Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
312
SMAALENENE
Walle med Fæhusløkken 1723 (desuden anføres særskilt Ødegaarden
Nordre W. som indgaaet under Ellingaard No. 102).
Sandsynlig Yelli, Dat. af vollr m., Vold. Hvis ikke den virkelige
Udtale endnu er Vælle, maa a være kommet ind i denne fra Ordets
Stanime-form. Mindre sandsynligt, at den gamle Form er Vellir, Flt., da
Entalsformen findes brugt alleroftest, hvor Gaarden nævnes i MA. Jfr. Tune
No. 128.
17. Ulvedalen. Udt. ulvedalen. — i Vlfuedale DN. IX 224,
1417. i Vlfuodaal DN. III 611, 1456.
Ulfadalr, Ulvedalen, af Dyrenavnet Ulv.
19. Ouse Præstegaard. Den oprindelige Præstegaard har efter
RB. 514 hedet Þorp. — Følgende Gaarde vides at være indgaaede
under den:
Raa. — i Room RB. 514. Reg. 6, 1439. i Rwm DN. III 611,
1456. Raa Reg. 3, 1483 (en Del af Gaarden blev da skjænket til
Værne Kloster af Fru Sidsel Kolbjornsdatter Gerst). Raa NRJ. I 25.
Raae 1635. Raade 1723 (siges da at have været brugt under
Præste-gaarden i over 100 Aar).
Om Navnets Forklaring se Tune No. 138.
Duberg.
Se Brugs-No. 2.
Veel. Saaledes er Navnet maaske at læse, jfr. Borge No. 83.
Skrives Weil 1723; senere Væl.
19.2. Duberg. Udt. düb&r. — Dufvabærgh RB. 515.
Due-berg OC. 107. 1635.
Dúfuberg, se Varteig No. 27.
19.3. Treskallen. Udt. tre skeellen. — i Þræskaile RB. 514.
Antagelig mindre rigtigt skrevet Dativform af {> resk o 1 dr, þreskjo ldr,
Dørtærskel.
20. Ek. Udt. ek. — Evg 1593.Vi- Eegh 1635. Eeg 1723.
Eik, Trænavnet. Jfr. Askim No. 15.
21. Slottet. Udt. slåtte.
Slottet er et temmelig almindeligt Gaardnavn, men vistnok overalt af
sen Oprindelse. I nogle Tilfælde kan det antages at skrive sig fra en
nærliggende gammel «Bygdeborg», da disse Borge tildels bevislig i senere Tid
have været kaldte «Slotte» (jfr. Rakkestad No. 205,7); men denne Forklaring
er sikkert ikke paa langt nær mulig overalt, hvor Navnet findes. Man nødes
vistnok derfor til at antage, at der har været et ellers ukjendt Intetkjønsord
Slaatt med Betydning af Slaatteland. Tænkeligt kunde det vel ogsaa være,
at man en og anden Gang har brugt «Slot« som Spøge-Navn om en beskeden
Hytte.
22. Skogen. Udt. skauen.
23. Mossigrod. Udt. mässikrø. — Mosiehrød nævnes 1723
som Plads under Ellingaard No. 102.
Se No. 24.
24. 25. Mossig nordre og søndre. Udt. tnässtk. — i Mossig
RB. 487. (vesteste sønste) 515. (søndre) 516. i Mossyg BB. 210.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
