 1604.x/i. Ødberre 1626. Ødeberg (Pl. Grina) 1723.
Maaske opr. Øyöiberg, fordi Gaarden engang har været Underbrug
(Ødegaard); men det kunde ogsaa komme af det i MA. ret hyppige
Mands-navn Auði eller af Kvindenavnet Auör. Isaafald vilde den gamle Form
være Auöaberg eller Auöarberg.
27. Rishagen. Udt. riskaum. — Rishagha (Gen.) DN. IV
228, 1344. Rißhage St. 26. Rißhauge 1593. 1604.Vi- Rishauge
1626. (PI. Stude Kollen og Vasdahlen) 1723.
Rishagi m., den kratbevoxede Hage.
28. Lundsholtet. Udt. lø’nmkølte. — Se No. 29, hvorefter
Gaarden 1723 var Plads under Holm.
Maaske kaldet efter en ældre, under Holm indgaaet Gaard Lund.
29. 30. Holm store og lille. Udt. Mim. — i Holm (østre)
DN. III 384, 1394. i Holm (paat.) DN. V 292, 1401. a Holmmæ, i
Holfme DN. X 106, 1419. vedh Holm DN. IV 747, 1493. i Holm
DN. IV 834, 1554. Holm 1593. Hoeler (!) 1604.Vi,Vi.Vi- Holm
1626. Holm sondre og nordre (PI. under begge Lundsholt og under
Søndre H. Korsweien) 1723.
Holmr m., se Indl.
31. Told. Udt. våll. — Wold (vestre) DN. IV 834, 1554.
Wold 1593. Vold 1604.Vi,Vi- Wold 1626. (Pl. lysland) 1723.
Vollr m., Vold.
32. Vestby. Udt. vcéssby. — i Vesbø DN. X 106, 1419.
Wessbv 1626. Wesbye 1723.
Vestbýr, Vestgaarden.
33. Rerger. Udt. bærjcÉr. — a Berghom (sønste) DN. III 378,
1392. RB. 507. Berger 1593. 1626. (PI. Korswey) 1723.
Bergar f., Flt. af berg n.
34. Stumberg. Udt. stömmMr. — Vel opr. blot Berg, da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
