Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250
. SMAALENENE
(vesteste sønste) RB. 503. i Slaghne (nørste) RB. 210. i
Grundæ-slagne RB. 510 (vistnok efter en Eier af Navnet Grundi). i Slagne
(nordre, mellemste) DN. V 538, 1447. Slagenn DN. XI 794, 1556.
St. 28 b. Slangen 1593. Slagen 1599. 1603.7i,7i,7i,72. Slaugen
med lille Slaugen, Præstorp og Mielløßen (PI. Myrknotten, Melløs,
Huus Eng) 1723.
SI agn m. eller n. Findes kun paa 2 Steder, her og nordenfor
Tønsberg, hvor det er Sognenavn. Betydningen ukjendt, jfr. Askim No. 38. Om
Præstorp (Underbrug 1723) se «Forsvundne Navne» nedenfor.
122,3. Seut. Udt. se ut.
Jfr. Askim No. 53, 16.
123. Losgaard. Udt. løssgål. — Løffsgaard 1593. Loffsgaard
1603. Vi- Lobsgaard 1723.
* Loptsgarör, af Mandsnavnet Loptr. Denne og den følgende Gaard
ere sikkert opr. Parter af Slang.
124. Lislegaard. Udt. nésslegål — Lislegaard 1593. 1599.
1603.7a. 1723.
* Litligarör, Lillegaarden. N- i den nuv. Udtale er fremkommet ved
Dissimilation (1 ombyttet med n paa Grund af det strax efter følgende 1).
125. 126. Slang østre og søndre.
Se No. 121.
125,5. Mjølløs. Udt. mjø’lløs.
Sikkert gammelt Navn, lydende Mj ollausa, eller løysa, -løy si.
Betyder: den melløse Gaard (jfr. Rakkestad No. 194) og maa vel tænkes
opstaaet deraf, at der engang i Tiden ikke har været dyrket Korn paa Gaarden,
eller at der har været daarligt Kornland. Navnet forekommer ogsaa i Bygge
og i Lardal.
126,3. (jaulin. Udt. gaulm.
Er maaske sms. med líð, Li. Forøvrigt kan intet sikkert siges om
Navnet.
127. Braarød. Udt. brå’rø. — Brarudh DN. XII 174, 1440.
181, 1447. Brarød 1599. 1603. Yi. 1723.
Er vist, som andensteds, Brúarruð, af brü, Bro (jfr. Rakkestad S.
126). Den Bro, hvortil Navnet sigter, kan være enten en «Jordbro» (jfr.
Trøgstad S. 10) eller mulig en tidligere Bro over Sundet til Grimsøen
128. Ilekasa. Udt. ilekasa.
Af ila f., Kildevæld, se f. Ex. Askim No. 96.
129. Ingerøen. Udt. yngrøn. — Ingræy DN. II 386, 1387.
i Ingrøy, Ingerøynne RB. 510. Inngerrøenn St. 29 b. Ingerøen 1593.
1599. Ingrønn 1603.Vi- Ingerøen (PI. Holmen) 1723.
* Ingrarøy; se, hvad der er anført til Forklaring af Sognenavnet
Ingedal ovenfor S. 248. Det hænder oftere, at Øer ere benævnte efter en Elv,
som munder ud indenfor dem. Saaledes har Graaøen i Røken Navn af Elven
Gró, og Yatterøen i Tysnes af en Elv, som maa have hedet Yott, da der
oppe ved Elven ligger en Gaard Yattedal. — Øen er nu landfast.
130. Tangen. Udt. tangen. — a Tanga DN. II 388, 1387.
Tange 1593. 1599. Thannge 1603. Vi- Tange 1723.
Tang i m.; ligger paa en fra Ingerøen mod Syd udskydende Odde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
