Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246
84. Prange rod. Udt. prangerø. — Prangarud DN. VI 409,
c. 1410. Prangerod 1593. 1599. 1603-Vi- Prangerød med Kaaberød
1723.
* Prangararuð?, se Eidsberg No. 104.
85. Gaaserød. Udt. gäserø. — Gaarsrød 1593. 1599. 1603.
Vi. Gaaserød (PI. Hageland og Søle Klefv) 1723.
* Gásaruð, af Mandsnavnet Gås i, se Rødenes No. 13.
85. 4. Hagelund med Søleklev. Udt. hauelönn.
Med Hensyn til Søleklev se No. 90.
86. Rød. Udt. rø. — Rud (nørste) RB. 508. 510. 1 Rødt
1593. Røed 1603.Vi- Røed (Pl. Demmene) 1723.
Ruð n., Rydning.
87. Demmene. Udt. dæ’mmene. — Var 1723 Plads under
No. 86.
Af det ved Berg No. 78, 4 omtalte Demma, Vandpyt; er enten Flt. eller
Dat. Ent. i bestemt Form (Demmunni; jfr. Skiptvet No. 3).
88. Slora. Udt. slora.
Se Trøgstad No. 87, 3.
89. Sønsterød. Kaldes hamna, — Synnzsta Rud RB. 226.
Sønsterud 1578. Sønsterød 1723.
Synztaruö, sydligste Rud. Af det nu brugelige Navn maa sluttes, at
Gaarden engang som Underbrug har været benyttet til Havnegang (sees ogsaa
1723 at have ligget under No. 91).
90. 91. Søle øvre og nedre. Udt. søle. — Søyla (øvre og
nordre) RB. 508. Søylo (Akk.) DN. V 477, 1438. Søeler St. 29 b.
Sølleff 1593. Sølle 1599. Søelle 1603.Vi,Vi- Sørle med Torgalsboe
(den øvre Gaard) og Sørle med Sønsterød (den nedre) 1723.
Vel det endnu i Bygdemaal brugte Søyla f., Søle, Dynd; brugt som
Navn paa Grund af Vaadlændthed paa Stedet.
90, 2. Grøvle. Udt. grø vie.
Om Forklaringen se under Trøgstad No. 61.
91,3. Smedhytten. Udt. smehytta.
92. 93. Tegneby nordre og søndre. Udt. tængneby. — i
Þegnæby (søndre) RB. 508. 510. Þeghnaby (Akk.) RB. 282. Tegneby
St. 29. 1593. Thegnneby 1599. 1603.V2. " Tegnebve 1723.
egn ab yr. 1ste Led synes ikke at kunne være andet end det
oldnorske {»egn m., der bruges som Betegnelse for en fri Mand, i forskjellige
Forhold (især i Modsætning til Træl og i Forholdet til Kongen, som dennes
Undersaat). Da Ordet bl. a. ogsaa bruges om en gjæstfri Mand, kunde det
vel tænkes, at Gaardens Navn udgik fra denne Betydning. Det findes ogsaa
i Vestby og i Bohuslen (paa Ordost); desuden maa Tenfjord i Raftsundet i
Hadsel sproglig være af samme Oprindelse, da det i AB. 98 skrives
Þegna-fiordr.
1 Da der paa det sidste Sted tilføies >firir sunn an sundit«, kan det maaske være
tvivlsomt, om her menes denne Gaard Rud; det forstaaes ikke let, hvorledes den
kan siges at ligge «søndenfor Sundet».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
