Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
. SMAALENENE
8. Brandstorp. Udt. brdnnstørp. — Branszþorp DN. IV 229,
1344. Brandzþorp BB. 509. 511. Bransþorp RB. 511. Brandstorp
(Pl. Moen) 1723.
Brandstorp, af Mandsnavnet Brand (Bran dr).
9—11. Store-Dal søndre, mellem og nordre. Udt
store-dcel. — a Dali Sigurd Jorsalafares Saga Kap. 22 (Fornm. s. VII 109).
af Dali Morkinskinna S. 169. Fagrskinna S. 146. i Dal mikla
Heimskringla S. 680 (Unger). Dalinn mikla (Akk.) Sverres Saga Kap.
169 (Fornm. s. VIII 423). Myklædals (Gen.) DN. IV 229, 1344. i
Mykladalle (mellemste Gaard) DN. XI 153, 1443. Dall 1593. Stordall
1603.Vi.Vi.Vi.Vi.V8. 1723.
Dalr, Dalen; jfr. No. 7. Bekjendt som Kong Magnus blindes Moders
Hjemsted.
9,8. Huken. Udt. huken.
Vel af Huk m. i Betydning: fremspringende Nes eller Høide, mulig
ogsaa: Veikrumning (se Ross under Ordet). Forekommer ikke sjelden i
Stedsnavne, som dog vel alle maa være af senere Oprindelse, da Ordet synes
at være overført fra Nedertydsk i temmelig sen Tid. Jfr. dog Leikanger
No. 5.
12. Stabbetorp. Udt. stdbbetørp. — Stabetorp 1603. x/i. 1723.
Stabbe m. bruges nu i Norge kun om et Stykke af en tyk Træstamme,
der benyttes som Huggeblok, og i andre deraf afledede Betydninger; saaledes
finder man det som Navn paa Fjelde og paa Skjær af saadan Form, at de
kunne sammenlignes med en Stabbe. Det er muligt, at det før ogsaa har været
brugt i Betydning af Stubbe efter et omhugget Træ; i dette Stedsnavn var
det isaafald at sammenligne med stúfr og andre beslægtede Ord, der ofte
anvendes til Navne (jfr. Rakkestad No. 186). Det kunde ogsaa tænkes, at
«Stabben, her var en Høide i Nærheden.
13. Skjeltorp. Udt. sjælltørp. — Skioldulfsþorp RB. 512.
Skeldulsþorp BB. 180. Skeldulfsþorp BB. 494. Skieldthorp,
Skielle-thorp St. 30. 30 b. Skieldtorp 1603.Vi- Schieltorp 1723.
Skjoldulfsþorp, af Mandsnavnet Skj oldulfr, endnu brngt i Nedenes,
nu lydende Skjelluf eller Skjølluf.
14. Skinne. Udt. sjine (dog ogsaa opg. sjinne). — i Skininu
(kan ogsaa læses Skinum) BB. 508. Skienne 1603.72. Schinde (PI.
Kamperhoug) 1723.
Kommer sandsynlig af Stammen skina (skinne); men da den gamle
Form bliver usikker paa Grund af Uvisheden om den rette Læsning i RB.,
og intet tilsvarende Navn kjendes, kan Ordet ikke oplyses nøiere. Skin n.
findes i Fjeldnavne (Melderskin i Kvinnherred; Storskinet i Sund, paa Store
Sotra).
15. Gunnerstor p. Udt. gunncerstørp. — Gunnærsþorp DN.
IV 229, 1344. Gunnarsþorp RB. 508. Gunderstorp 1603.Vi- (PI.
Brottenes) 1723.
Gunnarsjorp, af Mandsnavnet Gunnar (Gunnarr).
16. 17. Solberg sondre og nordre. Udt. solbor. —
Sol-bærghæ (Gen.) DN. IV 229, 1344. i Solberghum (søndre) RB. 510.
512. Solbergh (søndre) BB. 258. a Solbærgom DN. IV 540, 1404.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
