Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13. BORGE
271
stenn St. 40. Wedstenn 1593. Weigstenn 1604.Vi,Vi,Vi. Weistehn
1640. Weisteen (4 Gaarde) 1667. Weesteen (ligesaa) 1723.
Vésteinn, af vé n., Helligdom, helligt Sted. Om Navnet sigter til
en Bautasten, som ialfald før fandtes paa en af Gaardene, eller der med «Sten»,
som oftere, menes «Klippe, Fjeld», kan ikke afgjøres. I seneste Tid ved
Misforstaaelse skr. Hvidsteen.
28. 29. Tofteberg vestre og østre. Udt. taftebér. — af
Tuftaberghum RB. 237 (er maaske denne Gaard). Toffteberg NRJ. I
27. Tofftebærg DN. V 820, 1540. Toffteberg 1593. Tofftebergh 1604.
Vi,Vi- Toffteberg 1640. Thoffteberg (2 Gaarde) 1667. Tofteberg
(ligesaa) 1723.
* Tuptabergar, Tomtébergene. Samme Navn i Raade (No. 71).
30. 31. Aeberg østre og vestre. Udt. vebdér. — Ved råberg
(nordre) DN. III 232, 1353. Uedraberg DN. VI 255, 1353. i
Uedra-berge DN. II 262, 1353 \ Vædraberg RB. 273. Wæbergh DN. I
688, 1488. Vædherbærg DN. V 820, 1540. Wederberg 1557. Weberg
1593. Weibergh 1604. Vi,Vi- Vierberg 1639. Veiberg 1640.
Wei-berg (2 Gaarde) 1667. Weeberg (ligesaa) 1723.
Veðraberg. Kan sproglig lige godt forklares af veðr n., Veir, Vind
(vindhaardt Berg) og af veðr m., Væder.
32. Haugen. Udt. hauen. — Hougen St. 40. Hogenn 1593.
Hougenn 1604. Vi. Hougen 1640. 1667. 1723.
Haugrinn, bestemt Form af haugr m., Haug, Høide.
32, 6. Lindalen. Udt. linndælen. — i Lindadale RB. 494.
Lindadalr, af Trænavnet Lind.
33. 34. Kviberg nordre og søndre. Udt. Icvtb&r. —
Kwigha-bergh (nordligste) RB. 491. Qwideberg NRJ. I 27. Quiberg 1593.
Quiebergh 1604. Vi,Vi,Vi- Quieberg 1639. Quiberg 1640. Quieberg
(2 Gaarde) 1667. Qviberg (ligesaa) 1723.
* Kvigaberg eller maaske snarere Kviguberg, af kviga, Kvie (den
Høide, hvortil Navnet sigter, kan maaske opr. have hedet saa). Der findes
et nu enslydende Gaardnavn i Lardal, hvor man ingen Oplysning har om dets
ældre Form, og hvor det kan komme af kvi f., Fold til Kvæg. Det nuv.
Søndre Kviberg omfatter to af de tre Gaarde, hvori Kviberg var delt 1604.
35—37. Sandlieia lille, store og nordre. Udt. sannheia
eller liei’a. — Sandheye (3 Gaarde) 1667. Sandheie (ligesaa) 1723.
* San d he i ð r, af li ei ð r f., se Indl.
38. Gretnes. Udt. grcéttnes. — Grøtteneß NRJ. I 27. Grettniß
St. 16 b. Grittenes 1593. Gretteneß 1604.Vi. Grettenees 1639.
Gretenis 1640. Gretteneß 1667. Grettenis 1723.
* Grettunes. Iste Led, gretta f., findes usms. som Gaardnavn paa
adskillige Steder paa Østlandet og i to andre Sammensætninger: Gretteland
i Tane og Gretteberg i Hof Jb. Ialfald i de fleste Tilfælde er der Rimelighed
for at antage, at dette Gretta (opr. Grep ta?) som Gaardnavn fra først af
har været Elvenavn. Ogsaa denne Gaard ligger ved en liden Elvs Udløb i
Glommen.
1 Saaledes maa læses her, som man Indser ved at sammenholde Brevet med de to
næst foran anførte, ikke i nedra Berge, som der er trykt i DN.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
