Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17. ONSØ
311
7. Hoium. Udt. liøiomm. — a Heidheimurn RB. 210. Haæimar
RB. 225. Haddim 1557. Haim Norske Rigsregistranter II 466, 1580.
Hoiem, Høyenn 1635. Høyem (Pl. Hougen) 1723.
Man har her, som det sees, Valget mellem to i RB. anførte Gaardnavne,
der lydlig begge nok kunde have ført til den nuværende Form Høium; begge
Gaarde siges i RB. udtrykkelig at have ligget paa Rolsøen, hvor ogsaa Høium
ligger. De yngre Former synes bedre at passe til Háeimar, der vel er
sammensat med hår, høitliggende, og dette er da vel den rette gamle Form.
Flere Exempler paa Overgang fra Háeimr eller Ho eim r til Høiem eller
Hojem i Nutidsform findes i det Trondhjemske. Heiöeimar, der vel maa
forklares af heiör f., maa da enten bero paa en feilagtig Opfatning af Navnet,
eller ogsaa tilhøre en anden, nu forsvunden Gaard paa Rolsøen.
10. Mollestad. Udt. mø’llesta. — i Moldastadum RB. 487. i
Mollastadum RB. 514. Modastad (!) RB. 269. Mollestadh DN. I 795,
1538. Muldestad 1593. Vi- Mollestadt 1635. Mollestad (PI.
Borges-bingen) 1723.
Moldastaöir. Sandsynlig af et Mandsnavn Moldi. Paa dette Navn
kan maaske ikke nu anføres noget andet Exempel end Æventyrfiguren Molde
Berserk i Svarfdøla Saga, som ikke beviser noget for dets virkelige Brug.
Derimod kan man vistnok sikkert slutte sig dertil af de temmelig talrige
Gaardnavne, hvori Molda- er 1ste Led eller maa antages at have været det.
Moldastaöir have vi ogsaa i Ringsaker, i V. Toten, i Gran, i Birkenes, i
Selje og i Breim; Moldatúp i Herø Sdm. og i Agdenes.
11. Krabberod. Udt. kræbberø. — RB. 514 anfører
Krappa-rud som et af nogle brugt Navn paa den følgende Gaard, af hvilken
denne nok kan være en udskilt Part.
Hvis den i RB. brugte Form er rigtig, maa Navnet komme af Adj.
krapp r, trang, se Trøgstad No. 111. Om en anden tænkelig Forklaring se
ovenfor S. 176 og No. 39 her i Onsø.
12. Svierod. Udt. svVrø. — Suidurud RB. 514. Suerud 1635.
Svirød 1723.
Sviðuruð, af sviöa f., dannet af sviöa, brænde. Dette Ord findes
ogsaa brugt usms. som Stedsnavn, se Eidsberg No. 148.
13. Fosse. Udt. fässe. — at Forsom RB. 514. Fossar (Akk.)
DN. I 506, 1425. i Fossum (nedre) DN. X 127, 1437. Foße 1593.
Vi,Vi- 1635.
Forsar, Flt. af fors m., Fos.
14. Ammundrød. Udt. dmmönnrø. -— Amundrud 1593.Vi.
Amundrød, Anundrøed 1635. Amundrød 1723.
Kan have lydt enten Amundarruð (Amundaruö)
eller,Qgmun-darruð (Agmundarruö); det kan nemlig forklares baade af Amundr
(Amundi) og af Qgmundr (Agmundr), jfr. Spydeberg No. 61.
15. Torbjoriirød. Udt. tø’rrbjønnrø. — Torbiørnrud
1593.Vi-Thorbenrud 1635. Torbensrud 1723.
* Þorbj arnarruö, af Mandsnavnet Torbjørn (Þorbjorn).
1(5. 18. Valle nordre og- sondre. Udt. valle. — i Velli
(sønste østeste øvre) DN. I 324, c. 1373. a Vollum DN. IV 486,
1396. i Velli, Vælli RB. 514. i Wellæ (østeste øvre) DN. XIV 22,
1404. i Vælli DN. IX 224, 1417. Valde 1593.Vi,Vi,Vi- Walle 1635.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
