Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270
. SMAALENENE
16. Balterød. Udt. bæltrø. — Balterud 1593. OC. 144.
Balte-rod 1604. Vi. Balterud 1640. Balterøed 1667. Balterød 1723.
* Balt a ru ð, af Mandsnavnet Bal ti (DN. I 100. II 205 o. fl. St.) eller
af det ligelydende Tilnavn (K. Rygh S. 3). Som Mandsnavn ogsaa i Sverige
(Lundgren S. 22).
17. Borge lille. Udt. lellébørje. — i Litlaborghom DN. XV
56, 1440. V 577, 1456. Lilleborg, Lilleburge DN. V 820, 1540.
Lilleborge 1593. Borge 1604.Vi. Lilleborge 1667. Lille Borge (PL
Toppen) 1723. Jfr. Oplysningerne om Sognets Navn og No. 62
nedenfor.
Boi;gar, Flt. af borg f., se Indl. Jfr. med Hensyn til Endelsen
Skjeberg No. 75.
18. Pinnerød. Udt. pinnrø. — Pinderrødt St. 30 b.
Pinde-røed 1667. Pinnerød 1723.
Af samme Oprindelse utvivlsomt Pinnerud i Furnes (skr. Pynne- 1458,
DN. II 620) og Pinnestad i Lardal (gaaet ind under Præstegaarden). Maaske
af Tilnavnet pinni (K. Rygh S. 49), der igjen vel er det samme sompinni,
Pind, Stift, Brod.
19—23. Moum sondre, vestre, nordvestre, østre og nordre.
Udt. möömm. — i Modefuiu RB. 278. (store) 492. i Modæifuio
(lille) RB. 493. a Modhefue (vesteste) DN. XI 153, 1443. i Modeff
DN. II 659, 1472. Modeff NRJ. I 27. Modum 1593. 1604.Vi,Vi,Vi,
Vi,Vi- 1639. 1640. Moumb (5 Gaarde) 1667. Moum 1723.
Efter de ældste Skriftformer, som nu haves, skulde Gaardens gamle
Navn være Móðefja, af efja f., der i Oldnorsk som nu i norsk Folkesprog
bruges baade om en Evje i en Elv og om dyndet, mudret Grund. Det synes
dog ei let at forstaa, hvorledes ef j a kunde blive til -omm, med lukt o, som
den nuv. Udtale har, og Navnet saaledes i Form blive ensartet med de Navne
her i Egnen, hvis sidste Led er heimr. Noget Exempel paa denne eller
lignende Overgang findes ikke. Der kan derfor vist være Grund til at mene,
at her har været to Nabogaarde med beslægtet Navn, M óðefja og M óð eimr,
og at Navnene og Gaardene i Tidens Løb ere smeltede sammen, saaledes at
det ene Navn var fortrinsvis brugt for den hele Gaardklynge i MA., det
andet senere. Det sidste, Mó ð e i m r, maatte dog efter Sammensætningen med
heimr snarest antages at være det ældste af de to. — lste Led er antagelig
móða f., Elv (brugt, som det synes, især om større Elve); Moumgaardene
ligge ogsaa langs Glommen. Sandsynlig eller mulig sammensatte med det
samme Ord ere Móðeimr, Bygdenavnet Modum i Dramselvens Vasdrag;
Móðuberg (BK. 54a), nu Moberg, Gaard i Os; Modesetter, forsvunden
Gaard i Veldre Sogn, Ringsaker (DN. X 96); Gaardnavnet Mostad i Malvik
og paa Frosten samt en forsvunden Gaard af samme Navn i Selbu (AB. 41),
skr. Móðastaðir i MA. Ved flere af disse Navne kan dog nok andre
Forklaringer være tænkelige. Móða kan have været Egennavn paa Elve (mulig
dannet af rnóðr m. i Lighed med Móðga, som man har i Móðgulandir,
nu Vestre Moland), og et Mandsnavn Móði var ogsaa tænkeligt, skjønt det
ikke nu kan paavises brugt.
23, 1 og 9. Søster-Moum og Broder-Moum.
Disse Navne ere ikke gamle; de ere opstaaede ved et Arveskifte
omkring 1880.
24—27. Vesten vestre, mellem, østre og nordre. Udt. vesten.
— i Vestæini (lille, vestre) RB. 490. 494. i Vestein (østre nordre)
RB. 510 s. Westein DN. II 628, 1461. Wedstenn St. 28 b. Wede-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
