Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
. SMAALENENE
Lundestad JN. 67. 115. Lundestad 1603.Vi.V2- Lundestad
Sæde-gaard (Pl. Næss) 1723.
* Lundarstoð. Iste Led er Navnet paa en gammel, noget høiere og
længere oppe fra Søen liggende Gaard Lund, hvorom nærmere Oplysning nedenfor
under «Forsvundne Navne», og 2det Led stoö f., Stø, Landingsplads.
Oprindelig har altsaa her det høiere og længere inde i Landet liggende Lund
været Hovedgaarden, og Lundarstoö en Part af den, liggende nær dens
Stø ved Svinesund. I Tidens Løb er Forholdet vendt om, saa at Lund tilsidst
er sunket ned til Husmandsplads og Lundestad blevet en stor Gaard. S t Q Ö
er nu som sidste Led i Sammensætning ikke sjelden gaaet over til -sta i
Udtalen og er derved blevet enslydende med Slutningsledet i de Navne, der ere
sammensatte med staðir.
4,2. Sørle. Udt. søle. — Saurliid RB. 501. Sørledt VL. 24.
Søelee St. 27 b. Sørloff 1599. 1603.Vü. Sørle 1723.
Saurlið, af lið (hlíd) f., Li, og saurr m., Smuds, Søle, i Stedsnavne
oftest forekommende i Sammensætningen Saurbýr, se Rakkestad No. 87.
Navnet, som altsaa maa betyde: den myrede Li, findes ellers i Norge brugt
om et Sted i det gamle Nidaros og om et Hei- og Skovstykke i Fyresdal
(No. 25,8).
4,5. Leire». Udt. lei’em.
Navnet maa være af sen Oprindelse; formodentlig har en militær
Afdeling ligget i Leir her i længere Tid under en af Grændsekrigene i de sidste
Aarhundreder. Jfr. No. 74, 5.
4. 7. Kulhullet. Udt. lcølhøle.
5. Fange. Udt. fange. — Fange 1593. 1599. 1603.Vi-
* Fangi m., se Aremark No. 6.
6. Unneberg. Udt. unnebdér. — Vndabergh, Vnderberg RB.
502. Vnneberg 1593. 1599. Wneberg 1603.Vi- Uneberg (PI.
Raa-schougen) 1723.
Undir Berg i. Er et af de i Indledningen omtalte Gaardnavne, der
oprindelig havde foransat Præposition, men hvori de to Led senere ere
smeltede sammen til et sammensat Navn. Gaarden ligger under et Berg og har
sit Navn deraf.
7. Helle. Udt. hcélle. — a Hællo DN. XI 110, 1408. Heide
St. 27 b. 1593. 1599. Heellde 1603.Vi- Heide 1723.
Hella f., Helle, fladt Berg, jfr. Askim No. 24.
7,4. Børsaasen. Udt. børsåsen.
Har sit Navn af en Aas, Børsaasen, der igjen er kaldet efter en
Bygdeborg, som har ligget der, og som vides i 16de Aarh. at have været kaldet
Svinborg; det sidste Navn maa have 1ste Led tilfælles med det nærliggende
Svinesund (se A årsberetning fra Foreningen til norske Fortidsmindesmærkers
Bevaring 1882 S. 34). Navnet Børsaasen kan ikke være meget gammelt,
eftersom det har Genitivendelse paa s: i ældre Tid vilde det være blevet Borgaráss
eller Borgå s s (jfr. Trøgstad No. 98, 4).
8. Nordgaard. Udt. nolgål. — Nordhgardhen DN. I 525,
1431. Nordgaard 1593. 1599. 1603.Vi. Nordgaard (PI. Ødegaarden,
Berget) 1723.
Norðgarðr, Nordgaarden.
S, 3. Ødegaarden. Udt. ø galen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
