Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276
. SMAALENENE
79. Nes. Udt. nes. — Ness (flere Gaarde) VL. 27. Næß med
Berigh 1667. Næss med Avlsgaarden Berg 1723.
Som Pladse under denne Gaard nævnes 1723:
Tangen. — Hafnen. — Engelsholmen. — Schallebache. —
Kloppen. — Struden (jfr. Rødenes No. 67, 14). — Stubben. — De fleste af
disse Navne gjenfindes nu i Matr. blandt de fra Gaarden udskilte
Brug.
Det 1667 og 1723 anførte Underbrug Berg nævnes som
selvstændig Gaard i ældre Tid: i Bærghi RB. 511. Bergh 1604.Vi.
80. 81. Kjeslaas søndre og nordre. Udt. lçæsslås (lød næsten
som -ós). — Ketleos, Ødegaard under Veel VL. 27. Gißleaas 1639.
1640. Kißlaas 1667. Kielsaas (2 Gaarde) 1723.
* Ketluáss? Ketla anføres i Snorra-Edda som Navn paa et Slags
Smaafartøier. Der kunde vel ogsaa have været et Ord ketla med Betydning
Kattekilling (af Hunkjøn), og dette Ord kunde, anvendt som Person-Tilnavn,
være indgaaet i Gaardnavne (det tilsvarende Hankjønsord ketlingr findes
virkelig som Tilnavn, K. Kygh S. 35).
82. Rød. Udt. rø. — Rwdh VL. 27. Rød 1593. Rødt 1604.
7a. Røed 1667. Rød 1723.
Kuð n., Eydning.
83. Yeel. Udt. ve&l. — Veyle, Veylle (nævnt som Herregaard,
da besiddet af Fru Gro Gyldenhorn) VL. 27. Veille 1639. Weiell
1640. Weill 1667. Wæell 1723.
En mulig Forklaring af dette Navn var at tænke sig et Ord veðill m.
som Sideform af det velkjendte vaðill, v o ð u 11, hvis Betydninger i ældre
og nyere Tid er: grundt (vadbart) Sted i Vand, grundt Sund; Sted, som kun
ved Flodtid er oversvømmet; lavt Eid (som engang, da Navnet opstod, har
staaet under Vand).
84. Korseberg. Udt. Wrseb&r. — i Krossabergum RB. 225.
Kroßeberg 1593. Kraaßebergh 1604. Vi. Korseberg 1640. Korßeberig
1667. Korseberg 1723.
Krossabergar, Flt., af kross m., Kors. Her sigter Navnet maaske
til et Veiskille, jfr. Kakkestad No. 81.
85. Hohn. Udt. hølm. — Holm (Akk.) RB. 225. Holms kirkja
RB. 511. 546. Holmb 1593. Haalm 1604.Vi. Holmb 1640. Holm
1667. 1723.
Holmr m., se Indl.
86. Heie. Udt. hei’e. — Hæidar (Nom.) BB. 511 (da
Præstegaard til Torsnes Kirke), a Heidhum DN. VII 375, 1425 (ogsaa efter
dette Brev Præstegaard). Heye St. 31 b (Præstegaard). Heie med
Gloslie og Borgeengen 1723.
Heiöar, Flt. af heiðr f., se Indl.
87. Tose. Udt. tose. — Tosowe (nedre) DN. II 659, 1472.
Tosße NBJ. I 27. Toußog 1593. Touffse 1604.Vi. Thoußhoug 1639.
Thousøe med Nord Thousøe, Breche og Breuigh 1667. Tose 1723.
* Þórshof, kaldet efter et til Tor viet Tempel. Jfr. Bygdens Navn
Þórsnes. I de fleste Tilfælde lyder dette paa adskillige Steder
forekommende Gaardnavn nu Toso eller Tosu.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
