- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 1. Smaalenenes amt /
212

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

212

. SMAALENENE

Trettebeeh. Udt. trættebækk.

Jfr. Trøgstad No. 6,2.

Kloe. Udt. kló.

Kló f., Klo paa Dyr, findes af og til som Stedsnavn, usms. og sms.;
ialfald tildels at forklare af, at man har sammenlignet skarpt fremspringende
Høider eller Tanger med en Klo.

Skotkier. Udt. skø’ttfçær.

Vel af det ved Trøgstad No. 108,3 omhandlede skot n.

Kaaberlund.

Er No. 86 ovenfor.

Steenbudalen. — Tangen. — Øvre Tangen. — Nedre og Øvre
Ødegaarden. — Berget. — Søndre og Nordre Huuset. — Dahlen. —
Rørschougen. — Kassen. — Teign. — Lia.

121. Ende. Udt. cénne. — i Ænda DN. II 388, 1387. RB.
396. i Enda DN. V 360, 1416. Ende 1593. 1604.Vi- 1626. 1723.

E n d i m., Ende. Det er formodentlig den ikke langt fjernede indre Ende
af Iddefj orden, som har givet Anledning til Navnet.

FORSVUNDNE GAARDE.

Æystri Ooss (Gen.) DN. IV 228, 1344.

Har sit Nara af Tistedalselvens Os og maa have ligget paa det
nuværende Søndre Fredrikshalds Grund. Blev senere i Forening med en paa
den anden Side af Elven, i Berg Herred, liggende Gaard Vestre Os, en stor
Adelsgaard, som i 1686 blev indkjøbt af Kong Christian V og foræret til
Fredrikshalds By som Bymark («Osgodset»). Dele af dette Østre Os ere
Gaardene No. 7—16 og 21,22 ovenfor.

Boolsæmnæ DN. V 361, 1416. Bolseim Ødegaard OC. 15.

Bólsefni, Emne til Gaard, af ból n., jfr. Spydeberg No. 111. Det
1723 under Brekke No. 70 anførte Berisen er mulig en feilskreven Form af
dette Navn.

Ærfioll DN. IV 228, 1344.
Gandærud DN. IV 228, 1344.

Maa være det nuv. Ganerød, ved Elven ovenfor Femsjøen, vel liggende
under Holene No. 1. Stammen Gand- findes, med uvis Betydning, i
adskillige Stedsnavne: Gan i Fet (i Gan di DN. IX 277); Gond, Bygdenavn
søn-denfor Stavanger, det nuv. Høiland Sogn, sandsynligvis opr. Navn paa
Fjorden (Gandefjorden); Gjende, Sønavn i Jotunfjeldene; Gandrud i Nes Hall.;
G a n d v i k, nu Gangvik i Hitterdal; Gannestad i Borre (i Gandastadum
KB. 59). Paa nogle Steder, saaledes her, kan der være Grund til at gjette,
at Stammen fra først af har været anvendt til at danne et Elvenavn, hvoraf
saa Gaardnavnet er udsprunget.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:32:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/1/0226.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free