Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16. GLEMMINGE
305
3. 4. Nokleby vestre og ostre. Udt. nøkkleby. — a Mvklaby
RB. 493. i Mykklaby RB. 495. Møckleby NRJ. I 26. ’ Mekelby 1593.
Møkleby 1604.Vi,Vi- Møchleby 1639. Møchlebye (2 Gaarde) 1667.
(ligesaa) 1723.
M y klibýr, Storgaarden, jfr. med Hensyn til Nutidsformen Trøgstad No. 86.
5. Torp. Udt. tårp. — Þorp RB. 256. 492. Torp 1593. 1604.
Vi. 1640. 1667. 1723.
Þorp n., se Indl.
6. Lisleby. Udt. lé’ssléby eller nessleby. — i litla By RB.
515. Lilleby 1593. 1604. Vi. 1640. 1667. 1723.
Litlibýr, Lillegaarden (i Modsætning til No. 3). Udtalen Nessleby er
at forklare saaledes, at det første 1 er blevet til n ved Dissimilation under
Indflydelse af det følgende 1.
7. Kirkeleie. Kaldes leie. — i Læghe RB. 495. Øfre Leye
(Kirkeskov) St. 40 b. Kiercheleye 1640. Kircheleye 1667. Kirche
Leie 1723.
* Lægi n., vel Afledning af Adj. lágr, lav, ligebetydende med det
hyppigere lægð f., Fordybning, Sænkning. I gamle Navne ved jeg ellers kun
at paa i-ise det i et enkelt Tilfælde, Undilægi i Gran (DN. IV 368), nu
Un-deli. Ordet bruges endnu, se Aasen under Lægje 1. Kaldet Kirkeleie, fordi
det tilhørte Glemminge Kirke.
8. Nygaard. Udt. ny’gat. — Nygaard DN. X 750, 1535.
Ny-gaardt St. 30 b. Nyegaard med Engh’1667. Nve Gaard 1723
(derunder anføres 21 Husmænd og 28 Strandsiddere, hørende til Vestre
Fredrikstads daværende Beboere; jfr. No. 10).
Om det 1667 nævnte Engh se «Forsvundne Navne» nedenfor.
8,31. Labelle. Udt. lahælle.
Navnet forekommer ret ofte, i Vaaler Sml., i Lier, paa Nøtterø, i
Sandeherred, i Solum, i Oddernes og formodentlig paa fl. St. Den gamle Form
er Laðhella (Hlað-, se KB. 95), af laða (hlaða), indlade (i Fartøi), og
hella i Betydning af fladt Berg. Navnets Betydning bliver altsaa:
Udskibningssted ; her har været et saadant nær Glommens Udløb, vistnok længe før
Fredrikstad blev anlagt. Samme Betydning har Navnet Laberg, Laberget,
der findes oftere fra Sogn af og nordover. Jfr. Fritzner under hlaðberg
og hlaðhella.
9. Kneple. Udt. kmpple eller knipple. — i Hneplom RB.
492. 495. i Hnæplo RB. 225. Kneple DN. VIII 774, 1535. Knepler
1557. Kneple St. 40. Kneppele 1593. Kneple 1604.x/i. 1639. Kniple
1640. (PI. Ridderhuußet) 1723.
* Kn ep lar, se Eidsberg No. 154, hvor k- i Ordets Begyndelse nu er
forsvundet i Udtalen.
10. Trosvik. Udt. trässvik. — Trosuikar (2 Gaarde) RB. 225.
Traasuigh 1604.Vi,Vi- Throßuig (2 Gaarde) 1667. Troßwiig 1723
(her anføres 13 Husmænd og 21 Strandsiddere, jfr. No. 8).
Trosvik, se Skiptvet No. 75,3.
10, 27. Joruerod. Udt. jørenrø. — Joranarud Reg. 48, 1456.
Jørrenderrudt St. 39 b. Jorenrod 1593. Jørennrødt 1604.Vi.
Jøren-rod 1639. 1640. Jørnerød 1667. 1723.
Rygh. Gftardnavne I.
20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
