Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11. SKJEBERG
249
111. Rød. Udt. rø eller rø’a. — Røed 1603.Vi- 1723.
Ruð n., Rydning. Hvis Røa er den rette Udtale, er dette maaske snarest
at opfatte som Flt. i bestemt Form.
112. Utengen. Udt. utængen. — Vtæng RB. 510. Vdenng
St. 29 b. Vdeng 1593. 1599. Wdeng 1603.Vi- Udeng (Pl.
Busse-wig) 1723.
Ut eng f., Udeng, Udslaatt.
113. 114. Bø vestre og østre. Udt. bø; ofte kaldet
jnqe-clcelsbø. — a Bø RB. 510. Boo 1593. 1599. Bøe 1603.Vi,Vx- Bøe
(Pl. Moa til No. 113 og Holtztangen til No 114) 1723.
Bær, Gaarden. Det kan med Grund formodes, at denne Gaard, paa
hvis Grund Kirken staar, oprindelig har hedet Ingrardalr, og at Kirken
og Sognet har sit Navn nærmest efter den.
113,2. Moen. Udt. mo’a.
Udtaleformen er sandsynlig Dat. i bestemt Form.
115. Bakke. Udt. bakke. — i Bakkom RB. 510. Backe
1593. 1603.Vi- Bache (Pl. Refuekier) 1723.
Bakkar, Flt. af bakki m., Bakke.
116. 117. Besberg ovre og nedre. Udt. bessb&r. — Bezberg
BB. 210. Bætzbergh DN. II 578, 1446. Boberg 1593. Besberg
JN. 246. Beßberg 1599. Bisberg 1603.Vi,Vi- Bisseberg (til No. 116
Pl. Holtet, til No. 117 Pl. Hauset, Kierhafuen) 1723.
De anførte gamle Navneformer godtgjøre tilstrækkelig, at dette Navn
ikke kan komme af Mandsnavnet Bers i, Bess i, som Besseberg i ld (No.
66), som den ved begge Navne i senere Tid brugte Skriftform Bisseberg kunde
lede til at tro. Mon opr. Bitsberg, af bit n., Beite, Græsgang? Isaafald
maatte i her allerede ved 1400 være udtalt nær lukt e, saa at man kunde
falde paa at skrive e.
118. Heltorp. Udt. hce’Utørp. — Hælghæþorp (østre, vestre)
RB. 510. Heldetorp 1603.1/* (brugtes da under Bakke). 1593. 1599.
Heltorp 1723.
* Helgaforp, af Mandsnavnet Helgi, eller mulig Helguþorp. af
Kvindenavnet Helga. Almindelig gaar lg foran Konsonant nu over til «tykt»
1 i de Egne, hvor denne Lyd bruges; men der synes at findes nogle
Undtagelser fra denne Regel, se Norsk historisk Tidsskrift III 4 S. 297.
119. Dole. Udt. døle. — Dølle 1593. 1599. Døelle 1603.Vi.
Døle 1723.
Maa være enten det af Ross fra Sogn anførte Døla f., skaalformet
Fordybning, eller ogsaa Flt. af oldn. deel f., liden Dal, Huling. I sidste Tilfælde
er med Hensyn til Formen at bemærke, hvad der er sagt ved No. 76. —
Navnet findes ogsaa i Avaldsnes, hvor sikkert den første Forklaring er den rigtige.
120. Ellingrod. Udt. atllmgrø. — Ellingsrud RB. 187
(vedkommer maaske denne Gaard). Ællinghsrud DN. V 538, 1447.
Ellingsrudt St. 29. Ellingerødt 1593. Elingrødt 1603.Vi (brugtes da
under Slang). Ellingrød 1723.
* Erlingsruð, af Mandsnavnet Erlingr, der nu lyder Elling, s
bortfaldet i den senere Tids Udtale, jfr. No. 47 ovenfor.
121. 122. Slang lille og nordre. Udt. slang. — i Slagne
t
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
