Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11. SKJEBERG
255
i Biærnavaghenom DN. XI 42, 1349. i Biarnarvagh i Ullerø S.
RB. 192.
Bjarnarvágr, af Mandsnavnet Björn og vágr m., Vaag.
Skopterud DN. II 120, 1320 (trykt efter Afskrift fra 1409).
Skoftærud RB. 507. Skoftarud DN. ’ IX 273, 1445. Skoffterød
1603.74.
Skoptaruð, af Mandsnavnet Skopti. Gaaet ind under Hafslund.
i Klæfuinne RB. 303.
Sandsynlig Feil for Klæifuinne, af kle i f f., bråt Bakke.
Strond i Ullerø RB. 491. 511.
Strqnd, Strand.
i Haughum BB. 509. 510. 511.
Haugar, Flt. af haugr m., Haug, Høide.
i Vppigardhe BB. 509. Vppegarden i Vedal DN. V 403, 1427.
Uppigarðr, Opgaarden Om Vedal, hvortil denne Gaard henføres, se
«Gamle Bygdenavne« nedenfor.
Missarud DN. V 403, 1427. Missærud (nordre) RB. 508.
Oet er vel tvivlsomt, om dette Navn hænger sammen med det sikkert
meget ældre Navn Misseimr, nu Missum i Kraakstad. Opiindelsen er i
begge Tilfælde ukjendt.
i Vppiberghi i Ullerø RB. 492. i Berghi ved Ullerø Kirke, som
kaldes Uppiberghi RB. 511.
Er vel den samme Gaard som i DN. IX 273, 1445 kaldes Kirkiubærgh.
Huarsnes DN. VI 409, c. 1410.
Vel opr. Hvarfsnes, af hvarf n., her vistnok i den oftere
forekommende Betydning: Sted, hvor man under en lieise svinger om en Pynt og
mister Udsigten tilbage, jfr. Fritzner under hvarf No. 4. Navnet
Kvarvs-nes, Kvarsnes findes endnu paa fl. St.
Heidi (Akk.) DN. VI 409, c. 1410.
Rauf DN. VI 409, c. 1410.
Rauf f., Hul, Aabning.
Halian (Akk.) DN. VI 409, c. 1410. i Halanum RB. 507.
Hal i m, Dyrehale, jfr. Trøgstad No. 119 og Askim No. 64.
Braarbøtter, Skovstykke ved Isebroen DN. VIII 357, 1446.
Formodentlig Brúarbœtr, af brú, Bro, se f. Ex. Eidsberg No. 162.
Navnet kunde betyde: Bro-Reparation, og det var tænkeligt, at det havde sin
Grund i, at Stykket engang var skjænket til Vedligeholdelse af Broen (jfr.
de mange svenske Runeindskrifter fra tidlig-kristelig Tid, der tale om
Bygning af Broer som en kristelig Kjærlighedsgjerning, særlig ofte øvet med den
Sidehensigt at bevare Mindet om kjære Afdøde; ogsaa fra Norge kjendes en
enkelt saadan Indskrift, Dynnastenen fra Gran).
Prestorp i Ingedal DN. V 538, 1447.
Prest|)orp, altsaa engang en Præsts Eiendom eller Bolig; er gaaet
ind under Slang.
i Tungom, Ødegaard ved Rønneld DN. V 584, 1457.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
