Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
308
SMAALENENE
Navnet forekommer ogsaa i Flesberg; paa flere Steder er der Antydning
til Elvenavne af denne Stamme (Straalen, efter Kartet Tilløb til Hinnøgla i
Gudbrandsdalsfjeldene; Straalbækken ved Gaundalen paa Snaasen; Straalsjøen
i Dovre). Man kan maaske tænke paa den i Islandsk bevarede Stamme
strjál, hvis Begreb synes at være: spredt, splittet, tyndt udbredt.
29. Femdal. Udt. foémmdæt. — Er vel den i RB. 491 nævnte
Gaard i Fendale, «som ogsaa kaldtes Lundrem» (udentvivl Feil for
Lundren). Fimbdal 1593. Femdal 1604.Vi. Fembdal 1639.
Femb-dall 1667. Femdal 1723.
Hvis Fendalr er den rette gamle Form, kan 1ste Led være fen n.,
Sump.
30. Randholmen. Udt. rdnnhålmen.
Sandsynlig Rafnaholmr, af rafn (hrafn), Ravn.
31. Bjørnevaagen. Udt. bjønnevauen. — Biørneuagh 1639.
Biørneuog 1667 (siges at være ryddet paa Lundes Grund). Var
Underbrug til Lunde 1723.
Hvis Navnet er gammelt, som vel er rimeligt, maa det have lydt
Bjar-narvágr og kommer snarest af Mandsnavnet Björn.
32. Lunde. Udt. lunne (lø’nne?). — Lunde 1593. 1604.Vi.
1640. 1667. Lunde med Biørnevaagen 1723.
* Lundi, Dat. af lundr m., Lund, Skovholt. Er maaske det «Lundrem»,
hvortil der sigtes i RB. 491, se No. 29.
33. Kjøkøen. Udt. køkøia.
Maaske af Kjøk, i Folkesproget en Form af Ordet Kjøkken (svensk køk).
Forøvrigt kan erindres om Kjøk, Gaardnavn i 0. Slidre, og et nu ei længere
brugt Navn i Lesje, som 1604 skrives Thiuck.
34. Troldalen. Udt. trølldælen.
Se ld No. 118,2.
35. Ødegaarden. Udt. ø galen.
36. Futerød. Udt. futrø. — Røed 1667. 1723.
Vistnok af «Foged», der paa de fleste Steder, og saaledes ogsaa her, nu
udtales Fut. Det maa være forholdsvis nylig, at Gaarden har faaet dette
Navn, siden den endnu i 1723 simpelthen kaldes Rød.
36,6. Elve. Udt. ælve.
Maaske, hvis Navnet skriver sig fra ældre Tid, rigtigere Alve, som det
ogsaa tildels skrives nu, og at forklare af det ved Spydeberg No. 116 omtalte
alfr, Grusgrand.
37. Aishus. Udt. ä’lsüs. — Al^huus 1593. 1604. V2. Alßbus
1640. Alffhuß 1667. Alfsbuus 1723.
* Alfshús, af Mandsnavnet Alv (Alfr).
38. Holme. Udt. Mime. — Holmæ DN. II 659, 1472. Holme
1593. Haalrae 1604. Vi. Holme 1640. 1667.
Holmi, Dat. af holmr m., se Indl., eller mulig Holmar, Flt. af
sámme Ord.
39. Fuglevik. Udt. usikker; hørt baade fülvik og faulevtk.
—- Fnlaviik RB. 495. Fueluigh 1593. Fougleuigh 1604.Vi. Fogleuigh
1639. Fogeluig 1640. Fuleuig 1667. Fugleviig (PI. Beckhuus) 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
