Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16. GLEMMINGE
307
Spit al i m., som betyder: Hospital (Sygehus). Findes som G aa rd navn
ogsaa i Raade, i Stange, i S. Odalen, i Tjølling og i Fjære: desnden har der
været en Gaard af dette Navn paa Toten, og en Plads Spetalen findes endnu
i Eidsvold, paa Sydsiden af Mistberget. Lange (De norske Klostres Historie,
2den Udg. S. 75) antager, at dette Navn som Gaardnavn har sin Oprindelse
af, at der paa Stedet i den katholske Tid har været et «Klosterhospitium»,
et Herberge for Veifarende, oprettet og vedligeholdt af et Kloster. Denne
Formodning er yderst usandsynlig. Den passer ikke til den virkelige
Betydning af det oldnorske s pi ta li, som er Hospital, ikke Hospitium, og noget
Bevis for disse Hospitiers Tilværelse, udenfor det formentlige, som skulde
ligge i Gaardnavnet, er ikke ført. Det samme gjelder forøvrigt om de mange
andre Klosterhospitier, som Lange antager paa forskjellige, ligesaa svage
Grunde. — Et andet Spørgsmaal er det, hvilken Navnets virkelige Oprindelse
er. Derom kan jeg intet sige med Sikkerhed; at der skulde have været
Hospitaler i MA. paa de Steder, hvor Navnet findes, er ikke tænkeligt, men en
Mulighed var det vel, at det kunde skrive sig fra, at et Hospital i en af
Byerne har eiet Gaarden eller en Part deraf.
22. Bjølstad. Udt. bjø’lsta. — Biøllestadt St. 40. Biølstad
1593. 1604. Vi.
Antagelig Bjalfastaöir eller Bj ó 1 f s s t a ð ir, af et af Mandsnavnene
Bjalfi eller Bjólfr. Af det sidst« kommer vistnok det bekjendte Bjølstad
i Hedalen i Gudbrandsdalen (se DN. III 187).
23. Aasgaard. Udt. asgål. — i Asgarde i Krakræy DN. IV
289, 1353. i Aasgarde i Kråkerøy RB. 515. Aaßgaardt St. 40 b.
Aasgaardt 1604. Vi. Aasgaard 1667. Aasgaard 1723.
Asgarðr, af áss in., Aas. Krakrøy er at læse Kråkrøy, den
nuværende Kragerø (udt. kråkerøia), hvorpaa denne og de følgende Gaarde i
Herredet ligge; maaske af krák, en gammel stærkt bøiet Form af
Fuglenavnet kråka (SB.).
24. Rod nordre. Udt. rø. — Rud i Krakrøy RB. 199. Rudt
1593. Rødt 1604.Vi,Vi- Roe 1640. Røed 1667. " Rød 1723.
R u ð n., Rydning.
25. Eiihus. Udt. enús. — Oudonastodh widhar Inhusa i
Kråkerøy DN. I 481, 1420. a Inhussum DN. III 491, 1425. Indhuß
1593. inndhuuß 1604.Vi- Indhuß 1639. 1640. Indhuß med Langøen
1667. Indhuus med Langøen 1723.
Efter de ældre Skriftformer maa det antages, at den oprindelige Vokal
i 1ste Stavelse har været i; men Navnet bliver da vanskeligt at forklare.
In n husar, af inn, ind, synes det ikke at kunne være, hvis Opgaven om
Udtale med enkelt n er rigtig. — Oudonastodh (1420) maa være
Auöunar-stoð, Auduns Stø.
26. Holte. Udt. bålte. — Holt 1593. Haalte 1604.Vi. Holt
1640. Holte 1667. 1723.
* Holt i, Dat. af holt n., se Indl.
27. Allerød. Udt. allrø. — Allerød 1593. Allerudt 1604.Vi.
Allerød 1639. 1640. 1667. Alderød 1723.
Det kan tænkes, at Navnet kommer af et med A ti- eller A si-
begyndende Personnavn, f. Ex. Atlaruð, Aslaugarruð, Asleifarruð. Snarere
dog vel af et Mandsnavn Al li, der findes brugt i Danmark og Sverige i MA.
(O. Nielsen S. 2. 3. Lundgren S. 11).
28. Straalsund. Udt. stralsen. — Strosund 1593. Straalsund
1604.Vi. Strallsund 1639. Stralsund 1640. Straalsund 1667.1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
