Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240
. SMAALENENE
32. Kolstad. Udt. Tcøllsta eller køllesta. — a Kolstadum RB.
494. DN. V 386, 1422. Kolstad 1603.Vi. 1723.
KollsstaÖir, af Mandsnavnet Koll (Kolir), jfr. Askim No. 4.
33. Kykle. Udt. kjokkle. — i Kyklu RB. 491. Kiuckelj DN.
XI 794, 1556. Kyckle, Køckle 1603.Vi- Kychle (PI. Rosenslund)
1723.
Kykla f., mulig opr. Elvenavn, der, saavidt vides, ikke forekommer
andensteds. For Elvenavnet kunde igjen et Ord kykla, Hønekylling, tænkes
at ligge til Grund.
34. Jale nedre og ovre. Udt. jale. — Jalæifuær (Gen.) IV 229,
1344. i Jarleif RB. 508. 509. i Jaleifui, Jaleifsmenn DN. V 536, 1447.
Jaliff, Jalle St. 29. Jalle JN. 247. Jalluff 1603.Vi,Vi. Jale 1723.
Jarleif f. Sidste Led lei f forekommer ofte i Danmark (og
Nordtydsk-land), men er sjeldent i Norge; jeg ved ikke andet at nævne ellers end Førle
i Flesberg, som maa være Fyrileif (skr. Forløff, Førløft’ JN. 360 og fl. St.);
til dette Navn maa vel ogsaa henføres det forsvundne Furuleif i
Lunde-herred (DN. VII 458) og et endnu existerende Sted Fyrileiv i Aamotsdal i
Telemarken (saaledes skrevet af Wille i hans Beskrivelse af Sillejord S. 57
jfr. 293; paa Amtskartet Fyrisleif, vistnok urigtigt). I Bohuslen, altsaa paa
gammel norsk Grund, findes baade Jarleif (RB. 390, nu Jørløf i Ske S.) og
Fyrileif (Heimskringla S. 704. 705. 710 Unger og de tilsvarende Steder i
andre Kongesagaer; RB. 33 — nu Ferlef i Bro S.). 1 Danmark og Tydskland
forklares dette leif i den ogsaa i Oldnorsk forekommende Betydning: noget,
som er efterladt af en Mand, som har været hans Eiendom; hvorledes dette
nærmere skal forstaaes, er dog omtvistet (se særlig Steenstrup i Dansk
historisk Tidsskrift VI R. 3 S. 353 fgg.). Forklaringen passer i disse Lande,
hvor de vedkommende Navne stadigt synes at have et Personnavn i Gen. til
lste Led; men dette er ialfald ikke Tilfældet med alle de norske Navne.
Jarleif kunde nok tænkes opr. at have lydt Jarlleif eller Jarlaleif
(ikke Jarlsleif, som antaget af Fritzner under leif), enten efter
Værdig-hedsnavnet jarl eller af Mandsnavnet Jarli (se S. 73); men Fyrileif synes
at være sms. enten med fyri n., furubevoxet Sted, eller med Præpositionen
fyrir, i hvilket sidste Tilfælde denne sidste mulig kunde opfattes som
forstærkende Betydningen af leif (jfr. Sammensætninger som fy ri ri åta, fyr
ir-gera). Furuleif kunde mulig tænkes at være feilagtig Form for Fyrileif.
34,2. Skadalen. Udt. skæääælen.
Kan tænkes opr. at have lydt Skavdalen, jfr. Eidsberg No. 223, 3.
36—38. Haga sondre, mellem og nordre. Udt. haua. —
Hagha (Gen.) DN. IV 229, 1344. i Þorlakshagha, af nørdræ Hagha
RB. 508. Hagamenn DN. V 536, 1447. Hage NRJ. I 26. JN. 248.
1603. Vi, Vi,Vi- Hauge 1723.
Ha g i m., Havnegang.
36, 2. Bisserod. Udt. bi’serø, bisserø (begge Former hørte).
Maaske Bersaruö, af Mandsnavnet Besse (Bersi).
39. 40. Bjørnestad nordre og søndre. Udt. bjø"nnesta. —
Biærnæstadha (Gen.) DN. IV 229, 1344. i Biernæstodum,
Bierna-stadum (vestre) RB. 508. 512. Biørnnestadt St. 29. Biørnestadt
1603.Vi,Vi- Biørnestad (til søndre Gaard PI. Biereheholt, Gadaaes;
til Nordre B. Pl. Lia) 1723.
Bjarnarstaðir eller Bj arnastaöir, af Björn eller Bjarni.
41. 42. Klavestad søndre og nordre. Udt. kid vesta. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
